Læsetid: 2 min.

Idioti i verdensklasse

DET ER NU 117. gang, vi hører sangen. Anders Fogh Rasmussen, Helge Sander, Bent Bendtsen og hele raden rundt har regeringens mænd og kvinder i mere end tre år pisket dette øg fra hinanden, på trods af det i forskerkredse indlysende i, at Danmark aldrig vil kandidere til en absolut topposition på sådanne ranglister. AMBITIONER ER GODE, men det er bedre at arbejde målrettet efter resultater, der faktisk kan nås. Hvis vi satser på at dyrke de områder, hvor vi allerede har international kompetence, og i øvrigt giver et massivt boost til grundforskningsindsatsen, hvor vi står svagt, så vil Danmark også i fremtiden markere sig med verdensklasseforskning på nicheområder. Men det kræver politiske visioner OG handling.
15. juli 2006

VI SKAL HAVE forskning i verdensklasse. Det er vanskeligt at forestille sig et udsagn, der i samme grad har ført til overstyret politisk retorik eller forvrængning af debatten om vilkårene for dansk forskning.

Senest bragte Dagbladet Børsen torsdag i denne uge resultaterne af en analyse foretaget af forskere fra Geografisk Institut ved KU og Danmarks Tekniske Videnscenter. Man har lavet en sammentælling af samtlige videnskabelige konkurrenceartikler, der er udgivet over de seneste tre år på de tre forskningsfelter, regeringen har udstukket som særlige satsområder: Bioteknologi, informationsteknologi og nanoteknologi. Derefter har de rubriceret artiklerne på regioner for at komme med en objektiv rangering af verdens videnskabelige kraftcentre. København-Lund-regionen placerer sig på pladserne 14 (biotek), 26 (informationsteknologi) og 21 (nanoteknologi), og bevæbnet med sådanne tal er det for journalister blot at stikke en mikrofon i nærheden af en politiker, hvorefter tung meningsløshed rammer den danske offentlighed:

"Ambitionen må være at blive nummer ét, men under alle omstændigheder skal vi være blandt de bedste, " siger f.eks. de konservatives finansordfører, Christian Wedell-Neergaard.

DET ER NU 117. gang, vi hører sangen. Anders Fogh Rasmussen, Helge Sander, Bent Bendtsen og hele raden rundt har regeringens mænd og kvinder i mere end tre år pisket dette øg fra hinanden, på trods af det i forskerkredse indlysende i, at Danmark aldrig vil kandidere til en absolut topposition på sådanne ranglister.

Forklaringerne er mange, men den væsentligste er, at kapitalkoncentrationen i Danmark ikke tilnærmelsesvis er til investeringer, der kan måle sig med USA, Japan, Kina, Storbritannien etc. Desuden er Danmark et lille land i et lille sprogområde, hvor leveomkostningerne er høje, hvilket vanskeliggør tiltrækning af multinationale selskabers forsknings-centre og rekruttering af udenlandske 'stjerneforskere'.

AMBITIONER ER GODE, men det er bedre at arbejde målrettet efter resultater, der faktisk kan nås. Hvis vi satser på at dyrke de områder, hvor vi allerede har international kompetence, og i øvrigt giver et massivt boost til grundforskningsindsatsen, hvor vi står svagt, så vil Danmark også i fremtiden markere sig med verdensklasseforskning på nicheområder. Men det kræver politiske visioner OG handling.

Der er masser af dygtige forskere i Danmark. Også inden for de 'hårde videnskaber' og den 'anvendelige forskning' som det politiske fokus er rettet imod. Men de arbejder ofte i nedslidte bygninger med arkaisk udstyr, hvor forskningsindsatsen står i stampe, lige så snart et måleapparat går i stykker. Eller triller tommelfingre fordi man lukkede ned for bevillinger til forskning i 'grøn teknologi', der om noget var et stærkt niche-område for Danmark.

De lovede milliarder venter stadig på sig. Universiteterne, virksomhederne og forskerne venter stadig. De venter på politikerne...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her