Det var den serbiske filmkritiker og journalist Nenad Dukic, der måtte på scenen i Imperial torsdag aften og modtage en ærespris på vegne af instruktøren Emir Kusturica til åbningen af Copenhagen International Film Festival. Kusturica kunne ikke komme på grund af sygdom, men havde sendt en hilsen med Dukic og opfordrede i den publikum til at nyde de europæiske film, der bliver vist i løbet af festivalen.
Aftenens anden modtager af en ærespris var den danske instruktør Nils Malmros, der var glad for sin pris, men blev endnu gladere - og ganske overrasket - da mange af hovedrolleindehaverne fra hans film dukkede op på scenen for at hylde ham. Det var et fint øjeblik. Malmros fortalte tidligere på aftenen til Information, at han snart går i gang med optagelserne til sin nye film, en efterfølger til Kundskabens træ, der ligesom den skal optages over flere år for at give de unge skuespillere tid til at vokse. Optagelserne kommer blandt andet til at foregå på Viborg Katedralskole - hovedpersonerne har nået gymnasiealderen - som ifølge instruktøren er en af landets flotteste.
Og så blev CIFF ellers sparket godt og grundigt i gang med Emir Kusturicas seneste film, den kulørte Livet er et mirakel. Filmen, der har dansk premiere den 9. september, er, som titlen antyder, en hyldest til livet og fuld af alle de skøre personer og mærkelige hændelser, man efterhånden forventer fra Balkans Fellini.
Samtidig retter Kusturica et følelsesladet, satirisk angreb på både korrupte politikere og den altødelæggende krig i det tidligere Jugoslavien, der rev landet fra hinanden.
Også plads til grinet
Festivaldirektør Janne Giese var inde på det i sin tale, og kigger man det omfattende festivalprogram igennem, lægger man også snart mærke til, at mange af filmene tager udgangspunkt i en verden præget af krig, væbnede konflikter, terrorfrygt - reel eller ej - og ikke mindst de alvorlige konsekvenser, det har haft for så mange mennesker.
Det er vigtigt med den slags menneskelige og politisk engagerede film. Men der er nu også behov for at grine, og det bliver der rig lejlighed til i løbet af festivalen. Et par tegneseriefilmatiseringer lover i hvert fald sjov og ballade af den allermest uforpligtende slags. La Gran Aventura de Mortadelo y Filemón er en live action-udgave af den spanske tegneserieskaber Ibanez' populære og skøre serie om Flip og Flop - to inkompetente hemmelige agenter, der stort set altid er ude, hvor de ikke kan bunde.
Jeg har endnu ikke se filmen, men jeg er spændt på at finde ud af, hvordan instruktøren visualiserer Flips - eller er det Flops? - fantastiske evne til at forklæde sig som alt fra en cykel til en kålorm. Også Iznogoud og Dalton-brødrene er blevet omsat til film, der kan ses på CIFF.
Dybt original
Man griner til gengæld ikke så meget, mens man ser Enki Bilals Immortel, en syret scifi-fantasi, der er baseret på nogle af den dybt originale Bilals egne tegneserier. Men man bjergtages. Immortel er først og fremmest en fascinerende, visuel oplevelse, hvor computeranimerede karakterer og miljøer smelter sammen med rigtige skuespillere og fysiske kulisser.
Resultatet er ulig noget andet, jeg har set før, og selv om man måske ikke helt er med på plottet - det er noget med egyptiske guder og muterede mennesker - så er det svært at løsrive sig fra Immortel, der simpelthen skal opleves på et stort lærred.
Fascinerende er den engelske tegneserieforfatter Alan Moore også. Han har skrevet en lang række af de seneste 10-15 års mest udfordrende og litterært baserede tegneserier, hvoraf Det hemmelighedsfulde selskab, From Hell og Vogterne nok er de bedste og mest kendte. CIFF viser en film om ham, The Mindscape of Alan Moore, hvori den storskæggede mand med det viltre hår fortæller om sit arbejde og sine inspirationer.
