Læsetid: 4 min.

Hyldest i Bogkøbing

Egentlig ville Knud Romer gerne have haft en Mercedes, så hver gang han ser en rustvogn tænker han: Bedre sent end aldrig! På bogmessens første dag fik den 46-årige forfatter overrakt årets debutantpris
18. november 2006

Først bliver ordet givet til Jan Guillou, der i mikrofonen siger: 'Whouw!' Det er uvist, hvorfor han siger det, men dette ene udråbsord fremkalder straks en applaus. Årsagen er selvfølgelig, at han er Jan Guillou.

Er man Guillou, siger man også noget politisk, så han siger, at svenskerne med bekymring har set Danmark gå i krig. Alene tanken om, at danske soldater skulle komme hjem i platicsække...

Det er ikke det billede, svenskerne har været vant til at have af danskerne. Men hvad har det med en bogmesse at gøre?

"Jo," siger han, "end ikke i Danmarks mørkeste stunder var poesien meningsløs!"

Oftest er det bedre at tænde et lys, så han er helt med på, at Suzanne (Brøgger) er glad for jazz, og at Carsten (Jensen) skriver om søfartens udvikling, men han ville ønske, at flere skrev som journalisten Olav Hergel - at flere forfattere forbandede mørket.

Frygtede fødselsdagene

Men publikum er også mødt talstærkt op for at hylde modtageren af årets (og BG Banks) debutantpris, Knud Romer, der i lighed med flere andre modtagere i de senere år er en sen debutant (46 år, der er håb for enhver). Han får den for erindringsromanen Den der blinker er bange for døden om en barsk opvækst i Nykøbing Falster som barn af tyske forældre efter krigen.

Mona Madsen, forkvinde for juryen, siger, at da Knütchen var lille, frygtede han fødselsdagene, hvor han var midtpunkt, men for nylig - efter bogens succes (12.000 eksemplarer foreløbig solgt) - havde han sagt, at nu 'frygtede' han kun at få årets debutantpris. Nuvel, her var den.

Om den sene debut siger Knud Romer i sin takketale:

"Egentlig ville jeg gerne have haft råd til en Mercedes, så hver gang jeg ser en rustvogn, tænker jeg: Bedre sent den aldrig!"

Til Guillou siger han noget om, at i betragtning af, hvordan fascismen har udviklet sig siden verdenskrigen, skal denne være glad for ikke at vende hjem fra Danmark til Sverige i en sort platicpose!

Bedst i modvind

Knud Romer har det nemlig med at sige (og skrive) lige ud, hvad han tænker. Den egenskab, der har givet adrenalin til romanen, og som Informations læsere kender fra hans medlemsskab af Bagsidens 'Tæskeholdet', og som også har gjort ham til enzymet i tv-programmet Smagsdommerne.

En af hans læsere har sagt til ham, at romanen har fortjent at blive filmatiseret, "men," siger han, "Jeg har fandme aldrig set en film, der var så god, at den fortjente at blive bog!"

Knud Romer har ellers lovet sine kone og sin forlægger kun at sige pæne og gode ting fra scenen. Det betroede han Deres Udsendte umiddelbart før seancen. "Men mit hår står bedst i modvind," tilføjede han.

Han takker da også sin forlægger for at have troet på bogen gennem tre års tilblivelse og sin kone, "som er den klippe, jeg sidder på, for ellers havde jeg drukket mig ihjel!"

Virkeligheden værre

Det forstår publikum godt. Med den barndom. I enhver boghandler, bibliotek og forlægger findes en fuldstændig fortrolighed med brand og branerter, vold, forbrydelser, dårligdomme og menneskelig skrøbelighed af enhver art. Det er det, skønlitteraturen lever af.

Det er da også det, man klarest får indtryk af, når man dapper gennem det Bogkøbing, som Forum er lavet om til med hovedgader og sidegader.

En tidligere modtager af debutantprisen, Maria Grønlykke, der også er jurist, er på Gyldendals store stand i gang med at fortælle noget om selskabstømmersager.

Intervieweren Thomas Bredsdorff undrer sig over, at nogen kan finde på at købe tomme selskaber. Maria Grønlykke siger, at hun har pløjet sig gennem skatteudvalgets papirer for tre-fire år, og at "det var hård kost," men at virkeligheden er meget værre end i hendes nye roman.

Engelske Joanna Trollope, et af de få udenlandske fyrtårne, fortæller på scenen til Lone Kühlmann: "Alle mine bøger handler om almindelige familier, fordi jeg tror, at der ikke findes almindelige familier." Det er, forklarer hun, som i sidste akt i Hamlet: Det ender med, at der ligger en masse lig på gulvet.

Vinen bedre

"Du beskriver ham som en mand, der aldrig rigtig får kontakt. Hvad er det, der er galt med ham?" spørger radioens Gitte Løkkegaard. Det må være Bertel Thorvaldsen, hun omtaler, for Maria Helleberg har lige skrevet romanen Alberto om billedhuggeren, og hun sidder nu i den varme stol i BogCaféen.

"Han føler, andre skylder ham noget," hører man hende svare. Komplicerede mænd! Et uopslideligt emne.

Men der er sandelig også meget opløftende i årets bøger. Sherin Khankan formulerer sig over for - det må være Peter Tudvad - om det vældige potentiale for forsoning, som ligger i sufismen. "Vi er nødt til at holde op med at betragte islam og Vesten som absolutte modsætninger," siger hun.

John Iversen, der er medforfatter til en bog om vin for begyndere, glæder sig i Kokkeriet over, at kvaliteten af vine (der er smagsprøver) generelt er forbedret gennem de sidste ti år, og på Fri Scene gør man sig klar til at uddele fagbogsprisen på 100.000 kroner. Den går til den projekterede lærebog Grundlag for matematikundervisning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu