Læsetid: 4 min.

Den ideologiske død

På grund af ren og skær ideologisk modstand mod fixerum hos det borgerlige Danmark dør der hvert år narkomaner i Danmark.
4. august 2006

Nej! Sådan lød det klokkeklare svar fra sundhedsministeren, da jeg i et samråd denne sommer i Folketingets retsudvalg spurgte, om ikke regeringen ville undersøge fordele og ulemper ved etablering af fixerum.

Fixerum - eller sundhedsrum som de mere optimistisk også kaldes - giver narkomaner en mulighed for under beskyttede og rolige forhold at indtage narko under opsyn af sundhedspersonale.

Fordelene ved et sundhedsrum er mange. Vigtigst er det, at de redder liv. I lande med sundhedsrum er dødeligheden blandt narkomanerne faldet. I Danmark er dødeligheden nogenlunde konstant, og hvert år dør 250-300 narkomaner af deres misbrug.

VK-regeringen fastholder af ideologiske årsager sin modstand mod sundhedsrum - på trods af at deres ideologiske kamp koster menneskeliv.

Et sundhedsrum vil ud over at redde liv også forbedre livskvaliteten for de hårdt belastede narkomaner, der ville få adgang til rummet. Her ville narkomanerne få et fristed, kunne få sårpleje og anden pleje som de måtte have brug for. Måske ville nogle af narkomanerne ved at komme i rummet og få daglig kontakt til sundhedspersonale få mod på at indgå i et afvænningsforløb, hvilket ville være en god ting, selv om det ikke skal være hovedformålet med rummet.

Hovedformålet er at give de hårdt belastede narkomaner et bedre liv og lidt anstændighed tilbage. Noget man ikke har meget af, når man er tvunget til at ligge på pladsen foran Maria Kirken på Vesterbro og fixe sig på åben gade blandt andre narkomaner, som man ved vil hjælpe én, hvis uheldet skulle være ude.

En sidegevinst ved sundhedsrum er at få fjernet misbruget og kanylerne fra gaden. Ligesom sundhedsrum ville virke forebyggende på smitten af livsfarlige sygdomme, som narkomanerne i særdeleshed er i højrisikogruppen for at få - hiv, smitsom leverbetændelse osv.

Socialdemokraterne har kæmpet i flere år for at få indført sundhedsrum. Vi har erkendt, at den politik, vi selv har været med til at føre igennem de sidste 30 år, ikke virker efter hensigten, og vi ønsker at forsøge os med en anden politik. Samme erkendelse er endnu ikke nået til regeringen og Dansk Folkeparti. End ikke da den nypensionerede narkochef i Københavns politi gik af med et ønske om, at politikerne tillader sundhedsrum, fik hans udmelding så meget som een borgerlig til at betvivle den politik, regeringen fører.

Lars Løkke - som i denne sag nærmere argumenterer som en justitsminister og ikke som en minister med ansvaret for at bedre borgernes sundhedstilstand - har med regeringen og Dansk Folkeparti i ryggen gang på gang i Folketinget afvist forsøg med sundhedsrum.

Hver gang har argumentationen været ideologisk funderet i en gammeldags, firkantet liberalisme om, at lov er lov, og lov ikke må brydes: Hårdt skal behandles med hårdt; narkomaner skal straffes, for narko er jo ulovligt. Sådan lyder ræsonnementet fra Løkke og Co..

Problemet med Løkkes argumentation er, at den betragter narkomaner som helt almindelige mennesker, der bryder loven, og derfor skal straffes. Men som med meget andet er det mere kompliceret end som så:

Narkomaner er stakler afhængige af stoffer. De lever i en konstant undtagelsestilstand - som jagede dyr. I deres verden trænger almindelig logik, lov og orden simpelthen ikke ind. De har ikke overskud til at tænke sådan. De har heller ikke overskud til at skade deres omgivelser, som mange ellers tror. De er først og fremmest til fare for sig selv.

Og resultaterne af manglende løsninger kan vi bl.a. se i Vesterbros gader i København. Her møder man narkomaner med bukserne nede for at finde de sidste brugbare blodårer at stikke i. Eller med ærmerne smøget op og blodet løbende ned ad armen. Al værdighed er væk. Det eneste, narkomanerne tænker på, er, hvordan de kan få det næste fix.

Ikke en glidebane

Narkomanerne er blandt de svageste mennesker i vores samfund. Vesterbro Lokalråd har kraftigt opfordret til oprettelse af sundhedsrum, ligesom det nu nedlagte Narkotikaråd anbefalede denne løsning.

I Københavns Borgerrepræsentation har der også i mange år været et bredt ønske om etablering af sundhedsrum. Dvs. fra alle i nærkontakt med miljøet og med en viden på området anbefales sundhedsrum. Sågar den konservative sundhedsborgmester i København Mogens Lønborg går ind for sundhedsrum. Desværre er hans indflydelse på politikken på landsplan ikke-eksisterende.

Løkke argumenterer med, at sundhedsrum vil være en glidebane, der fører til en legalisering af stoffer. Der findes i dag i Europa omkring 70 sundhedsrum - deriblandt i Norge og Tyskland - men mig bekendt har ingen lande legaliseret hårde stoffer, fordi de har sundhedsrum.

I forhold til Danmark bliver 'glidebaneargumentet' endnu mere mystisk, når man tager i betragtning, at vi faktisk udleverer 1,4 mio. sprøjter til narkomaner årligt. Dobbeltmoralen kender ingen grænser.

Med udlevering af sprøjter anerkender vi, at narkomanerne findes. Men et ideologisk sort flertal i Folketinget foretrækker narkodødsfald frem for sundhedsrum. Det er under alle omstændigheder konsekvenserne af den førte politik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her