Læsetid: 3 min.

Idealisme som styrepind for udenrigspolitikken? Det kan føre lige lukt i ulykken

Invasionsmagterne i Irak kunne lære noget af, hvorfor det gik den amerikanske præsident Wilson grueligt galt
4. november 2005

Kan man opnå noget godt ved at drive udenrigspolitik ud fra idealisme? Jae, joe. Nemt er det ikke. Lad os tage vores eget lille land. Den varme danske tilslutning til FN kan ses som et udslag af idealisme.

Men så enkelt er det ikke. Bag FN-begejstringen ligger den egeninteresse, at for små lande er en eller anden form for international orden en beskyttelse mod større magters udskejelser.

Hertil kommer, at Danmarks varme FN-opslutning omkring 1945 også havde som formål at sprede glemsel over, hvilken side Danmark egentlig havde stået på under Anden Verdenskrig.

Som bekendt havde vi tilsluttet os Antikomintern-pagten og ivrigt brødfødt den ty-ske krigsmaskine. Det havde Sovjet - ud fra sine egne kyniske overvejelser - svært ved at tilgive. Hvorimod amerikanerne gerne ville lukke Danmark ind i det gode FN-selskab - så USA kunne tage for sig af base-retterne på Grønland.

Og til trods for idealismen i FN-engagementet måtte Danmark allerede i slutningen af 1940'erne erkende, at FN-beskyttelsen langt fra er tilstrækkelig. Resultatet blev en dobbeltdækning med et medlemsskab af NATO.

En ægte idealistisk impuls i dansk efterkrigspolitik er indsatsen for menneskerettigheder - både i regi af FN og Europa-Rådet. Det blev drevet af personligheder som socialdemokraterne Hartvig Frisch og Frode Jakobsen, den radikale Hermod Lannung og Venstre-manden Per Federspiel.

Interessant nok er de selvsamme menne-skerettigheder blevet lagt for dansk had to generationer senere - da Danmark fik problemer med at leve op til dem.

Er idealisme i udenrigspolitikken kun til udvortes brug?

Et skrækindjagende eksempel på en politiker, hvis udenrigspolitiske idealisme førte til ulykke, er den amerikanske præsident Woodrow Wilson (1856-1924). Hans fredsprogram i 14 punkter for afslutningen af Første Verdenskrig tændte håb hos central-magterne om, at deres nederlag kunne byttes til en gunstig fred.

Men en gunstig fred kunne Wilson ikke levere i Versailles-traktaten. Dels fordi USA selv havde magtpolitiske hensyn at tage. Dels fordi Wilson var nødt til at føje sine franske forbundsfællers paniske angst for et nyt stærkt Tyskland-Østrig. Og endelig var mange af de etniske konflikter i Europa så indviklede, at der ikke var nogen gunstig løsning på dem. Opbrydningen i nye stater betød, at gårsdagens mindretal blev dagens herskere og morgendagens tyranner.

Fiaskoen for Wilsons idealer banede vejen for Mussolinis og Adolf Hitlers hårdkogte kynisme. Forløbet fik også den danske retslærde, Alf Ross, til at mene, at Wilsons hjælpeløse velmenenhed var en større trussel mod freden end Hitlers udspekulerethed.

I USA har diskussionen om idealisme eller realisme/kynisme i udenrigspolitikken fået ny aktualitet. Forud for valget i 2000 talte George W. Bush hånligt om Clintons og Al Gores forsøg på 'nationsopbygning' i sammenbrudte stater. Siden har samme Bush indladt sig i USA's mest ambitiøse forsøg på at skabe en stat i sit eget billede - siden 1940'ernes rekonstruktion af Tyskland og Japan.

Forsøgslandet hedder Irak, selvsagt. Først kvaste USA det med sanktioner, dernæst med invasion. Og nu - hvad så? Bush-garden af neokonservative forestillede sig, at amerikanerne ville blive tiljublet som befriere, og at en succes i Irak ville skræmme livet af amerikansk-fjendtlige diktaturer i Mellemøsten. Den forestilling har vist sig så virkelighedsfjern som Wilsons fredsplan for verden.

Nu ligger både Irak og Bush i ruiner. Nedtromlede 'realister' i USA's udenrigspolitiske elite begynder at stikke hovedet op igen. Iblandt dem 80-årige Brent Scowcroft, der var sikkerhedsrådgiver for Bush's far i dennes regering 1988-92. Scowcroft var med til at styre USA ud af den første Golfkrig, fordi dens målsætning var begrænset til at befri Kuwait. Nu siger han til tidsskriftet The New Yorker:

"Inden man går ind, må man spørge: Hvordan kommer jeg ud igen?"

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu