Læsetid: 2 min.

En hyldest til Vestjylland

11. august 2006

Den tidligere Askov-lærer forfatteren Tage Skov Hansen lader, så vidt jeg husker, i romanserien om Holger Mikkelsen en af bifigurerne notere, at kampen gælder Vestjylland. Kampen for socialismen vel at mærke.

Hvis Vestjylland kunne vindes for socialismen, ville fremskridtet være sikret for Danmark. Men Vestjylland bliver aldrig socialistisk.

Vestjylland er og bliver et borgerligt kerneområde. Og det skaber paradoksalt nok problemer for den borgerlige regering, som på uddannelsesområdet totalt har mistet det folkelige og dannelsesmæssige perspektiv, hvilket debatten om 10. klasserne afslørede med foruroligende tydelighed.

Vestjydernes borgerlighed er af en anden natur end den liberalistiske borgerlighed, som VU og de moderne cafe-radikale ideologier står for i København, Århus og Nordsjælland. I Vestjylland er borgerligheden forankret i fællesskabet og ikke i noget, man har læst sig til i liberalistiske lærebøger eller tilegnet sig i studiekredse i VU. Intet andet sted i landet er grundtvigianismen således stærkere end i Vestjylland.

Jeg ved naturligvis godt, at Vestjylland ikke forbindes med det grundtvigske. Vestjylland forbindes med Indre Mission. Men Vestjylland er altså også grundtvigsk. Ringkøbing amt er således det amt, hvorfra der er kommet flest elever til Askov Højskole gennem tiderne.

Fra Skagen i nord til Tønder i syd findes en helt særlig kultur. En kultur, som er folkelig, grundtvigsk og borgerlig. Her sender man sine børn på efterskoler og højskoler. Her er man fællesskabsorienteret, fordi man ved, at forudsætningerne for at være individuel er, at man er rundet af fællesskaberne.

Vi sendte også vores datter på efterskole.

Til trods for at vi både i min kones og min slægt har traditioner for at komme på efterskoler, var vi en anelse betænkelige ved at sende vores datter Anne-Bjørg på efterskole. Hun gik på en rigtig god privatskole i Sønderborg, hvor man fra de første år i grundskolen har lagt vægt på engelsk, tysk og fransk. Hun insisterede imidlertid på at komme på efterskole.

Hun valgte Rejsby Europæiske Efterskole, fordi den var europæisk, grundtvigsk og boglig. Skolen ligger ude i marsken, hvor min farmors familie kommer fra. Her er himlen stor og de politiske holdninger skarpe, fordi de er præget af vestslesvigernes nationalkamp under fremmedherredømmet (1864-1920). Det imponerende ved Rejsby efterskole, er, at det er lykkedes at tiltrække så mange fremragende lærere. Lærerne herude er i reglen radikale og derfor politisk fremmede for sønderjyderne. De er imidlertid højt værdsatte, fordi deres faglighed er tydelig.

Bestyrelsen er derimod lokal. Den består af bønder, husmødre og håndværksmestre, som har været på højskole, og som kan skelne mellem et anlægs- og driftsregnskab. Lærerne har derfor respekt for lokalbefolkningens kompetencer, fordi man ikke kan holde efterskole uden indsigt i økonomi.

Sådan er det langs hele vestkysten. Her vokser kulturradikalismen og grundtvigianismen sammen og befrugter hinanden gensidigt. Og bevægelsens understrøm er blevet stærk - meget stærk op gennem 90'erne. 'Bevægelsen' vil derfor komme til at ryste det politisk borgerlige landskab lige så alvorligt, som rindalismen gjorde det i 1960'erne. Utilfredsheden med den instrumentaliserede sanderske uddannelses-filosofi er nemlig nu så markant i grundtvigske kredse, at det er blevet et evigt tilbagevende diskussionspunkt i ethvert møde med vestjyderne og sønderjyderne i foredragssalene.

Hvorvidt det liberalistiske Venstre, som har adopteret socialdemokratismens uddannelsesmæssige instrumentalisme, har bemærket problematikken, er så et spørgsmål. Et spørgsmål som vil blive afgjort de kommende år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu