Læsetid: 2 min.

Indfør meritpædagogikum

4. maj 2006

Gymnasierne vånder sig i disse dage. En stor lærergeneration er ved at takke af, samtidig med at eleverne strømmer til. Der er mangel på egnede lokaler og uddannede lærere med pædagogikum. Det sidstnævnte problem er der råd for, hvis man kan mønstre den politiske vilje.

På overfladen så det ud som en forbedring, da det nye pædagogikum (uddannelsesstilling) blev indført i 2002. Forløbet blev forlænget, lønnet, og indebar et større selvstændigt ansvar for undervisningen.

I disse år ser vi et begyndende generationsskifte på gymnasierne: Store grupper af gymnasielærere går på pension og efterløn, nogle yderligere tilskyndet af den nye gymnasiereform. Fra politisk hold bliver de unge pacet frem imod ungdomsuddannelserne som en nødvendig trædesten til videre uddannelse. Der bliver flere og flere unge, der vil på gymnasiet og brug for mange nye gymnasielærere til at undervise dem.

Flaskehals

Her virker det nye pædagogikum som en flaskehals. Når de enkelte gymnasier skal afsætte timer til deres lærerkandidater, tager de kun de kandidater ind, der opfylder lige deres umiddelbare undervisningsbehov.

Når hvert gymnasium kun lige netop uddanner dem, de selv har brug for - man kunne også betragte pædagogikum som en toårig jobsamtale med kun én ansøger - mangler det brede udvalg af kandidater, når den store udskiftning går i gang. Ydermere kan det nu toårige forløb gøre det mindre attraktivt at søge uddannelsesstillinger i udkantsområderne.

I mange år har pædagogikum været en hane, man har skruet op og ned for efter behov. I 1980'erne og 1990'erne var der lukket. Undtagelsen var, at man kunne få pædagogikum, hvis man blev fastansat på et gymnasium, hvor man i forvejen kun blev ansat, hvis man havde pædagogikum. Catch 22.

Derfor gik kuld efter kuld af cand. mag'er andre veje, ofte med undervisning på højskoler, daghøjskoler og som timelærere på universiteterne. Disse mange erfarne og veluddannede folk kunne, hvis de fik lov, blive et stærkt tilskud til de gymnasier, der mangler personale. Men da de ikke har pædagogikum, kan de ikke ansættes. Det er spild af menneskelige ressourcer.

Mit forslag er derfor: Genindfør det gamle pædagogikum, gerne tidsbestemt, som en form for 'meritpædagogikum' i lighed med meritlæreruddannelsen. Respektér, at pædagogisk praksis kan opøves andre steder end i gymnasieskolen, og vær large, når merit skal beregnes.

En gevinst for alle

Det kunne risikere at blive en win-win-situation, som det hedder nu om dage: Gymnasierne får flere at vælge imellem, når der skal ansætte nye lærere. Kandidaternes aldersmæssige spredning vil formindske risikoen for et nyt generationsknæk om tredive år. Akademikerarbejdsløsheden vil gå ned. Man vil få lærere ind i gymnasiet, som har prøvet andet end at være gymnasielærere, og derfor kan møde eleverne med en anden og bredere baggrund.

Vi har erfaring, vi har viden, vi står og tripper - hvad venter I på?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu