Læsetid: 6 min.

En hyldest til provokationen

'Jeg kunne sagtens have tegnet Muhammed til min fødselsdagsfest', siger DF's Søren Espersen her i et forsvar for retten til at provokere
14. oktober 2006

De seneste dages optræk til en ny Muhammed-krise maner ikke til besindelse hos Dansk Folkepartis tidligere spindoktor og nuværende udenrigsordfører. Faktisk tværtimod. For Søren Espersen kæmper for retten til vulgære provokationer - besindelsen er alene op til dem, der vælger at reagere med vold:

"At vi i Danmark har en pligt til at besinde os i vores ytringer, fordi nogle reagerer med vold, afviser jeg fuldstændigt. Det er en diskussion på to forskellige planeter. Her i Folketinget accepterer vi at tale åbent om alt, skælde hinanden huden fuld og lave karikaturtegninger af hinanden, drille hinanden og være uforskammede - det har jeg været mange gange, og det har nogle været over for mig. Men det kommer aldrig til håndgemæng."

Ifølge Søren Espersen er den ballade, som endnu engang er blusset op i kølvandet på DFU's konkurrence om at tegne Muhammed og DF's egen profet-tegning på nettet, bare et afsnit i en never ending story: Ayaan Hirsi Ali, mordet på Theo van Gogh, Jyllands-Posten og paven i modvind er ifølge Espersen alt sammen tegn på, at vi befinder os i en eksistenskamp, hvor valget står mellem demokrati eller diktatur. Og i et demokrati har man retten til at provokere og til at være uforskammet:

"Det er en del af den politiske debat. Nogle lever af at være uforskammede, det gjorde sømandsbossen f. eks. Men der var ingen, der knaldede til ham af den grund. Besindelsen ligger i, at vi kan undlade at gribe til vold. Det er dér, skillelinjen går, og der er ingen mellemveje."

Så skal de få tegninger!

- Kan tegningerne både hos DFU og i Dansk Folkeblad godt tolkes som uforskammetheder?

"Det er meget subjektivt, hvad der krænker. Da jeg gik i skole, havde vi en pige i klassen, hun græd altid. Man kunne sige til hende: Nå, du har rigtig fået sommerkjole på, så græd hun. Hun havde en meget lav tolerancetærskel, og det indrettede vi os på ved ikke at tale med hende. Det, nogle muslimer beder om i dag, er at blive lukket ude."

- Men at tegne Muhammed, velvidende om at det krænker, er vel ikke det samme som at konstatere, at folk har taget sommerkjole på?

"Jeg siger bare, at det er et spørgsmål om, hvorvidt vi fundamentalt vil ændre vores samfund. Det pudsige er så også, at danskerne har en form for stædighed: Hvis nogle truer, så skal de få tegninger at se! Jo mere, de truer, desto mere stædig vil den vestlige verden blive, for det går op for folk, at det her er begyndelsen til en eksistenskamp. Så alvorligt er det."

- Hvis nogle så siger, at I har ansvar for volden?

"Jo, men hvis jeg siger noget grimt om nogens mor, og han knalder mig ned, har jeg så ansvar for den vold? Sådan kan man ikke gøre det op. Hvad, der kommer forud, og hvad der bliver sagt... Nu venter vi så på fredagsbønnen. Tænk, at vi i Danmark sidder og venter på en fredagsbøn! Hvad rager den os? Det gør det så nu. Men uanset hvor mange fornærmelser, der kunne blive rettet mod os, så reagerer vi ikke ved at knalde en kalashnikov op i hovedet på dem. Det er der, jeg ser eksistenskampen."

En uskyldig havfrue

- Og hvad er så grunden til at blive ved med at vise, at vi gerne må tegne Muhammed?

"Det ligger måske i vores natur. Jeg har det sådan, at hvis der er noget, jeg ikke må grine af, så kan jeg ikke lade være at grine. Hvis nogen siger, at jeg ikke må grine af Muhammed, så får jeg en ustyrlig trang til at grine af Muhammed - der er ikke nogen, der skal bestemme, hvad jeg skal grine af."

