Læsetid: 4 min.

Ikonografering til kakkelbordet

Mandela-bibel: Gid den snart kommer i supermarkedet
5. oktober 2006

Mandela er sandsynligvis den eneste inkarnation af Jesus Kristus, inklusive lidelsen, nulevende mennesker kommer til at møde.

Magt og ynde gennem ånd og mildhed.

Når vi ser et glimt af ham i fjernsynet, hvad vi stadig sjældnere oplever, går en varm strøm gennem kroppen: Han inkarnerer troen på, at mennesket grundlæggende er godt. I en lignelse fortæller den smilende Desmond Tutu:

"Inviterede han ikke sin hvide tidligere fangevogter med som VIP-gæst, da han skulle indsættes som præsident?"

Og Tutu udlægger handlingen:

"Lidelse kan selvsagt forbitre den, der lider. Men i mange andre tilfælde kan den forædle den, der lider."

Tutus politiske tæft, som Mandelas, er her denne lille retoriske manipulation, uargumenteret: I mange andre. Jo, de forsømmer tilsyneladende aldrig muligheden for at vise os, at mennesket er bedst, når det behandles godt, og det bedste ved historien om Mandela - og Tutu - er, at de følger deres lære i praksis. Vi elsker det.

Læg dertil, at Mandela på trods af sin storhed også er et menneske, der går her på Jorden og lider moderne smerter - ærlig og ukuelig med to skibbrudne ægteskaber, tab af børn og af livslange kammeratskaber. Vi berøres alle.

Derfor udkommer nu den fjerde i rækken af autoriserede Mandelabiografier. Uautoriserede findes i snesevis. Denne bog er dog anderledes end de tre forgående ved ikke at være én persons bud på myten og manden, men har som redaktører to fremtrædende veteraner fra regeringspartiet ANCs gamle benhårde strammerfløj. Ingen siger det lige ud, men mon ikke de har set på opgaven som den at skrive et stykke officielt ANC-ikonografi over partiets mest værdifulde aktiv?

Bill, Bono og Blair

Hovedteksten tager læserne fra Mandelas fødsel, til han sidder, gammel som en shakespearsk patriark, i et moderne tredjealders ægteskab med den smukke, moderlige og kloge Graca Marcel. Tre interviewere har derudover samlet en stjerneregn af citater fra 60 mennesker kloden rundt, de fleste meget berømte - "fra Bill Clinton til Tony Blair, fra Bono til præsident Mbeki...".

Bogen har et flot, stort format med masser af relevante og spændende billeder, mange af dem hidtil ukendte. Der er gjort meget ud af et indbydende layout med afrikanske anelser i borter og farver - men ved at lade tekstlinjerne gå over hele sidens bredde (18,5 cm.), bliver de så lange, at siderne er vanskelige at læse. Det ved alle grafiske designere. Hvorfor forbryder bogudgiverne sig mod denne grundregel?

Muligvis regner udgiverne ikke rigtigt med, at køberne læser bogen, men tror, at de hellere vil bladre, nyde de flotte billeder og glæde sig til at læse videre. Senere.

Derfor har udgiverne heller ikke bekymret sig synderligt om, hvordan læseren skal magte at holde fast i en læsning af hovedteksten, der uafbrudt punkteres med sidelange citater fra notabiliteterne, tekstuddrag, fotomontager etc.

Klam beundring

Bogen indeholder ikke ét kritisk ord om Nelson Mandela. Hverken om hans politiske fejltagelser eller hans personlige. Der er ingen. Men der er til gengæld en skatte-kiste af anekdoter, fabler og fortællinger om Mandela. Ingen udgivelse hidtil har formået at samle så mange detaljer og historier om alt fra barndommens oplevelse af sort magtesløshed over for hvides dominans til utallige eksempler på hans hovedtaktik: At stå fast på hovedprincipper, men være pragmatisk med gennemførelsen.

Nogle af de berømte personer bidrager indsigtsfuldt om Mandela, andre mest om sig selv, enkelte er direkte pinlige. Flere afsnit af bogen er nærmest klamme i deres beundring for Mandela.

Der er altså ærgerlige punkter nok; det kunne have været en bedre bog, hvis den havde taget sit formål mere alvorligt. Men pyt - for en veldokumenteret diskussion af Mandelas taktiske geni og menneskelige forbillede: Gå til andre bøger. Det er ikke denne bogs mission: Dette er en klassisk coffee table book. Formålet med en sådan er, ifølge Wikipedia:

"At ligge på kaffebordet eller en lignende flade i et område, hvor gæster bliver anbragt og underholdt, med det formål at inspirere samtaler eller afhjælpe kedsomhed. De har en tendens til at være for store og tunge, siden der ikke er nogen grund til at gøre dem bærbare. Indholdet er generelt fra den faglitterære verden og som regel meget visuelt orienteret."

Og Mandela-bogen består fuldt ud coffee table book-testen: Slå op et hvilket som helst sted - bli'r du inspireret til at læse, til at bladre? Drager billederne? Føler du dig informeret? Er det spændende, relevant, velinformeret? Ja, ja og ja. Det er en fin bog til kaffesnakken, en rigtig god 'Mandela-for-alle-fra-otte-til 80', som bør ligge på ethvert kakkelbord, lige dragende for børn og voksne og lige til at blive et bedre menneske af.

Og jeg er overbevist om, at ANC vil se med tilfredshed på, at denne bog ligger i stuen hos den sydafrikanske middelklasse, i dens børns klasseværelser, på lægens venteværelse og på partimedlemmers og regeringsansattes kakkelborde - som inspiration til børnene, som feel-good nostalgika for de voksne og en påmindelse til dem alle om, at det er ANC, der er garant for Sydafrikas 'folkhem'. Det er Matador på sydafrikansk, historie som den konstrueres. Læs den også som sådan, det er added value!

nMike Nicol (red.): Mandela - det autorise-rede portræt. Med forord af Kofi Annan og Desmond Tutu. 2,2 kg., 356 s., rigt illustreret, 349 kr. Rosinante/PQ-Blackwell.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her