Morten Albæk og Rasmus Hylleberg kender hinanden godt. Sammen har de deltaget i en række debatmøder på gymnasier og i foreninger, og i morgen udkommer bogen Generation fucked up?, hvori de fortsætter diskussionen via en email-korrespondence. Morten Albæk har fundet på fucked up-betegnelsen.
Rasmus Hylleberg synes, den karakteristik er helt forfejlet. Og så videre-
Bogen har den egenskab, at man skiftevis 'holder med' den ene og den anden, selvom de er helt uenige i spørgsmålet om unges engagement i politik - og selvom tonen sine steder er ganske barsk, står de på kammeratlig fod.
"Tit, når der er debatter partierne imellem, men også mange andre steder, rubricerer man folk i stedet for at lytte" siger Rasmus Hylleberg. "Man forholder sig til, hvem der siger noget og tager afstand fra personen mere end synspunktet."
Morten Albæk: "Jeg tror, vores generation har både et behov for og en lyst til en anden debatkultur end den, der har domineret gennem 70'erne til nu. Det forsøger vi at give et eksempel på."
Morten Albæk er cand. mag. i historie og filosofi og chef for Danske Banks afdeling for interessentrelationer. Han har ikke tilhørsforhold til et parti.
Rasmus Hylleberg er scient. pol. og medlem af de radikales hovedbestyrelse, ligesom han er spejderleder og har været formand for Dansk Ungdoms Fællesråd. De er hhv. 29 og 31 år. Bogen handler om deres egen generation, født i 1970'erne.
Generationerne
- Hvorfor er det vigtigt at karakterisere en generation?
"Enhver generation er et produkt af tiden og har derfor sin egen kultur, sin egne værdier og sin egen fremtid at tænke på," siger Morten Albæk.
- Hvad har vi haft af markante generationer tidligere?
"Krigsgenerationen. Den var - det kan vi mærke på vores bedsteforældre - præget af en helt anden tankegang med en større politisk blufærdighed. Jeg kan f.eks. ikke lokke ud af mine bedsteforældre, hvad de stemmer, og de har en meget ydmyg tilgang til tilværelsen. Så er der en generation fra 1968, som gjorde op med nogle undertrykkende normer og værdier," siger Rasmus Hylleberg
- Hvorfor har du, Morten, valgt udtrykket fucked up, altså den forskruede generation?
"Med fucked up refererer jeg til tre ting: At vi er en generation, der er vokset op i og er del af en international virkelighed, hvor det engelske sprog er en integreret del af vores vokabularium. At vores politiske og demokratiske passivitet er ansvarsløs og fucked up. Og sidst men ikke mindst, at det er fucked up, at vi er den generation, der f.eks. har det højeste forbrug af lykkepiller og den højeste rate af selvmordsforsøg," siger Albæk.
- Hvori består din uenighed, Rasmus?
"I foreningslivet og partierne er der rigeligt med museumskustoder, og så kom Morten minsandten og bekræftede dem i, at unge er problemet. Perspektivet i udtrykket vender jo helt forkert. Verden ændrer sig og stiller os over for nogle udfordringer, men det løser ingenting at udråbe unge som syndebukke, især ikke fordi vi efter min opfattelse står med den mest oplyste og engagerede ungdom nogensinde. Det bliver blot en bekvem undskyldning for de eksisterende fællesskaber til ikke at forny sig og til ikke at tage fat på debatten om, hvad demokrati og medborgerskab betyder i dag."
Sønder Omme
- Hvad betyder det, når du, Rasmus, i bogen bruger Sønder Omme som eksempel?
"At partiforeningerne har mistet deres politiske relevans. At tro at vi får et mere demokratisk Danmark ved at lokke unge fra Sønder Omme ind i en partiforening er en drøm om at genoplive 50'erne og 60'erne. Min pointe er, at medlemsnedgangen i partierne ikke spiller nogen rolle for demokratiet," siger Hylleberg.
"Rasmus har ret i, at den lokale partiforening er blevet en anakronisme, støvet, fossileret, kønsløs og ligegyldig, men det skaber til gengæld et demokratisk underskud. Vi kan så gøre et af to: Sætte os ud på sidelinjen og brokke os - eller melde os ind og forandre de selv samme partiforeninger. Men de fleste unge vil hellere give økonomisk støtte til en humanitær sag eller give deres underskrift til en underskriftsindsamling end lave frivilligt arbejde etc. Vi er generationen der foretrækker at have et par afrikanske adoptivbørn, der hænger uden på køleskabet, og som husker at telefonere penge ind til tsunamiofrene i Thailand. Men hvis det står alene, finder jeg det patetisk," mener Albæk og fortsætter:
"Demokratiet indeholder en forpligtelse til at tage sine private meninger og sætte dem i spil i det offentlige rum. Det er den problemstilling, jeg mener, er fucked up. At vi går rundt med en opfattelse af, at demokratiet bare reproducerer sig selv, hvad enten vi reelt bidrager til det eller ej."
Nye deltagerformer
"Man kan heldigvis være en god, demokratisk samfundsengageret borger, forpligtet på fællesskabet, uden at være medlem af et parti. I øvrigt er lyst og demokrati ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Alt for mange taler om sure forpligtelser i stedet for engagerende fællesskaber," siger Hylleberg
- Bliver det så ikke en slags bekvemmelighedsdemokrati?
