Læsetid: 4 min.

Indien afbryder fredsforhandlinger med Pakistan

I går kom de første anholdelser efter terrorangrebet i Mumbai tidligere på måneden. De anholdte mistænkes for tilknytning til Pakistan, og Indien har afbrudt fredsforhandlingerne med den historiske ærkefjende
22. juli 2006

Det blev, som de fleste havde frygtet. Terrorsporet ledte til Pakistan. I går kom de første arrestationer efter det terrorangreb, der dræbte 182 og sårede op imod 800 i den indiske by Mumbai d. 11 juli. Og de tre arresterede mænd mistænkes for at have tilknytning til terrorgruppen Lashkar-e-Taiba (LeT), der har base i Pakistan og tætte bånd til det pakistanske efterretningsvæsen. Sagen truer nu fredsbestræbelserne mellem de historiske fjender Indien og Pakistan.

"Efter en så grum tragedie skal vi bruge tid til at reflektere over vores forhold til Pakistan," sagde Indiens premierminister, Manmohan Singh, da han i sidste uge udskød de indisk-pakistanske fredsforhandlinger på ubestemt tid.

Pakistans præsident, Pervez Musharraf, betegnede Indiens reaktion som "sørgelig" og opfordrede inderne til at genoverveje sagen. "At stoppe fredsdialogen efter Mumbai-angebet er det samme som at udråbe terroristerne til sejrherrer. Det er lige netop det, de ønsker," udtalte Musharraf.

Pressede statsledere

Forholdet mellem Indien og Pakistan har været spændt siden delingen af britisk Indien i 1947, og de to lande har udkæmpet tre åbne krige. Centralt i konflikten er spørgsmålet om den muslimsk dominerede indiske delstat Kashmir, hvor væbnede grupper, heriblandt LeT, med støtte fra Pakistan har bekæmpet de indiske sikkerhedstyrker siden 1989. Striden er langt fra afgjort, men indenfor de seneste år har der været en voksende fredsoptimisme. Den indiske beslutning om at bremse fredsprocessen er derfor genstand for bekymring, men ifølge Dipenkar Banerjee, terrorekspert ved Peace and Conflict Institute i Delhi, havde den indiske premierminster ikke andet valg.

"Når nabolandet har en finger med i spillet ved en så omfattende terrorhandling, er det ikke muligt for en regering at modstå det indenrigspolitiske pres. Præsident Musharrraf ved om nogen, hvad det betyder at være under pres og må have forståelse for sin indiske kollegas situation," siger Banerjee, der betegner Indiens reaktion som "meget moderat".

"Havde en lignende aktion fundet sted på amerikansk jord, havde USA sikkert allerede invaderet et land eller tre," konkluderer Banerjee.

Pakistansk balancegang

Muna Khan, redaktør ved det pakistanske dagblad The Dawn har ligeledes forståelse for den indiske reaktion, men hun opfordrer til, at man også erkender den prekære politisk situation, som den pakistanske præsident står i.

"Vi ønsker alle, at Musharraf slår hårdere ned på terrorgrupperne, men Indien må hjælpe med at skabe et klima, hvor det er muligt. Hvis Indien ikke samtidig giver indrømmelser på spørgsmålet om Kashmir - ved f.eks. at åbne for forhandlinger med en tredje part til stede - kan Musharraf ikke retfærdiggøre en hårdere linje overfor hverken terrorgupperne eller sin egen efterretningstjeneste. Befolkningen vil se det som et svaghedstegn, og hans modstandere vil ikke være sene til at udnytte det," siger Muna Khan. Hun mener, at man med rette kan kritisere Musharraf for ikke at gøre nok for at bremse de terrornetværk, der opererer fra Pakistan, men mener at inderne bør overveje grundigt, hvor meget de tør ryste taburetten under den pressede pakistanske general.

"Der står andre parat i kulissen, hvis han falder. Og de kan vise sig at være langt mindre indstillet på fred," konkluderer Muna Khan.

Terror over grænsen

Indien har været hårdt ramt af terror gennem en årrække, men det seneste år har været særlig blodigt. I oktober sidste år kostende tre bomber på travle markedspladser i hovedstaden Delhi 62 mennsker livet, og blot en måned senere blev en dræbt og fire såret i IT-hovedstaden Bangalore, mens fire bomber i den hellige by Varanasi resultede tab af mindst 30 mennskeliv.

I alle tre tilfælde pegede sporene mod LeT, og det har øget det internationale pres for at få Pakistan til at slå hårdere ned på de terrorgrupper, der tilsyneladene bevæger sig frit ind over grænsen til Indien. De pakistanske myndigheder har forbudt flere af grupperne og gennemført en række anholdelser, men ifølge den pakistanske forfatter Ahmed Rashid er de største grupper, herunder LeT, kun blevet stærkere. "Musharrafs såkaldte 'kampagne' imod terrorgrupperne har kun ridset lidt i lakken," siger Ahmed Rashid, der er forfatter til en række anerkendte bøger om al-Qaida og terrornetværket i Sydasien og Centralasien. Han mener, at den pakistanske indsats har ikke ændret på hverken den folkelige opbakning til terrorgrupperne eller deres finansielle bagland. Tværtimod.

"De blev markant styrket efter jordskælvet i Kashmir, hvor de blev inddraget i redningsarbejdet og kom til at fremstå som befolkningens redningsfolk, der tog over, hvor myndighderne fejlede," siger Ahmed Rashid.

Han mener også, at LeT har styrket sine internationale kontakter og kommet stadig mere til at ligne al-Qaeda.

"Tidligere var LeT en mere sammentømret gruppe med en hierakisk struktur. I dag kan man ikke tale om ét LeT, men om en masse mindre fraktioner, der har forskellige metoder og variende grader af ekstremisme. Det gør det naturligvis kun vanskeligere at bekæmpe dem," konkluderer Ahmed Rashid.

Men der er også voksende kritik af den automatik, hvormed Indien peger fingeren mod Pakistan, når terroren slår ned.

Den indiske terrorekspert, Swapan Dasgupta mener at de må indse, at den millitante islam også vokser blandt indiens egne muslimer.

"Der er i dag en voksende trussel fra grupper, der er helt igennem indiske og som ikke kontroleres fra Islamabad. Islamisk terrorisme har udviklet stærke rødder i Indien, og regeringen i New Delhi vil ikke se det i øjnene," siger han til Asian Wall Street Journal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu