Læsetid: 4 min.

Hysteri og terror

22. juli 2005

Den tyske forfatningsdomstols afgørelse er "et vigtigt modstykke til EU's terrorhysteri". Sådan kunne man i tirsdags læse i en pressemeddelelse af professor dr. jur. Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU. Anledningen var, at domstolen i Karlsruhe i mandags annullerede en tysk lov, som skulle gøre det muligt for de tyske myndigheder at leve op til EU's arrestordre og at udlevere anholdte tyskere til retsforfølgelse i andre EU-lande. Professoren påstod, at der er et 'kompakt terrorhysteri' i EU, der kræver 'uhyrlige udvidelser af politiets magt', og at man efterligner det amerikanske Guantánamo-princip om: "hellere bure 10 uskyldige inde (0g mishandle dem!) end risikere, at én eneste skyldig går fri".

Guantánamo-princippet er afskyeligt. Det skal der ikke herske tvivl om. De liberale frihedsrettigheder bør forsvares og fastholdes. Uden vaklen. Ikke mindst i det frihedselskende Europa. I det perspektiv er det prisværdigt, at Tysklands forfatningsdommere gør en dyd ud af at forsvare den demokratiske forfatning - med henvisning til sikring af de fundamentale frihedsrettigheder. Domstolens opgave er at garantere forfatningen. Den politiske konsekvens er, at EU's arrestordre er suspenderet, indtil den tyske forbundsdag vedtager en ny lov, der i fremtidige udleveringssager sikrer de mistænktes retsikkerhed. Politikerne skal revidere det makværk af en lov, som blev lavet i al hast sidste år. Det er i første række den rød-grønne regerings ansvar og dernæst Forbundsdagens ansvar at sikre, at loven om EU's arrestordre ikke er forfatningsstridig.

Det er det formelle. Men i den konkrete anledning er der ingen grund til at juble med Krarup. Han bidrager endda til hysteri, når han påstår, at EU's immigrationspolitik og den seneste danske integrationspakke ligefrem kan 'få terroristen op i utallige medmennesker'. Attentaterne i London og Madrid har afmonteret den årsagslogik, men alligevel fremturer Krarup. Man kan kritisere integrationspolitikken af mange grunde, men påstanden om, at den skaber 'terrorister' er om ikke usand så dog populisme af værste skuffe.

EU's arrestordre skaber ikke terrorister. Den er et redskab til at sikre en smidig udlevering af bl.a. terrormistænkte til retsforfølgelse i andre EU-lande. Arrestordren er ikke terrorhysteri, sådan som Krarup antyder. I den konkrete sag må man beklage, at Tyskland endnu ikke legalt er klar til at effektuere arrestordren.

For Karlsruhe-dommen betyder, at den terrormistænkte, den 46 årige Abu Ilyas - med det civile navn Mamoun Darkazanli - ikke udleveres til retsforfølgelse i Spanien og sættes på fri fod. Darkazanli er en velklædt, rig syrisk forretningsmand, er tysk gift og har i 15 år haft tysk statsborgerskab. Men bag den pæne facade gemmer der sig noget, der er alt andet end tillidsvækkende.

Darkazanli besøgte flere gange i 1990'erne Osama bin Ladens træningslejre i Afghanistan, hvor han poserede med en Kalasjnikov. Han haft fuldmagt til en god vens bankkonto - Mamdouh Mahmud Salim - der regnes som bin Ladens finansmand og er fængslet i USA for terrorisme. Han har også flere gange boet hos Abu Dahdah i Madrid, der er tiltalt for at lede en al-Qaeda-celle i Madrid. Darkazanli gik til bryllup hos et medlem af al-Qaedas Hamborg-celle, og her lod han sig filme side om side med to af de senere selvmordsterrorister fra 11. september-attentatet. I Tyskland forsøgte myndighederne at finde beviser, men opgav siden at rejse en straffesag imod ham. Det vil nogle frihedselskende europæere måske mene er nok.

Men i betragtning af omstændighederne - al-Qaeda-netværkets gentagne trusler og attentater, også imod europæiske storbyer - er det ikke betryggende, at Darkazanli med et pennestrøg er sat på fri fod. Det er muligt, at manden er uskyldig, men hans omgang med al-Qaedas terrorister har været så vedholdende, at myndighederne uhyre grundigt må undersøge, om der er hold i mistanken. Det mener den spanske dommer Baltasar Garzón, der sidste år bad om at få Darkazanli til retsforfølgelse i Spanien. Mistænkt for at være Osama bin Ladens 'permanente rådgiver' i Europa. Er det sandt - og det er det, som burde prøves ved en retssag i Spanien - kan man blive helt hysterisk ved tanken om, at procedurer og lovsjusk i Tyskland hindrer en retssag. Det er tragisk, hvis lovhuller og retslige forbehold i EU-landene svækker kampen mod det grænsesprængende terrornetværk, som truer med at slå til med bomber fra Rom til København. Skærpet politiindsats, bedre efterretninger og smidig udlevering af mistænkte terrorister er det minimale, som borgerne bør forvente. For sikkerhedens skyld. Det er også kritisabelt, at den britiske regering ikke for længst har udleveret Abu-Qutada til Spanien, der vil retsforfølge ham for at være al-Qaedas spirituelle leder i Europa. Men i stedet overvejer at deportere ham til Jordan, der ser lemfældigt på de civile rettigheder. Der er ikke brug for politisk vaklen, mistillid og mere diskoordination i EU, men mere sammenhold. Gårsdagens nye attentater i London er en påmindelse om, hvor alvorligt terrortruslen må tages.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu