19. august 2005

Charterturisterne søger andre feriemål, og øllet bliver dovent. Den spanske ferieø, der engang var synonym med sol, strandliv og skamløs hedonisme føler nu forandringens kolde vinde blæse. For mange er det krise og nedtur – enkelte håber at kunne fange forandringen

Rækker af udrangerede vandcykler ligger urørte hen på den grålige strand. Omkring dem er få lyserøde kroppe søgt sammen i små klynger. De ryger et hvæs af deres cigaretter, imens de bladrer engelske eller tyske tabloidaviser. Langs den brede, åbne strandpromenade står borde og stole tomme i de utallige restauranter og barer, der engang tjente som startpunktet for nattelivets glade excesser.

En cafévært sukker dybt. Aldrig havde han forestillet sig, at det skulle blive så sløje tider. For første gang beslutter han sig for, at han ikke gider genåbne efter siestaen. Flere af hans naboer har definitivt drejet nøglen om.

Det er noget i særklasse deprimerende over feriebyer, det er gået tilbage for. Som drømme fra barndommen, der falmet uden nogensinde at gå i opfyldelse. Som varsler om, at endnu værre ting kan forestå. Stedet giver en lyst til blot at falde ned i en forladt liggestol - de dage, hvor man måtte flå en tyskers håndklæde af for at snuppe den sidste ledige er ovre - og fælde en tåre. For sådan her skulle det jo slet ikke være. Vi er jo i august - og utroligt nok - på Ibiza.

Snart vil glamourøse, glatte dj's gøre deres entré og proklamere, at det nu er showtime, når natklubber og diskoteker slår dørene op, og Den Hvide Ø gør sig klar til at fejre et årtis dans. I 10 år har Ibiza været hedonismens suveræne højborg. Utallige dokumentarer med om promiskuøs sex, teenagerfuldskab og stoffer hindrede ikke Ibiza i at blive en magnet for masseturisme, som skabte formuer for hotelejere, små erhvervsdrivende og rejsebureauer. Ibiza blev simpelthen hovedkvarteret for klodens ubestridt største sommerparty.

Natklubdiskoteker som Pacha, Amnesia og Space skabte sig verdensry som nogle af vor tids største lyd- og dansekatedraler. Fra mixerpultene her kunne mænd og kvinder udvikle sig fra habile pladevendere til internationale stjerner på partyscenens firmament. Men hinsides alt dette er en krise ved at bide sig fast.

Feriesteder, der engang tilbød dansemusikkens disciple et slaraffenland at boltre sig i under deres to uger lange galskab, gribes nu af fortvivlelse. Stadig flere af de hoteller og barer, hvor masseturismens vugge stod, står nu tomme midt i højsæsonen. Stigende priser og tv-billeder af fordrukne, dopede, sexgale unge har gjort deres indhug i tilstrømningen.

Intetsteds er dette mere tydeligt end i Figueretes, en forstad til Ibiza By. For blot få år siden ville dens strandpromenade myldre af folk på denne tid af året. Sådan er det ikke mere. Alan Burdon, der har bestyret Bar Kitsch i seks år, mener, at "her aldrig før har været stille." Han beskylder de store dansepaladser for at kværke den høne, der engang lagde guldæg. "Natklubberne er helt klart blevet for dyre," siger han. "De tager 50 euro for at komme ind, og en drink koster så fra 8-10 euro. Diskoteksgæsterne kommer simpelt hen ikke strømmende i samme antal, og de, som kommer, har ikke råd tid til at ustandselig at ture rundt på natklubber og barer."

Turister fra Nordvesteuropa udgjorde grundstammen i Ibizas turistboom, da børnefamilierne i 1970'erne begyndte at flokkes hertil for i 1980'erne gradvis at blive fortrængt af teenagere på deres første udlandsrejse uden mor og far. Briterne tegnede sig engang for 40 procent af markedet, men i de senere år er stadig flere blevet væk. I forhold til sidste år ligger tilbagegangen på 13 procent. Øens anden store gruppe, tyskerne, har i endnu højere grad svigtet. Sidste år var de over 400.000 - i år når de næppe op på 240.000. For at føje spot til skade ser det nu ud til at være de andre Baleariske Øer, der trækker, især Mallorca, der oplever lidt af en turisme-renæssance.

Branchen erkender, at den har et problem: Tilbagegangen ventes at koste øen mindst 20 mio. euro i år. Et af de steder, hvor krisen kradser hårdest, er i den berygtede badeby San Antonio. I denne uge i San An er manglen på turister dog en langt større kilde til bekymring for hotel- og barejere end udskejende og uanstændige teenagere med bøllemanerer.

"Jeg kom her første gang for fem år siden, og jeg kan næsten ikke fatte, at det er samme sted," siger 23-årige Mark mellem to store fadøl på Highlander Bar. "Jeg ærgrer mig over, at vi har betalt så meget for rejsen! Bare vi var taget til en af de græske øer. Der er der meget livligere. Jeg kommer i hvert fald ikke tilbage." Og han er ikke den eneste.

Mindst to af de største hoteller siges at overveje at lukke helt, mens de øvrige må kæmpe en hård kamp om belægningen. En hotelbestyrer insisterer på, at sæsonen er forløbet tilfredsstillende, men ikke så snart er han væk, før receptionisten modsiger ham: "Vi har aldrig set noget lignende. Jeg er sikker på, at en del hoteller ikke vil være her næste år."

I den nærliggende El Dia Café begræder Miguel Angel Barrera også det store turistfrafald. "I de sidste fem år er det gradvis blevet værre," siger Barrera, som kom til Ibiza fra Barcelona tilbage i 1966 for at grundlægge et hippiekollektiv. Faktisk er det hippiegenerationen, som kom før turistinvasionen, der tilskrives ansvaret for Ibizas tolerante holdning stoffer, som har varet ved til i dag. Mange er af den opfattelse, at det er de mange stoffer, som har skræmt børnefamilierne bort.

Stofproblemet synes kun at blive værre. I sidste uge døde en 27-årig irsk diskoteksgæst efter at have indtaget et stof, der kendes som flydende ecstasy. 12 andre måtte hasteindlægges efter at have festet i samme område, og man frygtede for, at flere unge turister skulle blive ofre for et nyt, farligt designerdrug. Tidligere på sommeren døde også en britisk pige. Nattelivets foretrukne stof er dog ecstasy i pilleform. Det er næsten umuligt at gæste en af Ibizas natklubber uden at få det tilbudt.

Men det er ikke kun et spørgsmål om stoffer. De shows, der bliver iscenesat i øens førende klubber, er betagende. Fra sale fyldt med hundredvis af dansende unge mennesker til de mere afslappede chill out-zoner på tagterrasserne fortsætter festpromoterne med at chokere, overraske og underholde.

På toppen af Pacha, Ibizas overdådige forlystelseskompleks med havnebeliggenhed, roterer en kvinde kun iført i G-streng og med brystvorterne tildækket af sølvstjerner i et kæmpemæssigt champagneglas. Nedenunder danser tusindvis af unge, og i klubbens eget hotel overfor hygger velhavere sig i luksussuiter. Værelserne har været booket forud måneder i forvejen, forsikrer bestyreren.

Ledelsen af klubberne og diskotekspaladserne insisterer på, at de ikke lider under tilbagegangen. Tværtimod hævder de, at billigere flybilletter har gjort det attraktivt for folk at komme hyppigere på forlængede weekend-ture og indlogere sig under finere forhold. Danny Whittle, direktør for Pacha, siger således på, at hans klubkompleks er fyldt til randen hver eneste nat og nægter at tale om krise. "Vi har en virksomhed, der stortrives. Klubscenen er i stadig udvikling og på ingen måde på retur. Musik og dans er blevet for Ibiza, hvad gambling er for Las Vegas."

Med et nyt diskotek i New York, et magasin magasin og et flot website ser Pacha-brandet ud til at være så stærkt som nogensinde. Over 200.000 lyttere tuner angiveligt ind på Pachas netradio hver nat. Whittle vedgår dog en kende trist, at det, som engang var den foretrukne destination for de helt unge, nu ser ud til at have miste denne status. Men han er overbevist om, at øens turisterhverv har en fremtid: "Mange af dem, som kom her som teenagere for 10 år siden og festede igennem hver nat, kommer nu tilbage med nystiftede familier. Nu har de karrierer og kreditkort og vil gerne forkæle sig selv med lidt mere luksus. Men de vil stadig gerne på natklub engang imellem. Deres behov og præferencer ændrer sig, og det må Ibiza blive bedre til at afspejle."

Med sit klientel af smukke, unge mennesker og Miami-stil prøver Hotel El Vive at finde en niche, som vil kan blive fremtiden for Ibiza. Men med en beliggenhed få gader fra Figueretes' havnefront ligger det tæt på nogle af Jordens allerhæsligste hoteller. Og dog er der verdener til forskel. Med sit kølige blå poolområde, elegant svungne bar og easy listening-musik er det blevet det foretrukne sted for 24-timers partyfolket, der kommer for at danse og blive set. 30-årige Joel Ruff, som var her i sidste uge, bookede blot få dage før:

"Jeg er forbløffet over, at få et værelse. Man skulle tro, der ville være fyldt helt op midt i højsæsonen, men vi ringede bare dagen før, vi ville af sted, og her er vi så. Det har været alle tiders, selv om der ikke er helt så mange mennesker, som vi havde regnet med."

På samme måde som læskedrikke og burgere før den, er klubkulturen ved at blive globaliseret i et tempo, der giver unge langt flere valgmuligheder, når de skal beslutte sig for hvordan de vil tilbringe deres partyferie. Ikke mindst i Sydøstasien er der for nylig åbnet en mængde højprofilerede klubber, og mange foretrækker nu at eksperimentere med disse mere fjerne destinationer.

Til gengæld er Ibiza begyndt at tiltrække flere spaniere og italienere. Men de bruger ikke penge i samme generøse omfang. Det har fået alvorlige følger for de smarte cafeer ved Ibizas strandpromenader, der traditionelt har tjent som udgangspunktet for de senere ekskursioner udi natte- og klubliv.

"Atmosfæren her er slet ikke, som den var," siger Mariano Noriega, en argentinsk tryllekunstner, som har optrådt på havnefrontens bar-terasser i to år. Han vender et ruder es-spillekort og sukker. "Det ser ud, som om festen er slut for mig. Jeg bliver nok nødt til at søge andre steder hen. Måske skulle jeg forsøge mig i London."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her