Læsetid: 6 min.

'Imamerne forstår ikke de unge'

Fatih Alev frygter, at unge danske muslimer kan blive skubbet ud i ekstremisme, fordi mange imamer ikke kan kommunikere med dem. Han mener, at forældregenerationen fastholder problemet ved at søge imamer i hjemlandene
26. juli 2005

Vi har set det før. En imam udtaler sig til et dansk medie og skaber ramaskrig i den offentlige debat, fordi udtalelserne dokumenterer en kulturforståelse, der ligger langt fra det, vi opfatter som 'dansk'. Hvad siger de så ikke til de unge?

"Moskeerne kan virke fremmedgørende på de unge, og det er dybt problematisk, når mange af dem i forvejen føler sig fremmedgjorte over for og ekskluderet af det danske samfund."

Ordene er Fatih Alevs. Han er født på Østerbro i 1972 af tyrkisk/cypriotiske forældre, muslim, og han fungerer som imam ved moskeen på Hejrevej 38 i København. Her holder han og den konverterede danske imam Abdul Wahid Pedersen som de eneste imamer i Danmark deres prædikener på dansk. Han er rundet af dansk kulturel praksis, studerer på Københavns Universitet, og han frygter for, at de etablerede religiøse muslimske samfund i Danmark mister kontakten til de unge, der er vokset op i Danmark.

Årsagen er for stor distance mellem den kulturelle og sociale virkelighed, de unge er opvokset med, og den kulturbaggrund, imamer fra Pakistan, Tyrkiet, Irak m.fl. tager med sig ind i embedet, når de på foranledning af forældregenerationen kommer til Danmark på de såkaldte fire-årskontrakter.

Kulturkløft

"De unge mennesker kan tit ikke relatere til imamerne, for selv om de kan føle en afstand til det danske samfund, så er de vokset op i Danmark og er langt mindre fremmede for en dansk virkelighed end eksempelvis en anatolsk virkelighed. Det betyder, at de kan være mere tilbøjelige til at relatere til det sprog og den omgangsform, de finder hos eksempelvis Hizb-ut-Tahrir, hvor underviserne er unge, og sprogbrug og kulturforståelse er meget mere tilgængelig for de unge," siger Fatih Alev.

Han oplever et stadigt stigende antal unge muslimer, der tørster efter viden om deres egen religion, men som ikke kan finde sig til rette i de etablerede moskeer, hvor forældregenerationen dominerer bestyrelserne og vælger imamer fra hjemlandene.

"De imamer, der kommer til Danmark, er oftest virkelig store kapaciteter i teologisk forstand og er uddannet på anerkendte islamiske universiteter. Problemet er, at de ikke har en kulturel referenceramme, der passer til de unge mennesker, de skal vejlede her i landet. Til gengæld taler de i højere grad til forældregenerationens traditioner og kulturelle værdier, og det er forældregenerationen, der sidder på magten i moskebestyrelserne."

"Konsekvensen af kløften mellem de unge og forældrene er, at de unge muslimer i Danmark må tage sagen i egen hånd og etablere deres egne moskeer. Enten helt nye, eller parallelt med de eksisterende. Det tredje alternativ er simpelthen at kuppe bestyrelserne i de eksisterende moskeer, for reel forandring kan kun ske, hvis forældregenerationens indflydelse bliver mindsket, men det er på nuværende tidspunkt fuldkommen urealistisk, for der eksisterer ikke den nødvendige organisering af de unge til, at det skulle kunne lykkedes," siger Fatih Alev.

- Siger du så ikke, at de imamer, der kommer hertil, er problematiske, fordi de ikke kan kommunikere med de unge, der søger den spirituelle vejledning, og at de dermed er med til at drive dem over til de politiske miljøer, der godt kan fange deres interesse?

"Lad mig sige det sådan, at de imamer, der er her på disse fire-årige forløb, som vi taler om, de gør ikke nogen aktiv skade i det danske samfund i den forstand, at de ikke taler imod danske værdier, Vesten osv. - for det gør de ikke. Det, jeg siger, er, at de unge har behov for en kvalificeret viden om islam, og det er en viden, mange af disse imamer ikke kan tilbyde dem, netop fordi de ikke kan kommunikere med dem. Hverken sprogligt, mentalt eller kulturelt. De har ikke den samfundserfaring, som de unge har.

Færre gnidninger

- Du nævner et oprør mod forældregenerationen, fordi den kulturforståelse, de og de udefrakommende imamer repræsenterer, ikke stemmer overens med de unges danske erfaringsgrundlag. Hvor skal oprøret komme fra?

"Oprøret, hvis man skal bruge det ord, vil først være muligt, når de unge, der er vokset op i Danmark, bliver ressourcestærke, selv bliver forældre og begynder at overtage pladserne i moskeerne og de religiøse forenin-ger. De vil langt lettere kunne gå i dialog med hinanden for at realisere fælles projekter end forældregenerationen, der ikke har den fælles base, den danske opvækst udgør, og i mange tilfælde heller ikke et fælles sprog. Det fælles fundament er meget vigtigt, og det er det, der gør, at jeg er sikker på, at vi i fremtiden vil se langt færre gnidninger mellem det traditionelt danske og muslimske traditioner," siger Fatih Alev.

- Hvad gør vi så, mens vi venter på den næste generation?

"For mig at se ville det være meget positivt, hvis de imamer, der kommer på fire-års kontrakter, eller i hvert fald nogen af dem, fik mulighed for at blive noget længere, så de kan vænne sig til omgangstonen, normerne og værdierne i vores samfund. Et længere perspektiv ville give en stor tilskyndelse til imamerne om at sætte sig bedre ind i dansk kultur og lære sig sproget. Når man kun har fire år, er det forståeligt, hvis man i stedet fokuserer på sin egen menighed," siger Fatih Alev.

Uvidenhed er fjenden

Når terror fylder medierne, og det fra forskellige politi-ske, religiøse og filosofiske positioner diskuteres om militant islamisme, al-Qaeda og Osama bin Laden er religiøst eller politisk motiveret, så er Fatih Alev ikke i tvivl.

"Al-Qaeda er ganske givet en politisk bevægelse bestående af mennesker, der på overfladen ser religiøse ud og taler i religiøse termer, men som, når man skræller overfladen af, er meget materialistisk indstillede og verdslige."

"Netop bevidstheden om, at deres politiske målsætning ikke kan retfærdiggøres i islam, gør, at man skævvrider koranen, så det bliver muligt, at tale et agressivt, doktrinært, maskeret religiøst sprog for at opildne og mobilisere masserne. Og den doktrinære sprogbrug har altid været effektivt som propagandainstrument," siger Fatih Alev.

Uoplyste muslimer

Alev er modstander af krigen i Irak og den danske deltagelse i den, men selv om han er enig i, at der er mange politiske konflikter, hvor muslimer kan føle sig undertrykt af Vesten, så kan eksempelvis selvmordsaktioner aldrig retfærdiggøres i islam. At tro noget andet er fundamentalt at ignorere profetens ord og levned, mener han.

"Den anden side af denne diskussion er det, jeg opfatter som Mellemøstens og den muslimske verdens største problem. For grunden til, at der kan skabes en opbakning til Osama bin Laden, som man må konstatere, at han har, den er, at muslimer verden over i stort omfang er uoplyste og meget uvidende om den tro, de mener at gå ind for."

"Det er den store ignorance og uvidenhed, der skal bekæmpes, og det er også derfor, det er vigtigt, at muslimer i Danmark får en uddannelse, både i verdslig og religiøs forstand, så man ikke falder i de ekstremistiske bevægelsers grøfter," siger Fatih Alev.

- Men er konsekvensen ikke stadig den, at jo længere man har en situation, hvor de unge ikke får den rette religiøse vejledning, jo større er risikoen for, at der kommer en form for ekstremistisk reaktion i Danmark?

"Jo, det er det. Det er også det, der bekymrer mig. Men jeg kan desværre ikke se nogen løsning indefra på kort sigt."

- Hvad gør vi så?

"Først og fremmest skal vi huske, at problemet heldigvis er meget lille herhjemme. Der er meget, meget få ek-stremistiske muslimer i Danmark. Men ud over den reaktion, der langsomt kommer indefra, så er det klart, at det danske samfund også har et stort medansvar. Det er langt lettere for fortalerne for ekstremistiske islamistiske positioner at vende de unges loyalitet væk fra det danske samfund mod et fjernt, islamisk fænomen, modstandskamp mod vestlig civilisation osv., når de unge dag efter dag ser, at deres religion eller kulturbaggrund nedgøres, at de ikke kan få job, og at kriminalitet og ekstremisme forklares som funktioner af den identitet, de bærer rundt på."

"Når unge muslimer i Danmark kan blive fristet af ekstremistiske positioner, så spiller debattonen i Danmark en stor rolle - det er hævet over enhver tvivl. Og her har både medier og politikere rigtig meget de kan gå ind og rette op på. Det ville betyde utrolig meget."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu