Læsetid: 4 min.

Indiens billige medicin til fattige under angreb

Schweizisk medicinfirma angriber Indiens patentlov. Det kan betyde, at der lukkes for adgang til billig medicin for verdens fattigste, fordi Indien producerer meget af den kopimedicin, der hjælper syge i u-landene
7. marts 2007

En af verdens største medicinkoncerner, schweiziske Novartis, er i åbent opgør med den indiske stat for at få patent på et kræftmiddel. Det vil kunne sætte en stopper for billig kopimedicin til Den Tredje Verden.

Derfor bliver en retssag, der i disse dage føres ved Højesteret i Chennai i det sydlige Indien fulgt med spænding over hele kloden.

Opmærksomheden skyldes, at det schweiziske firma i sit søgsmål også udfordrer den indiske patentlov, og derfor kan afgørelsen få vidtrækkende konsekvenser.

"Hvis Indien taber sagen, vil det sætte store begrænsninger på produktionen af den billige patentfri medicin", siger juridisk researcher på patenter Gopa Kumar fra det indiske Centre for Trade & Development, CENTAD. Indien indførte i 2005 en ny patentlov, og den skal nu stå sin prøve.

Loven blev vedtaget som en del af landets forpligtelser under Verdenshandelsorganisationen (WTO). Imidlertid har Indien i modsætningtil de fleste andre lande vedtaget en restriktiv patentpolitik, hvor kun nye opfindelser kan patenteres. Mindre forbedringer i formen eller blandinger af kendte produkter kan f.eks. ikke patenteres. Det er de regler, som Novartis nu udfordrer.

"Vi er betænkelige ved den manglende sikring af intellektuelle ejendomsrettigheder", siger talskvinden for Novartis, Carrie Scott, fra koncernens hovedkvarter i Basel i Schweiz.

"Vi tror på effektive patentsystemer. Patenter redder liv, for det sikrer udvikling af ny medicin," siger hun.

Et eksempel på forskellen mellem vestlig og indisk patentlov kunne være et lægemiddel i pilleform, som bliver forbedret ved at komme på spray.

I Vesten ville et firma kunne få patent på den nye sprayform, hvilket også ville gælde de gamle måder at bruge lægemidlet på. Kritikere siger, det kan strække patenterne evigt, mens fortalere argumenterer for, at det skal kunne betale sig at forske videre i et kendt præparat.

"Virksomhederne sammenligner det med et hus. Hvis man skal have lyst til at bygge flere etager, skal fundamentet være ens eget," forklarer Stine Haakonsson, ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Men Indien har altså vedtaget en patentlov, der ikke tillader den form for udvidelse af patenter, og hvis et firma skulle forsøge at få patent på et allerede kendt produkt, skal det kunne dokumenter væsentlige forbedringer.

9.000 ansøgninger

Den tidligere schweiziske præsident Ruth Dreifuss blandede sig for nylig i kritikken af Novartis. Hun sagde til schweizisk presse, at den indiske lov forsøger at finde en balance mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og folkesundhed.

"Ved at udfordre denne balance ofrer Novartis målene om folkesundhed og svækker hele systemet," udtalte Ruth Dreifuss.

Da Indien trådte ind i WTO i 1995, fik landet sammen med andre u-lande en overgangsordning på 10 år til at indføre nye patentregler.

I overgangsperioden indtil Indien vedtog sin nye patentlov, kunne firmaer indsende patentansøgninger, der så ville blive behandlet efter vedtagelsen af den nye lov. Det er det, som sker nu, hvor der ligger mere end 9.000 ansøgninger og venter.

Ifølge Gopa Kumar omhandler mange af disse ansøgninger medicin, der i øjeblikket bliver produceret af indiske firmaer.

Det handler blandt andet om de såkaldte andengenerationspræparater til aidsbehandling, hvoraf mange i følge Gopa Kumar er lavet ud fra kendte substanser, og derfor vil være svære at patentere under den nuværende indiske lov.

De fattiges medicinfabrik

"Det er alarmerende, at et selskab angriber et tredjeverdensland, og hvis Novartis vinder, vil det være en katastrofe for fattige mennesker, fordi det vil afskære millioner af fattige fra livsvigtig medicin," siger Sheila Shettle, der repræsenterer Læger Uden Grænser i Genève. Organisationen har indsamlet over 320.000 underskrifter i protest mod retssagen.

Indien er i dag den største producent af medicin til udviklingslandene, og langt størstedelen af landets medicineksport retter sig mod disse. UNICEF køber halvdelen af den medicin, de distribuerer, i Indien. Det samme gælder langt størstedelen af den aidsmedicin, Læger Uden Grænser distribuerer til 80.000 mennesker over hele verden.

"Kopipræparaterne sikrer vores medlemmer billig og effektiv behandling. Uden disse vil ikke bare vores medlemmer, men millioner af fattige mennesker mister deres livsvigtige medicin," siger Loon Gangte, som er repræsentant for en indisk forening med 40.000 medlemmer med hiv/aids.

Tvangslicenser

Fra Basel i Schweiz svarer Novartis' talsperson igen på angrebene:

"Vores søgsmål vil ikke forhindre levering af livsvigtig medicin til fattige lande," siger Carrie Scott.

For selv om Novartis har held til at forhindre indiske selskaber i at producere en lang række nuværende og fremtidige lægemidler, så mener Carrie Scott, at der er andre alternativer for de fattige lande:

"Hvis et land er i national undtagelsestilstand, kan det udstede tvangslicenser for at importere patentfri medicin," siger hun.

Reglerne om tvangslicenser blev vedtaget i WTO-systemet efter massivt pres fra de fattige lande. Men foreløbig har de ikke fået den store betydning forklarer Stine J. Haakonsson fra DIIS.

For at kunne udstede tvangslicens på medicin skal et land kunne påvise en ekstrem nødvendighed eller erklære sig i undtagelsestilstand. Det er én af grundene til, at tvangslicenser ikke er særlig udbredt.

"Det er de færreste fattige lande, som åbent vil vedstå, at situationen er fuldstændig ude af kontrol, fordi det kan få konsekvenser for både bistand og investeringer," forklarer Stine J. Haakansson fra DIIS.

Den første sag

"Den indiske retssag er virkelig vigtig, fordi den vil skabe stor præcedens. Der sidder en masse u-lande, der gerne vil have adgang til billig medicin, men ikke har magten til at gå op imod de store virksomheder," siger Stine J. Haakonsson.

"De afrikanske lande er alt for afhængige af udenlandske donormidler til at turde at konfrontere de store selskaber, sådan som Indien gør i denne retssag."

Hvis Indien vinder, er det ikke kun den indiske strøm af billig medicin, der kan fortsætte. Det vil også åbne mulighed for, at andre udviklingslande kan indføre en lignende lovgivning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu