Etisk handel, social ansvarlighed og et godt miljø er vestlige virksomheders nye buzz-words på den globale markedsplads. JYSK, ICA og Dansk Supermarked ved om nogen, hvad det vil sige, hvis der ikke er overensstemmelse mellem deres pæne ord og de rystende miljø- og arbejdsforhold hos deres indiske leverandører, der blev afsløret i sommerens tv-dokumentar. En udsendelse, der fulgte bomuldens lange og trange vej hjem til de europæiske markeder, og hvor bl.a. JYSK efterfølgende har pisket rundt i Indien for at stramme op på de lovede etiske regler.
Men kemigiganten Cheminova er helt uden for pædagogisk rækkevidde. For deres dødelige nervegasser er ikke en del af sortimentet på hylderne i supermarkederne og discountbutikkerne.
Men det er præcis, hvad den danske kemigigant producerer og markedsfører i Indien. Her kan enhver - uden nogen form for kontrol eller restriktion - købe nervegifte, der er så farlige, at de stod på listen over produkter, som FN's våbeninspektører ledte efter i Irak. Her kaldte de dem for masseødelæggelsesvåben. I Indien kalder Cheminova dem for plantebeskyttelsesmidler. Og LD, ATP og Århus Universitet er med som storaktionærer, men indtil videre har de ikke været andet end dikkende lammehaler til den magtfulde ledelse i Cheminovas hovedkvarter i Harboøre.
Overskredne årsplaner
De multinationale kemigiganternes frihjul i Asien betyder, at millioner af mennesker i Indien er blevet forgiftede eller dør. Forskning viser, at 300.000 i Sydasien årligt dør af sprøjtegiftene, mens mere end tre millioner bliver alvorligt forgiftede. I en undersøgelse offentliggjort i lægetidsskriftet The Lancet og bl.a. udarbejdet af lektor Flemming Konradsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet fremgår det, at 50-75 pct. af alle dødsfald og selvmord blandt unge kvinder i det sydlige Indien, skyldes forgiftninger med sprøjtegifte.
Syv ud af 11 produkter, som Cheminova producerer på deres fabrik i delstaten Gujarat er så farlige, at de ikke må anvendes i Danmark og/eller EU. Flere af dem er for længst kommet på FN's sundhedsorganisation, WHO's liste over stoffer, man ikke bør anvende i f.eks. Indien. Men det blæser Cheminova en pesticid-sprøjtet høstblomst på.
Tag f.eks. ét af stofferne, monocrotophos, der er ét af de syv produkter, og som er Cheminovas guldæg i Indien. I knap 10 år har man lovet, at man ville udfase produktionen og salget af monocrotophos i løbet af fem år. Og det bliver man ufortrødent ved med. I hvert fald indtil de tre hovedaktionærer, LD, ATP og Århus Universitet, her i Information kunne læse, at tre af de andre kemigiganter, DOW, Syngenta og Bayer allerede havde stoppet produktionen og salget af monocrotophos i Indien. Resultatet blev, at Cheminova nølende er gået med til at udfase monocrotophos i løbet af tre år. Men der kommer altså i værste fald til at gå 13 år, før Cheminovas egen femårs-plan realiseres.
Men hvad med de øvrige seks giftige produkter? Hvad med nogle af de stoffer, der er endnu farligere end monocrotophos og som stadig produceres på Cheminova-fabrikken i Indien. Skal de også udfases i løbet af tre år?
Hvordan er det overhovedet muligt, at jeg som tvangsaktionær i fondene skal være med til den slags, hvis jeg ikke ønsker det? De spørgsmål mangler vi stadig at få besvaret fra bl.a. LD og ATP, der hævder, at de har en høj moral i deres investeringer.
Fup-undersøgelse
Kort tid efter udsendelsen var bragt i dansk tv udtalte Cheminova, at de: "-hvert år bruger mange kræfter på at undervise landmændene-", der hverken kan læse eller skrive og derfor ikke fatter en brik af, hvad der står på flaskerne med sprøjtegift.
Cheminova hævdede, at de havde undervist 75.000 bønder i Indien. På papiret et imponerende tal, men regner man lidt på det, svarer det til, at man været i kontakt med godt 0,06 procent af de 120 millioner bønder i Indien.
På intet tidspunkt under den seks uger - og 7.000 kilometer - lange rejse på støvede landveje i Indien fandt vi så meget som én eneste landmand, der var iført det nødvendige beskyttelsesudstyr, når de pumpede løs med deres giftsprøjter.
Senest har Cheminova så fremlagt endnu en stak dokumenter, der har til hensigt at 'frikende' sig selv for ethvert medansvar for, at talrige naboer til fabrikken i Indien er syge, og som i årevis har klaget over stanken fra Cheminovas fabrik. Ved hjælp af højtalervogne lykkedes det af få indfanget 463 mennesker til et gratis læge-tjek.
