Læsetid: 2 min.

Hvorfor er vi syndebukke?

30. november 2005

Som samfundets fremtidige arbejdsstyrke bærer vi som studerende på en dobbelt byrde. På den ene side konsekvenserne af tidligere generationers forvaltning af deres studietid. Som en af mine tidligere undervisere berettede om sin studietid. "Det var en tid, hvor vi kunne bruge et helt år på at læse en bog". Vi studerende sad og romantiserede om, at dette nok var en stensikker vej mod akademisk indsigt.

Byrdens anden del er den endnu ikke materialiserede generationsbyrde eksemplificeret gennem udtryk som 'ældrebyrde', eller om man vil, 'pensionsbombe'.

Ældrebyrden fremstilles som et fænomen af teleologisk karakter, men gøres alligevel til genstand for akademisk debat og 'gætterier'. Eksempelvis har flere samfundsforskere forsøgt at 'demontere' pensionsbomben med argumenter om længere arbejdstid, senere tilbagetrækningsalder, samt at en stadig større andel af pensionerne bliver finansieret i markedets regi.

Hvorvidt vi studerende, som input i Velfærdskommissionens 'DREAM- model', behøver evnen til at reflektere, når vi træder ud af uddannelsesinstitutionen trygge barm og ind i den globaliserede vidensøkonomi, fremstilles i denne sammenhæng som et åbent spørgsmål. Er dette mon forklaring på at denne avis med forsiden "Foghs Fjumrehold" for nylig kunne pointere paradokset; at man ikke behøver at færdiggøre sit studie for at blive minister?

Hvis der virkelig er nogen politisk tanke bag de nuværende udmeldinger om SU og studietid, er det vel, at vi skal gå målrettet efter at træde ind på inputsiden af økonomien og derved tilslutte os forbrugssidens småborgerlige rækker og værdier.

Empowerment er et begreb, der kan anvendes i denne kontekst, staten og erhvervslivet hjælper os med at definere, hvordan vi 'lykkes'. Det individuelle livsprojekt realiseres hermed gennem boligindretning, forbrugslån og fladskærmsfjernsyn.

Men hvad med at se på, hvorfor Danmark faktisk kan klare sig godt i den globale konkurrence. En tese kunne være, at det er fordi, vi er kreative, fleksible og refleksive. Noget som fordres af udenlandsophold, frivilligt arbejde, reel erfaring på arbejdsmarkedet, samt forsikringen om at man har truffet det rigtige studievalg, og måske endda brænder for noget.

Hvis man endeligt vil diskutere de studerende, kunne man jo starte med at se på, hvordan forholdende for studerende faktisk er. Altså, boligforhold, SU'ens størrelse og på, hvordan studiejob, praktik og studieophold i udlandet faktisk forlænger studietiden. Om ansvaret for dette ligger i en stadig større topstyring af universiteterne eller universiteternes administration generelt, er en overset problemstilling.

Den politiske debat tager sit udgangspunkt i problemer, eller rettere konstruktionen af problemer. Helst en konstruktion hvor det drejer sig om at pege fingre af en ikke alt for stor vælgergruppe, hvilket sandsynligvis er forklaringen på, at det ikke er boligprisernes himmelflugt og produktion af "falsk" værdi, der skal tages fat om.

Derimod er ungdommens fejlbarlighed noget, der er nemt at tage fat i - ved at lade statens paternalistiske ansigt tone frem, og dermed lade de unge 'slippe' fra reel oplyst stillingtagen om studievalg, akademisk forløb og karriere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her