Læsetid: 6 min.

Hvorfor sætte livet på spil for ingenting?

Afghanistans journalister undgår helst at beskæftige sig med kontroversielle emner som korruption, narkohandel og krigsherrernes magt. Landet mangler endnu hele det demokratiske set up, der gør det muligt at bruge ytringsfriheden til noget
Afghanistans journalister undgår helst at beskæftige sig med kontroversielle emner som korruption, narkohandel og krigsherrernes magt. Landet mangler endnu hele det demokratiske set up, der gør det muligt at bruge ytringsfriheden til noget
8. juni 2007

KABUL - Zakia Zaki blev 35 år. For to dage siden blev hun dræbt af syv skud. Mens hun lå og sov sammen med sin snart to-årige søn. Sønnen overlevede, og det samme gjorde hendes fem andre børn. Men ikke Zakia Zaki.

Den unge kvindelige leder af radiostationen Radio Peace i Parwan-provinsen er det seneste offer i Afghanistans stadig mere blodige mediekrig. Få dage forinden var det den 22-årige Shakiba Sanga Amaj fra private tv-station Shamshad TV, der blev dræbt.

Zakia Zakis forbrydelse bestod i, at hun havde udnyttet sin ytringsfrihed til at sætte fokus på et af sit lands allerømmeste politiske spørgsmål, de tidligere mujahedin-lederes systematiske menneskerettighedskrænkelser under 80'ernes krig mod Sovjetunionen og 90'ernes efterfølgende borgerkrig.

Det er folk, der i dag sider som ministre i den afghanske regering og som medlemmer af parlamentet, hvor de for nylig tildelte sig selv amnesti for forbrydelser begået før den amerikansk-ledede invasion.

Voksende pres

I de fem år, der er gået siden Taleban-regimets fald, har Afghanistan oplevet en medie-revolution uden lige. Efter et næsten totalt medieblackout under Taleban er flere hundrede medier blomstret op over hele landet. I dag har Afghanistan mere end 400 aviser og tidsskrifter, over 50 radiostationer, adskillige nyhedsbureauer samt otte-ti tv-stationer.

En massiv international støtte fra især USA og EU har givet liv til en lang række uafhængige medier, der for første gang i landets historie kan operere under en vis ytringsfrihed. I den seneste tid har de afghanske medier imidlertid været under voksende pres fra alle sider.

Den største fysiske fare kommer fra Taleban og deres allierede, som løbende har truet og myrdet en lang række afghanske journalister i et forsøg på at skræmme dem fra at arbejde for udenlandske medier og regerings-loyale medier.

Blandt ofrene er flere fremtrædende kvindelige journalister, der ligesom Zakia Zaki har udfordret enten ytringsfrihedens grænser eller de strikte sociale normer, som Taleban og andre stærkt religiøse grupper navigerer efter.

Journalister, medieorganisationer og menneskerettighedsorganisationer beretter samstemmende, at truslerne og angrebene er taget til, især det seneste halve år.

"Vi er meget bekymret over pressefriheden. Sikkerhedssituationen bliver stedse værre og myndighedernes opførsel ligeså," lyder vurderingen fra Fazel Sangchraki, leder landets journalistforbund, Afghanistan National Journalist Union (ANJU). Han understreger, at presset på de afghanske medier kommer fra flere sider på en gang, heriblandt regeringen, politiet, anklagemyndigheden, lokale militser, krigsherrer, parlamentet, islamiske organisationer og såmænd også fra den amerikansk-ledede internationale styrke.

"Embedsmændene ønsker mere kontrol over pressen. Regeringen er svækket og ønsker ikke sine mangler udstillet i medierne," forklarer Sangchraki.

Kidnapninger og mord

Ifølge Afghanistans andet journalistforbund Afghanistan Independent Journalist Association (AIJA), er rapporterne om overgreb på afghanske journalister støt stigende de seneste tre år: I 2004 var der 34 tilfælde af overgreb mod journalister, i 2005 optalt 50 og i år er der allerede rapporteret 25 tilfælde, heriblandt både drab, fysisk vold, anholdelser og trusler. De allerfleste trusler og overgreb rapporteres dog aldrig, eftersom de afghanske journalister alligevel ikke forventer, at nogen kan hjælpe eller beskytte dem.

Den største fysiske trussel mod afghanske journalister kommer imidlertid fra Taleban og deres allierede.

Siden Taleban-regimets fald i 2001 har Taleban gentagne gange kidnappet journalister og ngo-ansatte med krav om løsesum. Ofrene har væ-ret både udenlandske og afghanske.

