Læsetid: 3 min.

'Hvorfor knokle r.... ud af bukserne?'

Dansk økonomi strutter af overskud, så vi kan godt tage den lidt med ro. Så langt var to krigslystne topøkonomer enige under et møde i aftes
24. maj 2005

Ord som "tarvelig" og "manipulerende" garneret med rynker som på et vaskebrædt blev kylet gennem luften under et debatmøde i aftes. Ukvemsordene skyldes, at de to økonomi-professorer Torben M. Andersen og Christen Sørensen grundlæggende er uenige om, hvordan man fagligt kan forsvare at se ind i krystalkuglen for Danmarks økonomi. Forudsigelser som har stor betydning i forhold til, hvor påtrængende reformer af f.eks. pensionsalder og integration af nydanskere på arbejdsmarkedet er.

I snart en måned har de to mænd krydset klinger i en for de fleste nørdet økonom-diskussion. Diskussionen tager sit udgangspunkt i en rapport fra Velfærdskommissionen, som Torben M. Andersen er formand for. Christen Sørensen, der har formandsstolen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at Velfærdskommissionen på grund af sine grundforudsætninger gør ældrebomben - i form af langt flere pensionister i fremtiden - langt mere faretruende, end den reelt er. Mere om den diskussion senere for imellem ukvemsordene viste det sig, at de to 'regnedrenge' faktisk er enige på mange punkter. Christen Sørensen sagde eksempelvis:

"Hvis man ser på dansk økonomi, så er det en af de mest sunde i EU og måske lige bortset fra Storbritanniens den allersundeste. Selv ifølge Velfærdskommissionens beregninger har vi overskud på statsfinanserne frem til år 2023. Så vi behøver f.eks. ikke knokle r-. ud af bukserne for at få statsøkonomien til at hænge sammen, og vi har god tid til at træffe nogle velovervejede beslutninger om velfærdsreformer."

Samme grundopfattelse af økonomien har velfærdskommissær Andersen. Han sagde:

"Det er slet ikke noget fallitscenario, vi i Velfærdskommissionen ser foran os for dansk økonomi. Vi har meget sunde forudsætninger for at klare fremtidens udfordringer."

Rok ved pensionsalderen

De to økonomer mener, at en af de store udfordringer bliver at holde flere danskere i længere tid på arbejdsmarkedet.

"Lige meget hvilke beregninger, man lægger til grund, så bliver politikerne nødt til at se på pensionsalder og erhvervsfrekvens. Hvis vi fortsat lever længere, vil det give god mening at ændre pensionsalderen fra de nuværende 65 år til senere. Og det vil jo heller ikke være noget problem, hvis flere af os er raske og rørige og begynder i gennemsnit at kunne leve, til vi bliver f.eks. 85 år," sagde Sørensen.

Velfærdskommissionen har beregnet, at der i år 2040 formodentlig vil være 400.000 flere over 65 år end i dag, og 350.000 færre erhvervsaktive til at betale for de ældre.

Torben M. Andersen ville ikke i går fodre politikere med forslag til, hvad de skal stille op over for vrimlen af gråhårede. En ting slog han dog fast:

"Vi kommer ikke uden om at forholde os til demografien. Og jeg kan sige, atmed globaliseringen så vil det blive meget svært for politikerne på forsvarlig vis at skrue op for skatterne."

Planøkonomiens død

Professoren fra Syddansk Universitet Christian Sørensen forsøgte flere gange verbalt at slå professoren fra Aarhus Universitet Torben M. Andersen i gulvet med argumenter om, at Velfærskommissionens beregninger fagligt set halter gevaldigt. Men Andersen understregede gang på gang, at kommissionens måde at regne fremtiden ud på sagligt set var et et lige så godt skøn, som Sørensens måde at ville regne sagerne ud på. De skændtes bl.a. om renteniveau og forventet tid på pension. Til sidst slog Andersen fast:

"Det er en klassisk fejl at tro, at man kan planlægge fremtiden. Det ved vi nu fra de dårlige erfaringer med planøkonomi. Men vi skal ikke gå i koma over, at fremtiden er usikker."

De to universietsfolk er dog også rørende enige om, at der skal satses langt mere på forskning og uddannelse for at klæde danskerne på til den skærpede, internationale konkurrence om job. Sørensen sagde:

"Jeg vil ønske, at man kunne overføre nogle af regnedrengene fra Velfærdskommissionen og Finansministeriet til Undervisningsministeriet. Det virkelige problem i fremtiden er jo ikke, om vi kan få finansieret velfærdssamfundet. Det virkelige problem er, om vi er nok med på forskning og uddannelse. Hvorfor har Undervisningsministeriets forsøg gennem ti år med at forbedre læsekundskaberne f.eks. ikke givet resultater? Det ville være interessant at få svar på."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her