Læsetid: 4 min.

Hvorfor røg vi ud?

19. juni 2000

Det er ikke alt, der handler om fodbold, udtalte den tidligere landsholdsspiller Morten Olsen engang på nogle papreklamer for en nødhjælpsorganisation. Men det var nu alligevel lidt ærgerligt, at det danske landshold må forlade Euro 2000-turneringen på så overbevisende maner, for så dårligt er holdet heller ikke. Indtil videre har Danmark skrabet 0 point sammen og har en negativ målscore på 0-6. Det er ydmygende cifre i international fodbold, og afklapsningen minder om den, Danmark fik ved EM i England for fire år siden. Hvad gik der galt med de rød/hvide?
Hvis man ser på selve kampen mod Holland, indledte de danske spillere med samme frejdighed og gåpåmod som mod Frankrig ved at lægge et pres højt på banen og ved hele tiden at være i haserne på hollænderne. Hvor denne taktik kun holdt i 10-12 minutter mod Frankrig, lykkedes den i hele første halvleg mod Holland. Der var sat store human resources ind på at stække den farlige spilfordeler Edgar Davids, der er Hollands svar på Frankrigs Zinedine Zidane. "Dræb hjernen, og kroppen dør", er der vist en østeuropæisk træner, som har sagt engang. Det lykkedes fint i den halvleg. De danske tacklinger sang om ørerne på Davids, så snart bolden kom inden for hans vendekreds. Hollænderne virkede lammede af nervepres og kunne ikke få ordentligt hul på deres kombinationsspil, som er skræmmende hurtigt, når det virker. Da dommeren fløjtede 2. halvleg i gang, stod der stadig 0-0 på lystavlen. De forventningsfulde hollandske fans buhede deres egne spillere ud. Det så godt ud for Danmark.

BLOT TRE KVARTER senere havde Peter Schmeichel hentet bolden ud af målnettet bag sig tre gange, og Michael Schjønberg havde brændt et straffespark. Forestillingen havde taget en uacceptabel drejning. Efter kampen var en næsten apatisk munter landstræner Bo Johansson inde på, at spillerne ikke var i god nok form, og forsvarsspilleren René Henriksen sagde at spillet i anden halvleg foregik "på må og få", og at det var som om, der var "for langt mellem kæderne".
Og sådan så det også ud fra den dyre langside. Da Barcelona-stjernen Patrick Kluivert scorede i det 57. minut, kom målet efter, at nogen på det danske hold havde opgivet eller ikke kunne løbe mere. Slidt op. Og da det begyndte at sejle sådan, var der kun en vej, og det var ned.
Når Danmark ikke selv har fået scoret ved EM, beror det på, at der er alt for langt fra de 11 bedste spillere til reserverne, som er blevet brugt. Bredden er ikke stor nok, og det gælder dansk fodbold i det hele taget. Det vil altid være et problem i et land med kun 287.143 fodboldspillere.
Det danske landsholds angrebsspil er alt for afhængigt af Jesper Grønkjærs og Martin Jørgensens gennembrudsstyrke på fløjene. Da Martin Jørgensen har været ude med en skade, er holdet blevet stærkt amputeret, for 22-årige Grønkjær er endnu ikke nogen Brian Laudrup, der ene mand kan vinde en fodboldkamp. Her kunne den midterste midtbane have været behjælpelig, hvis spillerne her havde lidt mere dynamit i støvlerne og kunne skyde på målet fra distancen, altså fra 25-30 meters afstand. Typen, der kan det, ser man på så mange andre hold, men sjældent på danske.

Det danske landshold vil altid være forfulgt af manglende bredde. Antallet af danske spillere med et internationalt tilsnit er ikke stort nok. Mange, der følger landsholdet, har f.eks. været skræmt fra vid og sans, når højre-backen Søren Colding fra Brøndby figurerede i startopstillingen, fordi hans fodboldtalent ikke synes at slå til. Men det danske landshold har altid haft svært ved at finde kompetente forsvarsspillere. Før Søren Colding var der tilsvarende problemer med Jacob Laursen - og før ham med Jens Risager.
En årsag kan være, at de få talentfulde, teknisk velfunderede fodboldspillere i drengeårene bliver skolet til at spille offensivt, og så lader man de hovedstødsstærke tacklere spille i forsvaret. Den prioritering er der ikke noget at sige til, men det kan mærkes helt op i seniorrækkerne flere år efter.
Peter Schmeichel har haft stor betydning for det dansk landshold. Danmark havde næppe vundet Europamesterskabet i 1992 uden ham. Flere af hans redninger på Feyenoord Stadion fredag aften var fænomenale. Når Schmeichel, der nu er 36 år, en dag lægger handskerne på hylden, får landsholdet et stort problem. Verdensklassemålmænd hænger ikke på træerne i Danmark. I værste fald vil det danske landshold blive et hold, som spiller lige op med Skotland og Schweiz. Man skal ikke forvente, at Morten Olsen og Michael Laudrup, når de tiltræder som landstrænerpar, kan udvirke mirakler med de spillere, som er til rådighed.
Hvad kan vi gøre ved det? Ingenting. Blot vente - og håbe på en gylden årgang. Eller at de bedste 11 aldrig bliver skadet.os

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her