Her i foråret har Taleban intensiveret kidnapningerne med det formål at presse penge af udenlandske regeringer og opnå fangeudveklinger med regeringen i Kabul. Blandt de kidnappede var bl.a. den italienske journalist Daniele Mastrogiacomo fra avisen La Repubblica, hans afghanske 'fixer' Ajmal Naqshbandi og deres afghanske chauffør. Til stor fortørnelse for de fleste afghanere blev chaufføren skudt, italieneren frikøbt for en ukendt sum samt frigivelsen af fem talebanere fra regeringsfængslet i Kabul. Fixeren Ajmal Naqsh-bandi blev henrettet, da den afghanske regering efterfølgende afviste at forhandle om flere fangefrigivelser.

"Det gør livet farligere for os alle, at italienerne betalte, men det er en skandale, at den afghanske regering ikke vil gøre det samme for én af os," som den afghanske journalist, forfatter og medstifter afghansk PEN, Hamed Samay udtrykker det.

Tv-krigen

Mens kidnapningerne har fået stor international opmærksomhed har de afghanske myndigheders mange forsøg på at lukke munden på flere kritiske medier vagt mindst lige så stor opmærksomhed i Afghanistan.

Etableringen af uafhængige tv-stationer har givet været med til at sætte tingene på spidsen, om ikke så alene på grund af tv-mediets magt.

I det afghanske medielandskab stikker den ressourcestærke kommercielle tv-station Tolo Tv derfor også op som det medie, der oftest udfordrer ytringsfrihedens grænser og kommer i klammeri med myndighederne.

I april kom Tolo f.eks. på kant med statsanklager Abdul Jabar Sabet, der ikke brød sig om den måde tv-stationen havde sammenklippet en tale, han havde holdt i parlamentet. I stedet for at klage over klipningen valgte han at lade bevæbnede vagter hente journalisterne til sit kontor, hvor de tilsyneladende fik bank.

Anholdelserne fik Tolo til at fortælle historien om Sabets fortid som medlem af Gulbuddin Hekmatyars islamistiske parti Hezb Islami, som i dag kæmber side om side med Taleban og en historie om, hvordan regeringen har givet Sabet både hus og jord

De kritiske historier fik Sabet til at klage til landets mediekommission, et organ som ledes kultur og informationsminister Karim Khuram. Efter nogle dages overvejelse gav mediekommissionen Sabet medhold i klagen, og Tolo fik besked på at undskylde.

Sagen har givet anledning til demonstrationer både for og imod Tolo, hvis programudvalg af mange afghanere anses for at være i modstrid med islam og afghansk kultur.

Det er især stationens mange indiske film-, sang og musikprogrammer med utilslørede kvinder, som vækker harme.

Som en Kabul-borger udtrykker det: "Tolo Tv er uislamisk. Det er godt statsanklageren gør noget. Tolo angriber altid kendte folk. Det er i total modstrid med vores kultur. Når jeg vågner klokken halv fem om morgenen og tænder for fjernsynet, så vil jeg høre noget fra Koranen eller et religiøst program. På det tidspunkt sender Tolo Tv dans."

Problematisk medielov

En ny medielov, som for tiden bliver debatteret i det afghanske parlament, vækker også bekymring blandt afghanske mediefolk. Rahimullah Samander, leder af AIJA og Komiteen til Beskyttelse af Afghanske Journalister, er især bekymret over lovens paragraf 33.

"Den siger bl.a., at medierne skal respektere den afghanske stat, at de ikke må bruge bandeord, ikke må fornærme folk og ikke beklikke folks omdømme. Men der er ingen definition på disse ting," siger han. Paragraf 33 forbyder også medierne at bringe information, der kan "forstyrre den offentlige mening", "fremme andre religioner end islam", "skade" især børn og unge "fysisk, psykisk eller moralsk."

Alt sammen formuleringer, der er så brede, at journalisterne frygter, de vil blive brugt til at standse kontroversielle historier.

Hvis loven gennemføres kan den medføre forhåndscensur og pålæg om at f.eks. at inkludere islamiske programmer i sendefladen, advarer medieorganisationerne. Eller som Fazel Rahman Oria, redaktør af tidsskriftet Payam udtrykker det:

"Afghanske journalister sover allerede på en seng af torne. Vedtagelsen af den nye medielov vil øge antallet af torne."

Ifølge redaktøren af det populære public service-radioprogram Goodmorning Afghanistan, Barry Salam er de afghanske journalister generelt meget forsigtige med at udfordre ytringsfrihedens grænser:

"Der er næsten igen afghanske journalister, som for alvor vover at røre ved kontroversielle emner som korruption, narkohandel og krigsherrernes magt," siger han.

"Hvis vi gør det, sker der en af to ting. Enten bliver vi fyret eller også ender vi... som Zakia Zaki," siger han og trækker en sigende hånd hen over struben.

"Hvis vi afslører en narkobaron eller en korrupt minister, er der alligevel ingen politi- og retsinstanser, som tør gøre noget ved det. Så hvorfor skulle vi sætte livet på spil for ingenting," spørger han og understreger, at Afghanistan endnu mangler hele det demokratiske set up, der skal understøtte ytringsfriheden, hvis den skal have reel betydning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her