Læsetid: 3 min.

Indien og USA i tæt 'atomtango'

I fremtiden vil indisk atomisenkram og -brændstof være 'Made in the USA.' Inderne kalder det enden på 'det nukleare apartheid.' Kritikere siger, at det vil gøre ikke-spredningsaftalen 'hullet som en schweitzerost'
31. juli 2006

Succesoplevelserne har ikke ligefrem stået i kø på det seneste for USA's præsident George W. Bush. Men det er lykkedes ham at få en af sin anden regeringsperiodes største udenrigspolitiske satsninger igennem. I sidste uge stemte Repræsentanternes Hus for en lovændring, der åbner for et udvidet atomsamarbejde med Indien. Med et overvældende stemmeflertal - 359 mod 68 - blev godkendt, at USA i fremtiden kan sælge både atombrændstof og -materiel til Indien, til trods for, at den asiatiske atommagt nægter at underskrive den internationale aftale imod Spredning af Atomvåben (NPT) og stadig afviser international kontrol med sit militære atomprogram.

Bush kaldte afstemningen "en historisk begivenhed" og roste Repræsentanternes Hus for mod til at åbne for "etablering af et nyt strategisk partnerskab mellem verdens to ældste og største demokratier". Præsidenten understregede, at aftalen med Indien var af afgørende betydning USA's energiforsyning.

"På et globalt energimarked stiger benzinpriserne, når efterspørgslen på fossile brændsler øges. Det er derfor i amerikanske forbrugeres interesse at hjælpe Indien og Kina med at udvikle atomenergi," sagde Bush.

De amerikanske forbrugere skal dog vente lidt med at købe større biler, for der er endnu to usikre momenter. Senatet skal også godkende lovændringen og til trods for glæde i Delhi torsdag, hvor Indiens energiminister kaldte afstemningen det første skridt til afvikling af "det nukleare apartheid", var der også bekymring. Det hindunationale parti, BJP, der var ansvarlig for de prøvesprængninger, der i 1998 satte Indien på det nukleare verdenskort, lægger hårdt pres på Manmohan Sings regering for at afvise enhver snak om international kontrol med den militære del af programmet. Og ifølge den indiske atomvåbenekspert, Praful Bidwai, kan det koste regeringen livet, hvis den lukker den internationale atomvagthund, IAEA, indenfor.

"Atomvåbenprogrammet er et spørgsmål om stolthed og national uafhængighed. Når debatten drejer ind spørgsmålet om atominspektioner, råber højrefløjen op om retten til at kunne forsvare, mens venstrefløjen tordner imod vestlig imperialisme. Det er en af de sager, hvor de står farligt sammen," siger Bidwai. Manmohan Singh forsøgte derfor fredag at komme angrebene i forkøbet.

"Jeg kan kun sige, at hvis vi ender med noget, der ikke stemmer overens med det, som vi aftalte, må vi tage stilling til, hvad vi så gør," sagde en afventende premierminister Singh.

El eller bomber?

Samarbejdsaftalen dækker på papiret kun den civile del af Indiens atomprogram. Men ifølge Praful Bidwai er det i praksis ikke muligt at adskille de to programmer. Og det ved amerikanerne godt.

"USA vil melde Indien ud af den globale kamp om energiressourcerne og de vil hjælpe deres atomindustri til flere ordrer. Men et stærkt atomudrustet Indien er også af afgørende militærstrategisk betydning for USA som modvægt til Kina og som hegemonisk magt i en region, hvor flere lande har stærke antiamerikansk tendenser," siger Praful Bidwai.

Indien udviklede sine første atomvåben på civile anlæg, der bla. var leveret af USA og Canada, og der er - også i amerikansk presse - voksende bekymring for, at yderligere amerikansk assistance vil betyde flere sprænghoveder i den sprængfarlige verdensdel. I en leder fredag skriver avisen New York Times, at aftalen vil udhule ikke-sprednings-aftalen "som en schweitzerost." Lederen giver ikke meget for Bush-regeringens løfte om ikke at levere til det militære program.

"Amerikanerne kan trøste sig med, at det ikke er deres uran, der bruges til bomber. Men jo mere amerikansk uran, inderne køber, des mere af deres eget vil de have til overs til våbenprogrammet," skriver New York Times, der også er bekymret for, at aftalen vil sende et farligt signal til lande som Nordkorea, Pakistan og Iran. Det demokratiske kongresmedlem Gary Ackerman, er enig i, at aftalen har signalværdi. Men han mener, at det er af den opbyggelige slags.

"Hvis I vil behandles som Indien, må I være som Indien. Lad være med at sælge atomteknologi til højestbydende. Lad være med at give det til terrorister. Bliv et rigtigt demokrati og arbejd sammen med os om vores udenrigspolitiske mål," er Ackermans budskab til de tre lande.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu