Læsetid: 3 min.

Hvordan fungerer moskéen og tidebønnen?

Islam er kommet på dagsordenen, og interessen for at få mere at vide er stor. Vi bringer som en ekstra service i de kommende dage svar på en række af de centrale spørgsmål om, hvad 'islam egentlig siger'
20. februar 2006

Ordet moské kommer fra det arabiske masjid, et ord, der betyder 'stedet, hvor man kaster sig ned', eller 'stedet for tilbedelse'. Man behøver ikke være i en moské for at bede, mange beder i hjemmet, på arbejdspladsen, eller hvor det er belejligt. Under bønnen skal man være rituelt ren. Det betyder, at man foretager et rituelt bad (ghusl), eller, hvis det bare drejer sig om den 'lille' rituelle urenhed, at man foretager en special afvaskning (wudu). Under bønnen er man vendt i bederetningen, qibla, mod Mekka. Stedet bør på en eller anden måde være afgrænset, f.eks. ved at man bruger en bedemåtte. Mange oplever det som en værdi at bede i moskéens miljø og sammen med andre opleve fællesskab og en kollektiv fromhed.

Moskéerne kan se meget forskellige ud. Det kan være alt fra et enkelt kælderlokale til et overdådigt bygningskompleks. Rundt omkring i verden præges moskéernes udseende af forskellige arkitektoniske stile og forskellige bygningsmaterialer. Som regel har moskéen en stor bedesal og i tilknytning til den en gård eller et ydre rum, hvor der er en mida'a, en anordning, hvor man kan gennemføre den rituelle afvaskning før bønnen. Uden for bede-lokalet tager man skoene af.

Inde i bedesalen eller bederummet findes den væg, der markerer bederetningen. I væggen er der en mihrab, en niche eller fordybning, som ofte er kunstfærdigt udsmykket. Ved mihraben befinder bønnelederen sig under bønnen. Han, imamen, kan i princppet være en hvilken som helst voksen og kyndig muslim, men oftest er det en teologisk lærd, der er ansat ved moskéen. Til højre for bønnenichen er der ofte en minbar, en prædikestol. Fra den holdes khutba, prædiken, om fredagen og på højtidsdage. Til mange moskéer, ikke mindst i de muslimske lande, hører et eller flere tårne, minareter. Derfra hører man kaldet til bøn (adhan). Moskéerne er ofte udsmykkede med inskriptioner eller tavler: Guds 99 skønneste navne, Muhammeds og de fire første kaliffers navne, korancitater (gerne 'tronverset', sura 2:255) og bønner skrevet på en kunstfærdig og dekorativ måde.

Fredagsbønnen

Hvis det ikke anses for obligatorisk at udføre de daglige bønner i moskéen, så anses det derimod som en pligt for muslimske mænd at deltage i fredagsbønnen (selv om det langtfra er alle, der gør det). Den holdes midt på dagen og ofte i en større moské. Fredagsbønnen indledes som regel med, at imamen holder en khutba, en prædiken. Den kan berøre aktuelle hændelser eller behandle særlige højtidelige emner. Men den kan også tage et tema fra Koranen eller islams historie op, eller tage etiske spørgsmål op.

Man plejer også at samles i moskéen i forbindelse med de store højtideligheder, og når nogen er død.

I moskéen holdes der også prædikener, forelæsninger og korranrecitationer, som ikke nødvendigvis er knyttet til bønnen. Man kan begive sig til moskéen for at hellige sig andagtsøvelser og meditation, såvel enkeltvis som i gruppe. Mange vælger at besøge moskéen for at få et fredeligt og roligt øjeblik, og for at omgås og samtale med venner. På mange steder (hvor folk bor trangt) kan skolebørn og studenter vælge at læse deres lektier i moskéen.

En del moskéer i islams første tid blev stedet for undervisning i islamisk historie, teologi, korantolkning og recitation, i islamisk ret, i filosofi og andre videnskaber. Ofte hørte der et bibliotek til moskéen. Der opstod efterhånden et fænomen, der kaldes skolemoské (madra-sa), som ud over undervisning kunne tilbyde eleverne kost og logi under uddannelsen. En anden slags moské er gravmoskéen. Mange vigtige personligheder, religiøse tænkere og åndelige ledere, såvel som kendte forfattere og politikere, er begravede i eller i tilknytning til moskéer. I Medinas moské findes både Muhammeds og de to første kaliffers grave.

I nutiden har de større moskéer ofte en bred og omfattende virksomhed, ud over andagtsstunderne og det dagligdags sociale samvær. Her er kontorer, helseklinikker, sovepladser for rejsende og studenter, og moskéerne driver uddannelse i Koranen, arabisk og islams historie. Til moskéen plejer der også at høre bibliotek og boghandel. Desuden plejer moskéen at arrangere aktiviteter for familierne ved de større højtider.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu