Læsetid: 3 min.

Det indiske landbrugs selvmord

Verdens fattige lande satser på, at Indien vil gå forrest i kampen for bedre handelsvilkår for deres landbrug ved WTO-mødet i Hong Kong. Men eksperter frygter, at de indiske forhandlere ender med at skuffe både dem og Indiens halve milliard bønder
7. december 2005

I Mumbai er man mest til de lette franske rødvine, mens man i Delhi fortrækker de kraftige italienske. Og en populær selvmordsmetode blandt Indiens bønder er at drikke de pesticider, der har gældsat dem.

Det er begge historier i de indiske dagblade i ugen, der gik. Fra livsstilssidernes anmeldelser af finere europæiske landbrugsprodukter til nyhedssektionernes dækning af virkeligheden for landets fattige bønder er der en verden til forskel. Men ifølge landbrugsekspert Devinder Sharma er det to sider af samme tendens.

"Importen af landbrugsvarer er tredoblet på 10 år og i samme periode har omkring 26.000 indiske småbønder taget deres eget liv. Import af landbrugsvarer er for Indien og store dele af den tredje verden det samme som import af sultende bønder," siger han til Information.

Men til trods for de triste udsigter er Devinder Sharma bange for, at den indiske delegation sætter sig til forhandlingsbordet ved det forstående WTO møde i Hong Kong med en anden dagsorden end landbrugets.

"Jeg tror, at de små udviklingslande gør klogt i snart at se sig om efter en anden fortaler end Indien," siger han.

"Vores regering opfatter ikke længere Indien som et udviklingsland. Ifølge dem er vi nu en avanceret økonomi, der skal satse på service og it. Jeg kan frygte, at udfaldet af forhandlingerne kommer til at afspejle dette selvbedrag."

Efter WTO-mødet sidste år dannede Indien G20-sammenslutningen med en gruppe andre udviklingslande for at stå stærkere i kampen for landbruget. Fjernelse af handelsbarrierer kombineret med intensiv statsstøtte til landbruget i den rige del af verden har udkonkurreret deres produkter på hjemmemarkedet, mens handelsbarrier og kunstigt lave priser på verdensmarkedet har begrænset mulighederne for nye markeder.

Valuta eller job

Ser man alene på de tørre tal, kan det se ud, som om Indien er i gang med en omlægning af økonomien. I 2004 udgjorde serviceeksport, herunder it, bankvæsen og indtægter fra indere, der arbejder i udlandet, 77,5 milliarder dollar. Det er kun godt to milliarder mindre end indtægten fra eksport af varer.

Men ifølge Devinder Sharma er der en meget vigtig faktor, der ikke afspejles i tallene, nemlig det forhold, at 65 procent af arbejdsstyrken stadig arbejder i landbruget.

"I Europa og USA handler landbrug om penge og store virksomheder. I Indien handler det om mennesker. Hele 600 millioner af dem. Dem er vi ved at sælge for et par forsikringsselskaber i Golfen og nogle tusinder arbejdsvisa til USA," siger han.

Lavere levestandard

En af de 600 milioner bønder er Yudhvir Singh. Han ejer et mindre landbrug uden for Delhi og er aktivist i bondeorganisationen Bhartiya Kissan Union. Han er ikke i tvivl om, at det er blevet stadig sværere at overleve som landmand.

"De lave verdensmarkedspriser og det dyre korn og kunstgødning gør, at størstedelen af småbønderne er i bundløs gæld, og i mange områder er der perioder af direkte sult. Nogle tager deres eget liv, andre vælger at sælge deres lille stykke jord og flytte til slumkvarterene i byerne. Nogle gange ved jeg ikke, hvad der er værst" siger han.

En ny undersøgelse viser, at en typisk landfamilie har 503 rupees, ca. 77 kr., til rådighed om måneden. Og det er kun gennemsnittet. Mere end hver femte familie har kun omkring 30 kr. at gøre godt med.

"Politikerne må indse, at vi er derude, og at vi ikke alle sammen kan være computerteknikere," siger Yudhvir Singh.

Der er voksende opmærksomhed om problemet. For nylig anerkendte den indiske landbrugsminister, Sharad Pawar, at bøndernes levestandard er raslet ned i takt med den generelle økonomiske vækst.

"Indiens bønder står overfor en alvorlig krise. Vi er blevet rigere, men har ignoreret landbruget," sagde han.

Bekymringerne afspejles dog ikke indtil videre i den førte politik. I sidste års nationale budget blev kun to procent af statens udgifter afsat til landbrugsstøtte.

Spørgsmålet er nu, hvor langt de indiske forhandlere vil gå i Hong Kong. Og ikke mindst hvor stor succes, de får i forhandligerne.

Yudhvir Singh er ikke optimistisk, men han mener ikke, at de indiske bønder stiller urimelige krav: "Vi kræver ikke ny teknologi, subsidier eller importrestriktioner. Vi vil bare have mulighed for at afsætte vores varer til en rimelig pris"

Ifølge landbrugskommentatoren Devinder Sharma er det nu, der skal handles, hvis der skal dæmmes op for fattigdomsproblemet: "Rådgivet af økonomerne i de internationale institutioner har vi bevæget os i en helt forkert retning. Det må også snart stå klart for dem, at de har prædiket en politik, der har fejlet," siger han og tilføjer: "Men det er nok ikke sandsynligt, at det vil afspejles i selvmordsraten blandt landbrugsøkonomerne."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her