Læsetid: 5 min.

Indien bygger sikkerhedsbarriere

I bestræbelserne på at manifestere sig som stormagt har den indiske regering iværksat opførelsen af et kæmpemæssigt hegn, der skal holde de elementer ude, som kan true landets stabilitet
25. august 2005

Det er foreløbig fuldstændig forbigået verdens opmærksomhed, at Indien er i færd med at bygge verdens længste og dyreste sikkerhedsbarriere i stil med det hegn, Israel opfører for at beskytte sine bosættelser på Vestbred-den mod den palæstinensiske intifada og selvmordsbombere.

Næsten halvdelen - 3.000 kilometer - er færdigopført, og protesterne fra nabolandene og den øvrige omverden har været yderst spagfærdige.

Indien, der først for nylig har kæmpet sig fri af et medieskabt image som et land præget af fattigdom, sult og ulykke, beskytter sig mod såvel muslimske ekstremister som fattige bønder, som man frygter vil true den nye stormagts sikkerhed.

"Et godt hegn er med til at skabe bedre relationer til naboerne," sagde den indiske udenrigsminister K. Natwar Singh for nylig under et besøg i Dhaka.

Rækken af bombeattentater i Bangladesh og mordet på Sri Lankas udenrigsminister understreger Indiens nye og voksende dilemma: Alle landets nabolande, der er folkerige på grænsen til overbefolkning, er i fare for at blive udråbt til såkaldte 'failed states' og blive sat på listen over de 60 lande i verden, som er på randen af anarki. Det er en nærmest 'afrikansk' situation, og magthaverne i New Delhi sammenligner denne trussel med truslen fra de pakistanske atomvåben.

I sidste ende er det faktisk de fattige naboer, der afgør, om Indien vil kunne realisere sine ambitiøse stormagtsdrømme.

Det elektroniske hegn, der er forsynet med censorer, natkikkerter og varmesøgere, skal danne et værn mod Bangladesh med en befolkning på 140 millioner og Pakistans 160 millioner og forhindre al infiltration, indvandring og illegal kontakt over grænsen.

Omkostningerne er astronomiske.

Trusselsbillederne varierer fra land til land.

Kæmpemæssigt arbejde

Som en moderne kinesisk mur snor hegnet sig gennem dale, over stejle stigninger og 5.000 meter høje bjergkæder og går tværs igennem den omstridte Kashmir-provins. Arbejdet er et kæmpemæssigt ingeniørarbejde, og formålet er at holde infiltrationen på et absolut minimum og stoppe jihad-bevægelsens blodige terrorhandlinger, som hidtil har kostet 35.00o mennesker livet.

I alt er 840 kilometer hegn allerede opført i Kashmir, og hegnet skal udbygges ud mod den pakistanske grænse fra Punjab gennem Thar-ørkenen ned til Gujarat og Det Arabiske Hav.

I forhold til Bangladesh drejer det sig først og fremmest om at stoppe indvandringen og "jagten på et bedre liv." Der bor allerede mellem 7 og 20 millioner illegale indvandringer fra Bangladesh i Indien, som høgene i partiet BJP forgæves forsøgte at deportere i de fem år, partiet havde regeringsmagten. Der kommer stadig flere fattige muslimer til landet, og det demografiske billede i Assam har ændret sig væsentligt. New Delhi har også et ønske om at knuse de etniske guerillabevægelser fra de syv små delstater i nordøst, som opererer ind over grænsen og modtager støtte fra såvel militæret som myndig-hederne i Dhaka. For det tredje forsøger den indiske regering at gardere sig mod massiv indstrømning af flygtninge, hvis det skulle ske, at nabolandet bliver overtaget af islamiske fundamentalister og bliver "talebaniseret."

Der bliver ikke opført hegn som værn mod Nepal og Sri Lanka. Nepal, der ifølge en vurdering fra Verdensbanken og flere andre iagttagere "er på vej ud i kaos" og voldsomt præget af krigen mellem monarkiets diktatur og en brutal maoistisk guerilla, har længe haft en aftale med regeringen i New Delhi, som giver alle nepalesere lov til at arbejde i Indien. Omkring to millioner nepalesere er udvandret, de fleste til Bihar, Vestbengalen og de nordøstlige egne af Indien.

Sri Lanka, der nærmest er forblødt efter 22 års borgerkrig mellem regeringsstyrkerne og den tamilske guerillabevægelse LTTE, er lettere at holde i skak, da der ikke er en fast grænse mellem de to lande, og det omkringliggende farvand overvåges døgnet rundt af såvel den indiske som den srilankanske flåde. I midten af 1980'erne flygtede næsten 100.000 tamiler til Sydindien, og det kan gentage sig, hvis Colombo invaderes. Og selv om de indiske tamiler har mistet sympatien for deres brødre på den anden side af grænsen, er der stadig risiko for en radikalisering af især de unge. Den politiske situation på kontinentet er ekstrem, og Indien kan i høj grad takke sig selv for det anstrengte forhold til nabolandene.

Brug for gode naboer

Landets tidligere premiereminister, Jawaharlal Nehru, prioriterede Indiens globale engagement i den alliance-fri bevægelse højt og tog sin egen dominans i området for givet. Rollen som "Bangladeshs befrier" var også med til at øge naboernes frygt og den anti-indiske stemning, og regeringen i New Delhi straffede ligefrem dem, der i forskellige spørgsmål udviste sympati for Paki-stan.

I dag har man mere end nogensinde brug for gode naboer.

En årsag er olie- og energikrisen. Indien kan ikke længere stole på, at Saudi-Arabien, De Arabiske Emirater og Rusland skal tilgodese deres stadig større tørst efter brændstof. Der er blevet indgået to aftaler i milliardklassen med Iran og Burma om udbygning af olie- og gasledninger. Pakistan og Bangladesh er mod betaling gået med til at lade ledningerne passere deres landområder, men Indien bliver samtidig stærkt afhængig af sin tidligere fjende og af en stat, som i fremtiden måske bliver styret af talibanere. Og jihadbevægelsen, som ikke har formået at 'befri' Kashmir, får mange flere muligheder for at udøve sabotage på begge fronter.

Bedre handelsforbindelser er en anden gulerod. Eksporten til nabolandene er omkring en procent, selv om befolkningsgrundlaget er næsten lige så stort som hele EU.

Økonomer og internationale medier tager i dag meget let på Indiens mange og store problemer - fattigdommen, den øgede forskel i indkomsterne osv. Det flerkulturelle kludetæppe har mange pletter, og de mest udsatte af dem grænser netop op til de nabolande, som truer med at blive kastet ud i kaos. Delstaten Bihar, der har verdensrekord i korruption og vold og huser 80 millioner fattige indbyggere, har også længe haft en maoistisk guerilla, som finder støtte i revolutionen i Nepal. Der har gennem mange år været kampe i de syv små stater i nordøst - Nagaland er blevet beskrevet som Indiens Vietnam - og hadet mod de bengalske indvandrere vokser. Det kommunistiske Vestbengalen og Calcutta bliver også let påvirkede af begivenheder i Bangladesh og måtte i 1971 tage imod 12 millioner flygtninge i løbet af få måneder.

Eksporten fra stater i risikozonen består også af international terrorisme, våben og menneskehandel.

Indien har nu en lang række grunde til at opprioritere forholdet til nabolandene og sørge for, at de klarer sig ud af deres kriser.

Det gigantiske hegn, som er blevet bygget, kan - hvor ironisk det end lyder - give en vis arbejdsro, hvis man i øvrigt udviser vilje til at rette op på årtiers uretfærdighed og hegemonisk overmod.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her