Læsetid: 3 min.

Imperiet slår igen

Magt og undertrykkelse har været midlet til at nå de humanitære mål, som Tvind har rejst verden rundt med. Som det gør sig gældende med andre sekter, totalitære og revolutionære bevægelser, kan man spørge sig selv, hvad det er for psykologiske mekanismer og tomrum, der gør, at mennesker opgiver deres personlige frihed for at følge en demagogisk leder, der kan overbevise om, at målet helliger midlet. Men det er ikke kriminelt og kan ikke føre til domsfældelse
1. september 2006

Der gik ikke mange sekunder, efter alle otte tiltalte i Tvind-sagen var pure frifundet for skattesvig, før en afhoppet, forhenværende bestyrelsesformand for Den Rejsende Højskole i TV-Avisen kaldte dommen et sviende nederlag for retssamfundet.

Intet kunne være mere forkert. Dommen er et sviende nederlag for mange, men ikke for retssamfundet. Tværtimod er der, hvad man end måtte mene om Tvind-imperiet, mere end almindelig grund til at glæde sig over et retssystem, der trods en omfattende mediebevågenhed og politisering af forløbet slår fast, at bevisbyrden ikke er løftet.

Dommen kan ankes af anklagemyndigheden. Men indtil videre står det fast, at Tvind-stifter Mogens Amdi Petersen ikke skal i fængsel. Frifundet sammen med Amdi blev også talsmand for Tvind, Poul Jørgensen samt Kirsten Larsen, Ruth Sejerøe-Olsen, Marlene Gunst, Bodil Ross Sørensen og Christie Pipps. Kun Steen Byrner fik en betinget dom på et års betinget fængsel for underslæb. Han skal derfor som den eneste betale sagsomkostninger på 80.000 kr. De øvrige kan derimod hæve kørepenge for transporten til og fra de utallige retsmøder, og Mogens Amdi Petersen kan desuden søge erstatning for uberettiget fængsling, hvis dommen ender med at stå ved magt.

Efter en koordineret razzia mod otte Tvind-adresser i 2001, anholdelse af Mogens Amdi Petersen i 2002 i USA, 170 retsmøder, en 4.000 sider lang dom - danmarkshistoriens mest omfattende - og udgifter på 100 millioner kroner er det dér, man står nu. Det er derfor en lettere underdrivelse at sige, at dommen er et nederlag for anklagemyndigheden og politiet. Det er den også for det politiske system, der siden et stort Folketingsflertal i 1998 vedtog særloven mod Tvind, har lagt mange kræfter og ressourcer i at komme det alternative skolesystem til livs.

Dengang lykkedes det den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen med et snuptag at fratage Tvind samtlige statstilskud og gøre det op til de enkelte skoler at bevise, at de opererede uafhængigt af den forkætrede Lærergruppe, hvis de skulle opnå støtte. Loven blev året efter dømt i strid med Grundloven af Højesteret. Det forhindrede ikke Undervisningsministeriet i på spinkle grundlag at afvise statstilskuddene til en række Tvind-skoler.

DET KNÆKKEDE imidlertid ikke imperiet. Året efter indledte politiet - på daværende skatteminister Ole Stavads opfordring - efterforskningen af Tvind for skattesvindel. Det har været med til at give et indtryk af et system, der er faret hårdt frem for at få knækket et andet system og en tænkning, man ikke bryder sig om. Tvind har på sin side gjort, hvad det kunne for at etablere fortællingen om, at det var udsat for hetz. Den mytologi er næppe blevet mindre efter dommen i går.

Det har været et hovedargument fra anklagemyndighedens side, at Mogens Amdi Petersen og de øvrige topfolk oprettede den humanitære fond for at snyde skattevæsenet for skat af fradragsberettigede læ-rerindbetalinger til fonden. Midlerne skulle være brugt på almindelige forretninger, som for eksempel at betale den luksuslejlighed i Miami, som Mogens Amdi Petersen boede i, da Jyllands-Posten i 2002 opsporede ham.

MEN RETTEN HAR ikke fundet belæg for skattesvindel eller for, at det skulle være Mogens Amdi Petersen og Kirsten Larsen, der har trukket i trådene i fonden.

Det efterlader ikke bare et nederlag i første omgang til anklagemyndigheden, men også til det system, der har gjort sit yderste for at fælde en forretning, der i 1970'erne startede som et stærkt berømmet og feteret alternativt skolesystem for siden at udvikle sig til et imperium med afdelinger i hele verden samlet i en svært gennemskuelig forretningskonstruktion.

Samtidig har en strøm af afhoppere og stigende indsigt i Tvinds virkelighed bekræftet billedet af en sekterisk konstruktion omkring den karismatiske Mogens Amdi Petersen. Benhårdt og totalitært er skolesystemet - der ganske vist har været en redningskrans for mange utilpassede unge - blev kørt som Amdi-kredsens eget venstretotalitære forsøgslaboratorium. Amdi bestemte. Om der måtte læses aviser, hvem der måtte sove med hvem, hvad man skulle spise, hvad lønnen skulle bruges til og så videre. Det private var ophævet.

Magt og undertrykkelse har været midlet til at nå de humanitære mål, som Tvind har rejst verden rundt med. Som det gør sig gældende med andre sekter, totalitære og revolutionære bevægelser, kan man spørge sig selv, hvad det er for psykologiske mekanismer og tomrum, der gør, at mennesker opgiver deres personlige frihed for at følge en demagogisk leder, der kan overbevise om, at målet helliger midlet.

Men det er ikke kriminelt og kan ikke føre til domsfældelse.

Ligesom der heller ikke kan dømmes på baggrund af indicier. Og indtil videre er det, hvad anklagemyndigheden har haft på Tvind.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her