Ni læger - betalt af Cheminova - undersøgte 10 personer i timen. De fandt 470 forskellige sygdomme hos naboerne, men konklusionen på undersøgelsen er ultra kort: "De fleste sygdomme i den berørte befolkning skyldes dårlig hygiejne-, og sanitetsforhold. Den væsentligste årsag ser ud til at være ringe socioøkonomiske forhold."
Danske eksperter i arbejdsmedicin, der har nærlæst undersøgelsen, kalder den for ubrugelig og utroværdig. Både professor i arbejdsmedicin Finn Gyntelberg fra Bispebjerg Hospital og speciallæge i miljø- og arbejdsmedicin Erik Jørs fra Odense Universitetshospital ryster opgivende på hovedet, når man spørger dem om de ni lægers arbejdsmetoder. På de indre linjer - langt fra deres glittede hjemmeside - har Cheminova klaget til DR og Pressenævnet over udsendelsen. På trods af at selskabet i ugevis blev anmodet om deltage i programmet afviste Cheminova konsekvent. Det er deres valg, men klagernes hovedbudskab er igen at så tvivl om tilrettelæggerens (budbringerens) troværdighed i stedet for at forholde sig til den rejste kritik. Og dermed synger Cheminova præcist den samme sang, hver gang der bliver stillet kritiske spørgsmål ved deres miljømæssige, sociale og etiske værdier.
Samme gamle sang
For 10 år siden dokumenterede programmet, Made in Denmark, at fattige bønder i Nicaragua behandlede Cheminovas livsfarlige sprøjtegift mindst lige så uforsigtigt som deres indiske kolleger.
Knap var programmet sendt, før Cheminova hævdede, at det hele var et 'set-up', og at tilrettelæggeren havde iscenesat hele begivenheden i et forsøg på stramme historien langt ud over, hvad der var belæg for.
Men Cheminova måtte efterfølgende erkende, at der ikke var fugls føde på deres intimiderende måde at mistænkeliggøre budbringeren (tilrettelæggeren) på.
I dag - ti år senere - prøver Cheminova igen den samme taktik. Og denne gang fremlægger de endda fyldig dokumentation for, hvordan kemigiganten systematisk overvåger journalister.
Sniffet til gifttønden
I én af flere klager til Pressenævnet og DR har Cheminova nemlig fremsendt en række mails, der har cirkuleret mellem deres indiske datterselskab og det danske hovedkvarter i Harboøre. Her fremgår det, at filmholdet - fra første gang vi kontaktede en Cheminova-forhandler i bomuldsområderne, og til vi nåede frem til fabrikken langt mod syd - blev overvåget, forfulgt og mandsopdækket i et omfang, som burde høre fortiden til. (Søg aktindsigt i DR og læs selv)
Ifølge fire mails, der er sendt til og fra Cheminovas produktionsdirektør, Niels Morten Hjort i Danmark, blev nummerpladerne på vores bil tjekket og man konstaterede, at filmholdet ikke var indkvarteret på hotel i området. De fire mails fortæller også i detaljer om, hvad der blev spurgt om, hvem der blev besøgt, og hvad der blev filmet under opholdet.
Det fremgår således, at Cheminova vidste fuld besked med vores tilstedeværelse, mens vi sad og interviewede nogle landsbybeboere. Vi havde også fået en aftale med en landsby-leder i nabobyen Sanjali. Knap var vi ankommet, før hans telefon ringede. Det var Cheminovas lokale produktionsdirektør, D.A. Vora, der ville høre, om de udenlandske folk var ankommet. Landsbylederen, der blev synligt nervøs, fortalte herefter, at Cheminova var det bedste, der var hændt hele hans landsby, og at der aldrig, aldrig havde været problemer med forurening eller lignende. I hvert fald ikke fra Cheminovas side, forsikrede han os igen og igen.
Dagen efter rapporterede indiske medier om, at 39 køer var faldet døde om, efter at have drukket af et forurenet vandløb i området. Hvor forureningen kom fra, er uvist, men også denne oplysning står at læse i de omtalte mails.
At Cheminova har et yderst anstrengt forhold til den kritiske del af pressen, viser sagen med al tydelighed. At deres miljømæssige, etiske og sociale værdier ikke gælder i Indien er åbenlyst.
Men at storaktionærerne, LD og ATP samt ledelsen på Århus Universitet åbenlyst erklærer, at de har fuld tillid til Cheminova må skyldes, at de har sniffet til gifttønden.
* Tom Heinemann er freelancejournalist og tilrettelægger af tv-programmet
Når tilbud dræber
, som Danmarks Radio bragte i juni
Kronikken i morgen: Lotte Arnsbjerg om barnemordersken Dagmar
