Læsetid: 3 min.

Imagepolitikkens sejr

Vi vælger ikke den kandidat, der taler detaljeret om realpolitik, for det ved vi meget lidt om. I stedet vælger vi den, der profilerer sig bedst og 'indgyder troværdighed', og det undergraver demokratiet, mener forskere
17. november 2005

Socialdemokraterne Ritt Bjerregaard, Nicolai Wammen og Jan Trøjborg har andet end partifarven og en nylig valgsejr til fælles.

De er alle hentet ind i den kommunale valgkamp fra et højere lag i den politiske atmosfære, og det faktum, at de er kendte ansigter, gør dem automatisk interessante og giver dem større gennemslagskraft i vælgernes bevidsthed.

Deres respektive evner ufortalt er der tale om klar 'overmatching' eller 'udklassering', når de kommer op mod de stakkels lokalt forankrede politikere.

Men ikke nok med det; medietækket er også en afgørende årsag til, at 'Biker-Jens' fra tv's Robinson bliver valgt ind, og at den skandaleramte Peter Brixtofte - trods paria-status og verserende retssager - har fået politisk come-back.

Det er konsensusopfattelsen blandt mediernes politiske kommentatorer, men denne tendens til, at kandidaternes offentlige image overskygger de politiske budskaber, rummer farer for demokratiet.

"Jo mere der er politisk glamour - jo mere er der politisk apati," siger filosoffen Ole Thyssen fra Copenhagen Business School.

Han mener, kommunalvalgkampen i sjælden grad var tømt for indhold, og at kandidaterne i hovedsagen gik til valg på banale slogans om 'bedre børnepasning', 'bedre veje' og lignende udsagn, som kun de færreste kunne have noget imod.

Peter Bogason, professor i offentlig forvaltning på RUC, er enig:

"Image og fremtræden definerer i dag i udpræget grad vores politiske valg. Den klassiske måde at markere sig på som politiker er væk, fordi de store kampe er taget, og højre/venstre skalaen er et overstået kapitel. Alternativerne er enkeltsagspolitik og personpolitik, som vi har set til kommunalvalget, og selv om det er interessante delelementer af det politiske, har det oftest ingen sammenhæng med nogen større vision eller politisk målsætning for fremtiden."

Naturlig konsekvens

Indenrigs- og lokalpolitik er igennem årtier blevet tømt for indhold i og med, at udformingen af økonomisk politik - og tusinder siders lovgivning - er rykket sydpå til EU regi.

Det betyder, ifølge Peter Bogason, at "partierne er dømt til at træde hinanden over tæerne inde på midten" i jagten på symbolværdier og budskaber, der skaber et positivt image.

En konklusion som Rasmus Jønsson, ekspert i politisk kommunikation fra RUC, er helt enig i:

"Ja, det må man sige! I de større byer i det mindste, har man skulle have de meget stærke briller på for at kunne se forskel på Venstre og Socialdemokraterne i forhold til holdninger og løsninger. De personlige styrkeforhold, kommunikationsevner og medietække har haft langt mere at skulle have sagt, siger Rasmus Jønsson.

Men han mener samtidig, at det er naturligt, at f.eks. en Ritt Bjerregaard tager kegler:

"De fleste politikere, der kommer fra en lang Christiansborgkarriere, kan trække på erfaring, lederegenskaber og en vis mediegenereret troværdighed, som vælgerne ude i kommunerne sætter pris på. I den sammenhæng er Ritt Bjerregaard jo i euro-pæisk liga, mens de øvrige Københavnskandidater ligger og roder rundt i 1. division," siger Rasmus Jønsson.

En ond cirkel

Når forskelligheden af de udmeldinger, som politikerne kommer med, begrænser sig til nuancer på banale almengyldigheder, har det imidlertid også en anden undergravende konsekvens for debatten, mener Ole Thyssen. Han fremhæver Søren Pinds udtalelser om integration og 'three strikes and you're out', hvad man end måtte mene om det, som eksempel på, at konkrete politikudmeldin-ger, der stikker uden for normen, straffes øjeblikkeligt. En tendens, der i praksis umuliggør politik, der bryder med det bestående:

"Nu er det jo blevet forbudt at kritisere demokratiet, for så bliver man deporteret, men problemet er, at politikerne ikke kan rende hurtigere ind i fremtiden, end vælgerne tillader det. Vælgerne er diffuse og mangler generelt politisk indsigt og interesse, så det er indlysende, at politikerne ikke, selv på kvalificeret grundlag, kan sige 'rend og hop', fordi det ville blive udlagt som foragt for folket og bedreviden. Det begrænser selvsagt muligheden for en interessant debat," siger Ole Thyssen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her