Læsetid: 4 min.

Ideologi

David Gress' bog om den europæiske økonomis historie bærer præg af, at forfatteren ikke er økonom - for eksempel glemmer han at redegøre for, hvordan det kan lade sig gøre, at rige lande tit har store offentlige sektorer
15. marts 2007

David Gress bog er en bog for de troende. En bog for dem der allerede tror på, at markedet og markedet alene skaber frihed og velstand. Det vil de få bekræftet mange gange og på mange sider i bogen. Men dem, der har en mere nuanceret opfattelse af, at såvel marked som den offentlige sektor har en rolle i de moderne samfund vil blive skuffet over den ensidige hyldest til Adam Smith og Hayek. Dem, der leder efter en nuanceret analyse og diskussion af, hvilke faktorer, der kan være vigtige for velstand, også i fremtiden, behøver ikke læse denne bog.

Temaet for bogen er interessant i en moderne globaliseret tidsalder, hvor vi gerne vil vide, hvad vi som samfund skaber i dag, og hvordan vi i fremtiden kan skabe muligheder for at fastholde den danske, og internationalt berømmede velfærdsstat. Men forfatteren har en så ensidig forståelse af, at frihed kun skabes på markedet, at det helt skygger for en nuanceret analyse af det danske velfærdssamfund.

Børnepasning nedgøres

Selv pasning af børn, som har skabt frihed for familier, og især for kvinder til at vælge, om de vil passe børnene selv eller få det gjort i velfærdsstaten, nedgøres med, at det betyder, at familier ikke kan vælge om den ene eller den anden skal arbejde, samtidig med at de øgede pasnings-muligheder kaldes for, at "staten har socialiseret, hvad der før tilkom familierne." Samtidig kan formuleringerne kun forstås sådan, at det bedste ville være, om kvinderne blev hjemme, da det offentlige gør det "økonomisk umuligt for en familie at satse på, at den mest produktive gør sit yderste i en periode, og dermed giver den anden råd til at passe børnene selv."

Den offentlige sektor nedgøres konsekvent med udsagn som "dyre og ineffektive offentlige ydelser" uden, at der tages stilling til, at markedet overladt til sig selv vil medføre fejl og give problemer. Markedsfejl er en klar grund og anerkendt årsag til behovet for, at den offentlige sektor skal foretage korrektioner. Det gælder eksempelvis også på miljøområdet, hvor dele af tilskuddene beskrives som tilskud til "såkaldt alternativ energi". Det gælder også natur og kultur. Adgang til naturen og kultur betragtes af mange som vigtig, men i Gress' terminologi, så betyder adgang til områder, som tidligere har været forbeholdt de få, at "stedets værdi mindskes, når næsten alle har adgang til det". Det er en meget elitær holdning.

Dansk vækst

Den offentlige sektorindsats i velfærds-samfundet har i høj grad været at skabe rammebetingelser for vækst, og der er ingen dokumentation for, at en mindre offentlig sektor i Danmark ville have ført til et samlet højere leveniveau. Alligevel forsøger bogen konstant at tale om skattestaten, som om det høje skatteniveau i sig selv har været hindrende for en høj økonomisk vækst. Det paradoksale er jo, at økonomer (som Gress klart ikke er) altid har kritiseret skattetrykkets højde.

Samtidig er det fuldstændig uklart i fremstillingen, hvor Gress ville skære i de offentlige ydelser, hvis skatten skal sænkes: Er det folkepension, sygehuse, de fattige eller uddannelse? Bogen lider under, at forfatteren beskylder stort set alle, som ikke tilslutter sig den rene lære af Smith og Hayek for at være marxister. Underforstået: Alle kan jo se, hvor galt det gik i de tidligere østeuropæiske lande.

Den danske velfærdsstat har faktisk været i stand til at sikre økonomisk vækst, bedre økonomiske vilkår for alle og frihed til at tjene penge. Den store tryghed i velfærdsstaten kan endog anses for at være med til at skabe den økonomiske fremgang og det sikkerhedsnet, som faktisk kan bidrage til, at der kommer flere iværk-sættere og mere dynamik. Det interessante er endvidere, at de fleste af de rigeste lande netop er karakteriseret ved at have velfærdsstater af betydeligt omfang.

Indirekte virker bogen som en opbakning til synspunktet om, at en stor grad af ulighed er godt, hvorimod lighed skabt gennem muligheder for udfoldelse for den enkelte ikke er positivt. Det kan ses af en påstand om, at "kun markedet kan fordele velstand retfærdigt". Det er nok ikke den oplevelse, de fattige har i eksempelvis USA eller andre steder i Europa. Markedet har ingen tilskyndelse til at fordele velstand retfærdigt, med mindre naturligvis det opfattes som retfærdigt at nogen må leve i stærk økonomisk fattigdom. Den normative forståelse for retfærdighed og fattigdom Gress har, synes at være, at hvis markedet fører til, at en person må sulte og en anden leve i overflod, så er det retfærdigt. Det vil de næppe skrive under på i de fattigste lande i verden.

Overser den ny økonomi

Det er overraskende, at bogen, selvom den har en undertitel om den europæiske økonomis udvikling, er så tilbageskuende, at den underkender mulighederne for dynamiske forandringer indenfor nye områder som service, herunder turisme og oplevelse, men i stedet holder fast i traditionel produktion og handel som kilden til velstand.

Disse områder rejser eksempelvis spørgsmålet, om det danske samfund fortsat især skal støtte traditionelle produktioner og forskningsområder inden for natur-videnskab og teknik, eller om vi for at skabe forudsætninger for vækst i den nye økonomi i højere grad burde støtte humaniora og samfundsvidenskab.

Men Gress tilgang er i stedet, at universiteter burde privatiseres, og at taxametre har ført til dårligere kvalitet af uddannelserne (et synspunkt der ikke findes empirisk belæg for). Viden er ud fra alle kendte analyser det helt centrale omdrejningspunkt for fremtidens velstand, især hvis det kobles med velstandmæssig tryghed, og det kræver betydelige offentlige investeringer og langt mere end det finder sted i dag.

Samlet er bogen et ideologisk felttog i stedet for en analyse af forskellige fordele og ulemper, som kan fastholde det danske samfunds stærke internationale position som både et rigt og et lige land.

David Gress:

Velstandens kilder. Om den europæiske økonomis udvikling. 326 kroner, 299 kroner. Borgen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu