Læsetid: 2 min.

Jeg er imod reformer

24. september 2005

Jeg er åbenbart imod reformer. Dvs. det at forandre, og især forbedre bestående forhold i samfundet.

Jeg, der ellers troede, at jeg var nok så progressiv, er i virkeligheden dybt konservativ. I hvert fald hvis vi skal tro den udbredte italesættelse af kampen om velfærdsstatens fremtid, man i disse tider kan møde i langt de fleste medier.

Plusordet 'reformer' bruges stadig oftere som en neutral term, der har et entydigt indhold. Pudsigt nok ofte fra en neoliberal synsvinkel, som en betegnelse for nedskæringer i den offentlige sektor.

Men ikke nok med at borgerlige politikere bruger begrebet så afpolitiserende, også journalister af enhver slags finder jævnligt på at fremstille diskussionen om sociale nedskæringer, som om det var et spørgsmål om at være for eller imod 'reformer'.

Det seneste eksempel er fra formidlingen af valgresultatet i Tyskland, hvor en journalist på DR, præsenterer os for følgende sætning:

"Det har skabt skuffelse i erhvervslivet, der havde troet på ja til reformer." (www.dr.dk den 19. september). Der skal ikke megen fantasi til at gennemskue i hvilken del af det politiske spektrum, de angivelige reformmodstandere hører til.

I stedet for at understrege den politiske kamp og værdi-kamp, der foregår mellem forskellige opfattelser af, hvad det er vigtigt at bruge samfundets ressourcer på, bliver det fremstillet som om, det nærmest var et videnskabeligt (teknokratisk) spørgsmål. Som om en særlig objektiv nødvendighed gør, at der ikke er noget politisk valg, ingen alternativer til den fremherskende neoliberale nedskæringspolitik.

Ok, fair nok at liberale politikere har en bestemt opfattelse af, hvad der er politisk/økonomisk 'nødvendigt'. Men behøver de og især store dele af medieverdenen, at præsentere problemstillingerne så afpolitiseret?

Har de ikke på journalisthøjskolen stiftet bekendtskab med helt banale diskursanalytiske ideer om, at vores italesættelser ikke er uskyldige, men ofte dækker over bestemte politiske interesser? Eller handler det i virkeligheden om en god gammeldags politisk konspiration, der bevidst forsøger at fremstille alle modstandere af den dominerende nedskæringsdagsorden som, om ikke ligefrem ubegavede, så i hvert fald reaktionære?

Derfor, lad os venligst diskutere politik. Og lad os bevare det smukke ord 'reformer' som et ord, der også kunne have et modsatrettet indhold.

Så det f.eks. kunne betegne en politik, der ville give mere velfærd, mere til de svageste, flere ressourcer til social- og sundhedsområdet, og som i det hele taget ikke bevidstløst underkastede sig kravene fra erhvervslivet og den neoliberale arbejds- og forbrugslogik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her