Da Mölle Tennisklubb på sit årsmøde - midt under afviklingen af sommerturneringen - traf beslutning om sine nye, sprogligt moderniserede vedtægter, valgte man under overskriften 'Formålsparagraf' at bibeholde en lettere gammelmodig formulering:
"Foreningen skal virke for højnelse af medlemmernes åndelige og fysiske opdragelse, herunder fremme af god sportsånd og kammeratskab".
Samtlige bestyrelsesmedlemmer kunne værdsætte nuancerne i førnævnte formulering. Den har smag af noget udryddelsestruet - alt det, som postvæsenet og Sveriges tv skrinlægger. Den udtrykker, som det hedder i vedtægtsteksten, "idrætsbevægelsens virksomhedsidé"
Det handler om ære, om sportsmanship og værdier. Det handler om at stå for noget, at modne i en kampsituation, som kræver styrke, koncentration, mod og udholdenhed. Det handler om at udvikles og at formidle kundskaber til egen psyke og krop og om at give sit bedste til andre.
Sport som dannelse
Når store organisationer i samfundet bortforhandler menneskeligt ansvar og humanistisk udvikling, bliver sporten den sidste arena, hvor kampen står om værdier, om rigtigt og forkert, om at kunne tabe med oprejst pande og vinde uden at hovere. Man sænker ikke niveauet i sit spil ustraffet, for modstanden kan altid skærpe sit.
Det, sportshaderne overser med deres overlegne attitude over for fodboldelskere, tennisamatører, svømmere, løbere og cykelryttere, er det geniale, krævende kampmoments dannelsespotentiale - den stadige dosis af lærdom i gevinster og tab og udøvernes legende og lystfyldte udfordring af sig selv.
Sportens genialitet ligger i, at den indeholder overraskende afprøvninger af kombinationsevne, timing, strategisk list og lynhurtige og overrumplende udfordringer for psyken.
Den ejendommelige - og samtidig den absolutte modsætning til niveaufaldet i underholdning, historier og kunstnerisk forvaltning i tv - er, at man i sportens arena aldrig bliver træt af at udsætte sig for en bedre modstander. Det er faktisk ham eller hende, man vil møde. Man forlanger udfordringen!
I de store, holdningsløse løgnes tid er det forblevet en forunderlig sandhed, at ingen fodbold- eller tennisspiller kan snige sig til en sejr.
Man kan selvfølgelig fejlaflevere eller slå møgballer i tennis, men den, som ikke står distancen imod sin modstander, tvinges til at tøjle sin tålmodighed og styrke sit arsenal af initiativer til næste år - og har altså lært sig selv noget væsentligt.
Det afgørende er at undgå at blive offer for en sænket moralsk standard eller en psykologisk krigsførelse, som går ud på at lulle én i søvn. I stedet må man slå frisk til bolden og forvise det lave niveau fra banen med sit spil - ikke krybe ned mod afgrunden og beklage sig.
Gør modstand
Hvordan er det muligt, at institutioner som Sveriges Television og Sveriges Radio langsomt er ved at blive udhulet af chefer, som er revnende ligeglade med 'kulturens virksomhedsidé', raffinementerne og skønspillet, som ligger i det hemmelighedsfulde og anderledes, kunstens og livets gåde? Findes der virkelig ikke, blandt de nævnte institutioners intelligente medarbejdere, tilstrækkeligt mange, som spiller fodbold eller tennis? Hvor er kampånden?
Selvfølgelig vil der altid findes tykhudede chefer, som søger foryngelseskure i ensporet populisme og ensrettet konsumkultur for at beholde magten frem til bonuspensionen. Men hvor er modstanden? Hvorfor går ingen ind og nikker skaller som Zidane?
Hvor bestyrtet man end blev over, at Zinedine Zidane kunne lade sin utøjlede vrede gå ud over muligheden for at vinde ære og berømmelse, så blev hans holdning trods alt så småt begribelig - som et ensomt menneskes overreaktion på den holdningsløshed, som ikke bare prægede Materazzis provokation, men hele det italienske holds fremfærd under gruppespillet i VM.
Zidanes nedstangning mindede om Hamlets overfald på Claudius. Der var noget råddent hos italienerne, som Zidane med sin tåbelige, usportslige handling følte sig presset til at gøre op med. Og hans skalles symbolværdi er kun taget til lige siden, efterhånden som stadig flere kan genkende sig selv i Zidanes uoverlagte markering - hans "hér går grænsen!"
I en verden, hvor så utroligt få mennesker afstår fra magt, fremgang, penge eller ære til fordel for værdier, som ligger hinsides disse umenneskelige kategorier, gjorde Zidane indtryk - ikke mindst når man forstår, at han var på det rene med, at han svigtede sit hold, sit land, sin sport og sig selv.
For det var jo netop sådan, han forsvandt fra Berlins Olympiastadion: Som om han ved at stikke af gennem spillertunnellen kunne udradere sit menneskelige fejltrin. Vi forstod alle, at han skammede sig og forsøgte at vinde tid - og dette gjorde, at hans nederlag menneskeligt set tog sig større ud end italienernes sejr.
I sport er sejren pr. definition aldrig uretfærdig, men nederlaget har ofte stærkere kvaliteter - som et lynnedslag af indsigt i nødvendigheden af forandring, skærpet udholdenhed og videre kamp. Det er, som den peruanske digter César Vallejo skrev:
"Jeg vil altid leve, selv liggende på maven."
Evnen til at tabe uden at forfalde til mismod eller forbitrelse bliver for en spiller helt afgørende for, hvordan hans spil eller ligefrem resten af hans liv kommer til at udvikle sig. Den skånske juniorspiller Calle Bergman, der pt indtager en 1217. plads på verdensranglisten og er Mölle Tennisklubbs stolthed som repræsentant for "god kammeratskabs- og idrætsånd", græd som barn vedholdende ved hvert et sidebytte, men som hans ven og sparringspartner Ludde Wahllund formulerer det:
"Du tabte aldrig på at græde. Din gråd var bare et tegn på, at du aldrig havde tænkt dig at give fortabt."
"Jeg hadede at tabe," siger Calle.
"Taber man, er det, som om livet er slut - frem til næste kamp. Men i dag oplever jeg, at tennis ikke bare handler om at vinde. For selv når jeg taber, er tennis morsommere end alt andet!"
Således formuleres en indsigt om det bedste i livet af en coming man.
Nik skaller mod uret
I Synsam Swedish Open-finalen i Båstad i sommer var Nikolay Davydenko storfavorit imod Tommy Robredo. Men Robredo udviste en usvigelig snarrådighed - ethvert af hans slag var i absolut samklang med krop og psyke. Det lykkedes ham at mobilisere hele sin livsenergi i løbet af en eneste match.
Mod den frygtede Davydenkos maskinmæssige perfektion satte han en utrolig kreativ fantasi og offensiv boldbehandling ind. Det var præcisionens sejr over hårdheden, variationens over entydigheden. Robredo beherskede opgøret fra start til slut. Konstant indsnævrede hans sin modstanders muligheder.
Det var Robredo, som hele tiden kom frem banen eller sidelæns hen over banen, før Davydenko kunne nå at tænke på, hvad han skulle gøre. Den Robredo, vi har set tabe de foregående somre, overgik sig selv i hver slagduel og paralyserede helt sin modstand.
Hinsides krig og terror, holdningsløs populisme og udhuling af alle de værdier, som styrer udviklingen af en selvstændig identitet, kæmper professionelle og amatører på sportens arena for sin egen og menneskets værdighed.
Vi ved, at kampen er en nåde og en undtagelsestilstand: Det flimrende lys, duften af græs eller, en tout cas, lyden af bolden, som springer op, suset af spænding gennem publikum - dette er som en sand drømmestilstand hinsides alle de virkelige krige.
Alt står på spil i hvert eneste sekund, og ingen giver sig frivilligt. Vi skal ikke have et umenneskeligt, ukultiveret samfund af robotlignende look alikes, som hovedsagelig kommunikerer med sin egen mobiltelefon eller angriber nabolande og myrder civile uden at tøve.
Det er derfor, vi spiller tennis og fodbold.
Vi holder os til reglerne, men hvis fuskerne og regelbryderne går for vidt, skal ingen være sikre på, at vi ikke nikker skaller som Zidane.
Forhåbentlig kan vores "åndelige og fysiske opdragelse" endnu bidrage til, at vi foretrækker en serie af baghåndsslag langs linjen. Ingen chefer, populister eller provokatører skal franarre os kulturens eller civilisationens værdier.
Summen af Tommy Robredos tidligere nederlag blev sejren.
Oversat af Niels Ivar Larsen
Den svenske forfatter Ulf Peter Hallberg, vinder af Herredouble Open i Mölle-turneringen 2006, skriver med jævne mellemrum om ofte upåagtede sider af kulturen til Information
