Læsetid: 3 min.

Indiens valg

9. oktober 1999

"Oppositionen spiller en vigtig rolle i et demokrati. Vi bør glemme den fjendtlighed, som kom frem under valgkampen."
Indiens premierminister Atal Behari Vajpayee i går
Indiens månedlange valg gav som ventet en sejr til premierminister Atal Behari Vajpayees hindu-nationalistiske Bharatiya Janata Parti (BJP) og dets allierede, og blev tilsvarende et nyt nederlag - det tredje i træk - for Kongrespartiet under den italienskfødte Sonia Gandhi. Med hende som leder har partiet nu færre medlemmer af det indiske parlament end i 1977, da hendes svigermor, Indira Gandhi, blev straffet for at have indført nødretstilstand.
Ud fra en umiddelbar betragtning bekræfter det, at hindunationalismen har bidt sig fast i Indien, og at den nationale dagsorden har sat Kongrespartiets
Indien under pres.
Det må uvægerligt vække bekymring hos såvel de 120 millioner indiske muslimer (verdens næststørste muslimske samfund) som hos Indiens naboer. De skeler nervøst til de nationalreligiøse strømninger, der - delvis som en social protest mod en proces, der har forandret samfundet og koblet millioner af indere fra den økonomiske udvikling - er udgået fra Indien i de senere år.
Verden har allerede været vidne til et tiltagende våbenkapløb i regionen og sammen med nogle af de hindunationalitiske paroler, kan man ikke andet end nære frygt for udviklingen. Imidlertid er det også for tidligt at sige noget klart om, hvor Indien er på vej hen.

Men selv om stemmeoptællingen i aftes havde givet BJP og dets koalitionspartnere 296 af parlamentet Lok Sabhas 545 mandater, var det ikke nogen entydig sejr for BJP, der via sin National Demokratiske Alliance omfatter så mange som 20 hindunationalistiske, regionale, socialistiske og uafhængige partnere. Det er ikke alene en god del flere partier, end der var i den blok, der væltede i april efter kun 13 måneder, men betyder også, at BJP vejer mindre i den samlede koalition. Samtidig indebærer en koalition af så mange partier en betydelig risiko for en fortsættelse af den politiske ustabilitet, der allerede har udløst tre valg på godt tre år. Situationen skærper med andre ord kravet til Atal Behari Vajpayee om at indgå kompromisser, og det kan, mente indiske iagttagere i går, styrke den 72-årige premierministers stilling og dermed hans mere moderate linje.
I forvejen har hans BJP-parti i al stilhed opgivet en del af den økonomiske nationalisme, der tidligere stod som et mantra for dens politiske program. Så sent som i går lod Vajpayee forstå, at han vil fortsætte de økonomiske reformer, der blev indledt i 1991, og som blandt andet skal gøre det lettere at tiltrække udenlandske investeringer og indebærer en yderligere åbning for handel med udlandet og fjernelse af handelsbarrierer.
Også på den udenrigspolitiske scene er BJP-koali-
tionen slået ind på en mere afdæmpet politik, end man kunne have frygtet. Den seneste Kashmir-konflikt synes at være afløst af vilje til en ny dialog, og samtidig er forholdet til
USA i bedring.
Tilmed viste valget, at BJP - med undtagelse af situationen i hovedstaden Delhi, hvis valg var blandt de første - ikke høstede den store gevinst fra sin militære sejr i Kashmir. Faktisk fik Atal Behari Vajpayee selv et dårligere valgresultat end ved sidste valg.
Det giver dog alt sammen et håb - uden at det skal fortolkes som nogen dyb tillid til en BJP-koalition, hvis nationalistiske dagsorden ikke er til at tage fejl af.

Valget var heller ikke entydigt i forhold til Kongrespartiet. Ganske vist kan ingen fornægte, at partiet med kun 134 pladser i parlamentet er nede, og at inderne ikke har tilgivet partiets historiske fejltagelser og magtbegær. Men der er også håb for Sonia Gandhi, som BJP søgte at eliminere med sine krav om, at man som udenlandsk født ikke skulle kunne blive indisk premierminister. De nationalistiske udfald prellede således af på vælgerne, der i stedet gav hende den mest komfortable valgsejr af alle kandidater.
Dertil kommer, at Kongrespartiet som helhed i aftes stod til at have vundet tre procent flere stemmer, hvilket dog ikke materialiserede sig i flere sæder i parlamentet som følge af valgene i enkelmandskredse. I Indiens største stat, Uttar Pradesh, hvor Kongrespartiet blev vippet af pinden ved sidste års valg, vandt partiet endda ti pladser, mens BJP gik voldsomt tilbage.
I dette mudrede landskab var der som nævnt en række regionale partier og kandidater, der høstede store gevinster. Det kan udlægges som et signal om, at de store partiers mangler på en overordnet og troværdig ideologi, fik vælgerne til at orientere sig mere lokalt. Resultatet blev et valg, der ikke blev så entydigt, som det umiddelbart kunne tage sig ud.-jarl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her