- EU-Kommissionens næstformand, Franco Frattini, kalder de nye Muhammed-sager i Danmark for en 'nyttesløs provokation'?

"Taler han om Det Radikale Venstre? Ha, ha. Jo, men det var der også nogle, der sagde om Jyllands-Postens tegninger og om paven. Mange mener, at hvis man skal provokere, må det ikke være for provokationens skyld, og det har jeg aldrig forstået. Hans Sherfig provokerede altid og langede ud efter Indre Mission, Hans Kirk pryglede og sparkede. Ham, der puttede fisk i en blender, ville nok heller ikke kunne svare på, hvorfor de fisk skulle i en blender. Det var provokation for provokationens skyld, og det er da fedt! Det har vi altid betjent os af her. Jørgen Nash skar hovedet af Den Lille Havfrue - hun havde jo ikke gjort noget, men bare siddet der på stenen. Han slagtede også en hest engang.

- Hvorfor er provokationer så godt?

"Fordi de sætter samfundet i gang og skaber dynamik. Provokationer er det, der fornyer samfundet. Poul Henningsen var en provokatør par exellence, men nu er det bare blevet forbudt. Og typisk nok er det de kulturradikale - dit blads læsere, som er de allermest stramtantede. Det er ikke en fornærmelse, så hvis jeg har fornærmet nogle, undskylder jeg, ha ha."

- Vil du nu også det?

"Nej."

Mens Søren Espersen altså kæmper indædt for retten til at provokere, gør han det klart, at hverken DFU'erne eller tegningen i Dansk Folkeblad havde provokationen som hensigt. DFU'erne viste ikke, at de blev filmet, og når DF-bladet blev lagt på nettet nu, skyldes det alene, at partiet blev gjort opmærksom på, at maj-udgaven med tegningen ikke var tilgængelig.

"Det var en teknisk fejl, som satte os i et dilemma: Hvis vi ikke lagde bladet ud, ville det være selvcensur, når vi gør det, bliver vi beskyldt for at ville provokere. Begge dele er en tabersag for DF."

DF finder på noget nyt

- Får det dig til at ændre holdning, når det nu viser sig, at der var voksne tillidsfolk fra DF med til DFU- festen?

"Nej, for de har ikke gjort noget kriminelt. Det er endnu ikke forbudt at tegne Muhammed her i landet. Til min private fødselsdagsfest kunne jeg sagtens have fundet på det samme. Det er oppe i tiden at tegne Muhammed, hvad skulle man ellers tegne, en stol?" ironiserer han med henvisning til, at det var den udgave af Muhammed, som Radikal Ungdom valgte til deres fest.

Søren Espersen vil heller ikke afvise, at en lignende tegnekonkurrence kunne have fundet sted ved et sommermøde i moderpartiet:

"Jeg har personligt en så vulgær smag, at jeg godt kunne have fundet på det. Men nu kører debatten, og det ville være umoderne og gammeldags at lave noget, som allerede har haft stor succes, så vi finder på noget andet, ha ha."

- Hvordan, tror du, at Muhammedkrisen vil indgå i Danmarkshistorien?

"Det er jo sejrherren, der skriver historien, så det kommer an på, hvordan det ender. Men jeg ser gerne, at perioden bliver fremstillet som det vendepunkt, hvor den demokratiske frie verden sagde nej til at ændre vores idealer. Men det kan være, at det ender med, at vi giver op, og så får man jo altid fred. Jeg tror, at det her kan være begyndelsen for en utrolig farlig situation."

"Jeg har i dette forløb rost de danske muslimer for at vise mådehold undtagen dem, der rejste af sted. Vi har ikke haft vold i gaderne, og det glæder mig utrolig meget. Også de danske muslimer må vælge, og jeg synes, at de har valgt rigtigt indtil nu."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her