Læsetid: 4 min.

Hvorfor holde forelæsninger, når de kan lægges ud på nettet?

Det kan vise sig at blive både dyrt, besværligt og kedeligt at lægge forelæsningerne på de videregående uddannelser ud på nettet
8. maj 2007

Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører Christine Antorini har foreslået, at forelæsningerne på de videregående uddannelser lægges på nettet. Der har været sagt og skrevet meget om de pædagogiske aspekter af forslaget, så dem lader jeg ligge og ser i stedet på nogle andre forhold.

Diskussionen om forslaget har en slående lighed med diskussionen om tv-transmissioner fra det Kongelige Teater. Her argumenterer skuespillere og instruktører imod med henvisning til den afgørende forskel mellem de to medier. Gør teatrets sminkning og kropssprog sig på skærmen? Skal der være nærbilleder? Skal der køre kameraer rundt i teatret under forestillingerne? Hvem har rettighederne? osv.

Man kan stille lignende spørgsmål, når det drejer sig om forelæsninger. Jeg har aldrig holdt to forelæsninger, der var helt ens. Man udvikler sig selv og faget og afpasser forestillingen til sit publikum, som er forbløffende forskelligt fra gang til gang.

Det forlyder fra socialdemokratisk hold, at de podcastede forelæsninger genremæssigt skal kunne sammenlignes med tv's dokumentariske programmer. Det er da en flot ambition. Ikke noget med hjemmevideo her. Det vil være naturligt, at en stillingsansøgning fremover skal indeholde en prøvefilm med stemmeprøve.

Det skal nok blive underholdende. Personligt ville jeg gerne have set Niels Bohr, som undertiden glemte at tale og gav sig kridt og formler i vold. Eller atomfysikkens fader Ernest Rutherford, der løb sur i matematikken og bad studenterne om hjælp. Men de to ville næppe kunne bestå en skærmtest i dag.

En dokumentarfilm optages som regel af et hold på tre: kamera, lyd og instruktør/ journalist. Måske skal der flere på opgaven i universitetsauditoriet, fordi der skal være nogen til at fange dialogen mellem de studerende og forelæseren. Det er ofte der, at indsigterne sker.

Alle, der har været med til den slags optagelser, ved, at det tager en helvedes tid. 'Gør det lige igen, vi skal lige have nogle nærbilleder', 'vi holder lige en times pause, fordi vi har nogle tekniske vanskeligheder' osv.

Tages om 35 gange

Ved optagelserne til den sidste dokumentarfilm, jeg var med til at lave, måtte en af scenerne tages om 35 gange. Studenterne i auditorierne har noget at glæde sig til. Man vil nok ret hurtigt gå over til at producere 'forelæsninger' med lønnede statister, fordi rigtige studerende ikke har tid. Så er man også sikker på billeder af fulde auditorier med veloplagte, begejstrede studerende. Sådan lidt i retning af tv-programmer som f.eks. Hit med sangen.

Der bliver formodentligt holdt mindst 20 forelæsninger dagligt bare på RUC, som er et lille universitet. Måske tænker Christine Antorini på at udlicitere filmarbejdet. Jeg har forhørt mig lidt i branchen. Det vil kunne gøres for mellem 100.000 og 200.000 kroner for en forelæsning på 45 minutter, hvis man ikke stiller for store krav. Heri er ikke medregnet eventuelle ændringer af auditorierne, så de bliver mere velegnede til filmoptagelser.

To forelæsninger på nettet kan således let komme til at svare til en lektors årsløn. Det skal man ikke lade sig skræmme af. Når først forelæsningen er godt dokumenteret, er forelæserens tilstedeværelse ikke længere så påkrævet. De digitaliserede forelæsninger vil kunne bruges i årevis, og forelæseren behøver hverken at være ansat eller i live. Man behøver heller ikke at have så mange universiteter. Hvorfor skal der forelæses over de samme medicinske emner tre steder i landet, når man har internettet?

Podcastede forelæsninger

En hel del forelæsninger holdes af gæsteforelæsere, der lever af at holde foredrag. De plejer at få en symbolsk betaling på et par tusind kroner. Hvis deres foredrag skal lægges ud på nettet til gratis afbenyttelse, vil de kræve en langt højere betaling.

Danske universiteter bliver i øjeblikket politisk presset i retning af, at undervisningen skal foregå på engelsk. Lærebøgerne er for en stor del allerede engelske og amerikanske. Derfor er det vel naturligt, at forelæsningerne på nettet også bliver det. Det hævdes, at podcastede forelæsninger har været en succes i England. Her kan der virkeligt spares, hvis vi bruger den originale vare i stedet for danske forelæseres ofte ubehjælpsomme engelsk.

Jeg har som forelæser flittigt brugt film og billeder, som ville give problemer med copyright, hvis forelæsningerne lå på nettet, og rettighedshaverne googlede sig frem til dem. Men dem kan man betale sig fra.

Et overslag over økonomien, tak

Den lille interne publikation RUC-NYT trykte for mange år siden et billede af Anders And og spurgte bagefter Disneykoncernen, om det var i orden. De krævede et femcifret beløb. Hele oplaget af RUC-NYT blev destrueret. Fremtidige forelæsninger om triviallitteratur gør klogt i at holde sig fra Mikkel Mus og hans venner.

Det kan bekymre lidt, at det ambitiøse socialdemokratiske forslag ikke er ledsaget af et overslag over økonomien. Men hvor der er en vilje, er der også en vej, og der er vel ingen grund til at tro, at det bare er et tomt paradeforslag.

Jan Krag Jacobsen er forhenværende lektor på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu