Læsetid: 3 min.

Om igen, WTO!

6. december 1999

Et højst bizart sammensurium af miljøaktivister, dyrevenner, tibetanere, taoister, anarkister, stålarbejdere, lesbiske kvinder og Jesus-fans samledes i sidste uge i Seattle for at give luft for deres protest mod frihandelens ensretning af kulturel forskelligartethed.
"Køb lokalt," var måske det mest sigende slogan, unge amerikanere skiltede med under en farverig og til tider voldelig demonstration. Budskabet kunne næppe misforstås: Vi vender os mod multinationale koncerners voksende indflydelse i vores tilværelse - lige fra standardiseringen af fødevarer, manipuleringen af planters, dyrs og menneskers genetiske egenart i kommercielt øjemed til ødelæggelsen af naturen og miljøet samt tingsliggørelsen af vort arbejdsliv, udhulingen af levestandarden og den sociale velfærd.
En ordentlig mundfuld, men der må jo være noget om snakken, når præsident Bill Clinton, statsminister Poul Nyrup og premierminister Lionel Jospin har udtrykt "sympati" med kritikken af Verdenshandelsorganisationen, der af demonstranterne anses for at være indbegrebet af alle disse frastødende fænomener. Den hastige globalisering af det økonomiske og kulturelle liv - drevet frem af informationsrevolutionen - er en kilde til ængstelse for alle.
Vi frygter at miste kontrol med vores tilværelse, vort arbejdsliv og vores nationale egenart. Demokratiet kan en dag blive undergravet på den anden side af kloden af koncernchefer - den globale kapital - hvis identitet ingen kender, og hvis prioriteter vi måske ikke deler. Legitime bekymringer, men kan man virkeligt bekæmpe globaliseringen? Svaret er nej.

Udviklingen standses ikke, men den kan derimod blive tilpasset mange af de krav, som demonstranterne i Seattle og demokratisk sindede mennesker verden over bør stille de politiske og økonomiske beslutningstagere. Spørgsmålet er blot, hvilket instrument der bedst og mest effektivt kan formidle dette budskab og skabe nogle indbyggede garantier i det internationale økonomiske system, der kan beskytte og fremme "lokale" værdier.
Paradoksalt som det lyder, tyder alt på, at WTO en dag netop kan blive denne mekanisme. Rent overfladisk kan fiaskoen i Seattle tolkes som et nederlag for globaliseringen. Men vent blot! Gespenster kan man ikke tale væk. De vender tilbage med fuld kraft.
Derfor skal sidste uges midlertidige nederlag for WTO bruges til at bygge en stærkere og mere demokratisk organisation, som dels tager større hensyn til kritik i de rige lande af den voksende kommercialisering af samfundslivet og dels giver udviklingslandenes en bedre chance for at skabe den velstand, som er alt for få forundt i denne verden.
Desværre talte demonstranter og delegerede fra udviklingslandene forbi hinanden under WTO-konferencen i Seattle. Alt for få NGO-grupper førte fattige nationers sag. Især unge amerikanere på gaden udviste en skandaløs uvidenhed og manglende forståelse for, hvad der stod på spil for Den Tredje Verden. Deres horisont strakte sig ikke ud over USA's grænser.
På den anden side syntes ingen ministre fra Afrika og Latinamerika interesserede i en konstruktiv dialog med vestlige kritikere af WTO. Det er på sin vis forståeligt, men også en skam, for en alliance mellem de to kræfter vil måske kunne skaffe dem større indflydelse i WTO og derved sætte mere præg på udformningen af færdselsreglerne for den globale økonomi.

Den diplomatiske fiasko i Seattle har faktisk gjort dette scenarie mere sandsynligt. USA, EU og andre lande måtte åbent erkende, at kun en grundig reform af WTO's beslutningsproces kan få organisationen tilbage på et mere farbart spor. Under dette forløb vil det blive spændende at se, om de toneangivende stormagter gør mere plads for de fattige lande og om Den Tredje Verden til gengæld lader vestlige NGO-grupper få foden indenfor i WTO.
Og hvorfor ikke? EU synes at stille sig mere positivt til en sådan løsning end USA. På den anden side er debatten startet i USA. Amerikanerne har utrolig svært ved at acceptere en rolle som førstemand blandt ligemænd. Det ligger naturligt for supermagten at diktere.
At skabe konsensus kræver vilje til at sætte sig ind i andres virkelighed. Det formår man efterhånden i Bruxelles. I USA er det en læreproces, man stadig ikke evner - hverken i Det Hvide Hus eller på Seattles gader.
Men såfremt USA vitterligt ønsker en yderligere liberalisering af verdenshandelen til gavn for sine eksporterhverv, må landet for sin egen skyld tage den demokratiske udfordring op i WTO. Alternativet kan blive kaos i det internationale handelssystem. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu