Læsetid: 3 min.

Hyp, hyp mine popsvin, døden er nær

Magtens Korridorer og Kenneth Thordal gjorde fredag aften i Pumpe-huset til et rum langt væk fra Danmark besat af friværdi, vild med dans og stress
24. oktober 2005

"Jeg ved ikke, om nogen af jer læser Politiken og de andre dameblade?" Ingen rakte hånden op. Der blev smilet, nogle hev telefonen frem - skulle der være indløbet en sms? Andre fik travlt med at studere lyset over scenen. Her var 5-6-700 mennesker gået ud fredag aften for at høre popsangeren Kenneth Thordal hyppe sine popsvin og glemme en hverdag så lille, at Nynnes dagbog i Politiken kan blive et højdepunkt. Her stod voksne mennesker, mest mænd og mest over 30 på guddommelig afstand af den store smålighed, og så spørger kunstneren selv til Politiken. Thordal havde gjort en 'erfaring'. Under fejden mellem Hanne-Vibeke Holst & rapperen Jokeren havde han sendt et læserbrev til avisen:

"Men det blev stoppet af deres spamfilter. Når Politiken ikke ville have det, skrev jeg den her sang i stedet."

Let hen over vandene, flankeret af kontrabas og violin, sang Thordal sit poppoetiske mesterværk Min X.

"Der er pissefarligt her i byen", sang han, så man forstod, at der ikke var farligt i byen. Det er bare noget, rappere siger, fordi de keder sig over ufarligheden. Så siger de luder til kæresten.

"Der er ikke marker som på Fyn. Nej, det er ren New York. Ren. Og jeg er jo bare en følsom player, der er blevet backstabbet af en mær. Så fat det, Hanne Vibeke Snork."

Her morede man sig i Pumpehuset. Ikke at publikum skrålede med; det her var jo ikke en landskamp, og på den måde var vi jo ikke i samme båd:

"Jeg er ikke fucking Morten Korch. Min X har nemlig givet mig lov til at bearbejde min sorg, så nu siger jeg møgluder. Det er nærmest en slags terapi. Jeg rapper det jo bare fordi hun dolkede mig, den møgluder. Og her i havnen er vi mænd, sådan lidt a la Barbies Ken, med ægte plasticskæg og nybarberede Kinderæg."

Thordal sætter ord sammen i poetiske forbindelser, der skærer pointer ud i røg: "Øret fuld af liberal logik. Sovset ind i markedsmekanik. Sløret af retorisk fikumdik. Pløret af playlisting popmusik. Gid jeg kunne ride hjem, men min kæphest vil på banen igen, så hyp lille popsvin."

En inderlighed, der ikke spejler sig ironisk, bliver kvalm, en ironi, der ikke vender indad, kan ikke give nogen kvalme: Det er værre endnu. Kenneth Thordal er inderligt ironisk og ironisk inderligt. Det er fint.

Elegant, enkel rock

Efter Thordal kom Magtens Korridorer. Og det handlede ikke om inderlighed, men om at al den føleri inde i kroppen og i hovedet og ude i fingrene også kan hamres afsted som rockmusik. Det foregår ikke med uartikulerede spasmer forklædt som 'spontanitet'. Magtens Korridorer leverer stramme rockfigurer baseret på variationer over klassiske riffs og tekster, om at den, der er døden nær, er mere levende end den døde gennemsnitseksistens. De stod fire mænd på scenen i cowboybukser. At se to guitarister og bassisten var som at overvære en hyldest til den historiske omstændighed, at nogen havde fundet på at sætte strøm til strengeinstrumenter. Bag trommerne sad femtemanden og tæskede løs på skindene, som var han en irakisk flygtning, der endelig havde fået Saddam over sin knæ og nu kunne prygle løs. Det er elegant, enkel rock drejet lige ind i samtiden som den grimasse, man tit kan savne. Så er der sangeren Johan Olsen: en stemme og en attitude så rigtig rocket, at det virker vigtigt og måske endda nødvendigt.

"Jeg er så træt", skrev Søren Ulrik Thomsen: "af rockmusikken." Og rockmusikken er trættende, ikke mindst som æstetik, eksistentialisme eller socialfilosofi. Det er rigtigt, som Thomsen skrev, at der er ikke noget i rockmusikken, som ikke er i os i forvejen. Men man kan også blive træt af være træt af rockmusikken, og man kan jo glemme, at tilbøjeligheden til mere end følepop og Politiken faktisk findes i vestlige mennesker. Magtens Korridorer er et minde om, at friværdi ikke kun er noget, der realiseres som forbrugslån, det er også en metafor for det modsatte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her