Til det svarer Albæk:
"Jo, og det læner sig fint op ad den ordveksling, vi har i bogen, for sandt er det, at der er opstået nye politiske deltagerformer, som de unge glubsk kaster sig over, men dagsordenen sættes fortsat af de partier og interesseorganisationer, som for nuværende er uden vores generations stemme. Den sættes fortsat på Tinge af forældregenerationen, som vi ikke kan klandre for at have andre værdier og dermed en anden dagsorden end vores.
Hver enkelt under 30 må gøre op med selv, om hun synes, at fremtiden er i gode hænder hos forældregenerationen. Det mener jeg ikke. Og så kræver det, at vi begynder at benytte os af de konventionelle kanaler for demokratisk indflydelse. Lige nu er medlemstallet i naturfredningsforeningen, og Greenpeace for nedadgående. I de politiske partier har der været en markant reduktion i medlemstallet over de sidste 10 år, og vi er kraftigt underrepræsenteret."
Attac
- Hvordan vurderer i Attacs skæbne?
"Jeg var begejstret, da det startede og støttede det. Men jeg er enig med Morten i den pointe, han har i vores bog, at venstrefløjen ikke vil gøre noget som helst, hvis det ikke er noget, den kan tage patent på. Enhedslisten og andre revolutionære unge gik ind og kuppede Attac og var ikke interesseret i at få et tværpolitisk initiativ op at stå. Det var utrolig trist, siger Hylleberg.
- Var det dødsstødet?
"Ja," bekræfter han.
- Var det ikke snarere det, at det kun var sjovt, så længe det var nyt?
"Nej, jeg tror, det havde haft potentialet til at blive rigtig stort. Det faldende medlemstal i miljøorganisationerne forstår jeg godt, det er jo mainstream nu, et tema som partierne har taget ind i deres politik. Unge vender sig i disse år til Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors, der opbygger frivilligafdelinger med masser af unge, der har lyst til at gøre en forskel i forhold til integrationen - en af de største aktuelle udfordringer."
- Er sandheden ikke, at det store flertal er mere interesseret i computerspil, tv, osv.?
"Sandheden er, at livet heldigvis er andet end demokratiske forpligtelser. Man kan ikke vente store massebevægelser af unge, men man kan have en ambition om at få så mange som muligt til at engagere sig politisk. Det har både Morten og jeg. Spørgsmålet er hvordan vi måler medborgerskab i dag - på en gammel eller ny demokratiskala?" siger Hylleberg
Glorie ved køledisken
- Hvad er det interessante ved det storsymbol, I også har i bogen, som hedder indkøbskurven?
Albæk forklarer:
"Det politiske forbrug er en af de nye, dominerende deltagerformer. Altså man antager, at man kan skabe en blivende samfundsforandring ved at klappe økologisk letmælk og ikke-genmanipulerede sojabønner ned i sin indkøbskurv. Det politiske forbrug gør demokratiet tavst, for det er en fuldstændig individuel handling, du foretager, når du går til køledisken, pudser din glorier, køber økologi, betaler og skynder dig hjem. Du mødes jo ikke i en meningsudveksling med nogen, og demokratiet lever altså af, at meninger udtales, mødes og krydses. Det samme, når du betaler aflad til en humanitær indsamling med en 20 og derefter zapper videre på tv. Ligesom det er nationalsport at give sin underskrift til en underskriftindsamling. Det har omkostninger at afverbalisere demokratiet. Den demokratiske menings- og diskussionskultur er i krise, og de nye deltagerformer bidrager til denne krise ."
- Rasmus, du er glad for din indkøbskurv?
"Jo, jeg synes jo, det er genialt, at mange af dem, som ikke magter eller ønsker at komme med i et parti, nu har nogle andre muligheder. Morten har stirret sig meget blind på tallene med nedgang i partierne og opgang i det politiske forbrug, hvor jeg ser det som et fantastisk supplement."
Medløberpædagogik
- Hvad er bogens hoved-ærinde?
"Den forsøger at opliste nogle af de debatter, hvor vores generation burde tage fat i nakken på os selv og i stedet for at pege fingre ad forældregenerationen, skulle gå ind og erobre dagsordenen. Hvis vi f.eks. tager det multikulturelle Danmark, er det klart, at hvis vi blot overtager vores forældres småborgerlige værdisæt, så reproducerer vi ganske enkelt det delte Danmark. Vi må have vores egen diskussion af, om vi bare kønsløst kan overtage det værdisæt, som 68-generationen formulerede, implementerede, og som har sejret ad helvede til og truer den kulturelle sammenhængskraft i Danmark," påpeger Albæk.
- F.eks. det, I i bogen kalder medløberpædagogikken?
"Netop. Det er Rasmus og jeg enige i. Uenigheden består i, at Rasmus foruddiskonterer, at vi vil få den stemme, vi vil sætte en ny dagsorden, hvorimod jeg mener, at vi må anråbe vores egen generation og giver den anledning til at gå ud og forpligte sig til andet og mere end deres eget livsprojekt, for hvis ikke vedbliver dagsordenen at være den samme, blot med nye og yngre ansigter."
Hylleberg supplerer: "Bare det, at Morten siger multikulturelt samfund, er et godt eksempel på, at han ikke har ret. Vores generation bliver præget af nogle helt andre værdier. Vores generation får et helt andet forhold til det multikulturelle samfund end ældresamfundet- den er ikke er skræmte af islam osv. Vi er en global generation, som ser verden på en helt anden måde."
- Er det mere værdidebat, I efterlyser?
"Man efterlyser ikke en værdidebat. Man bidrager til den. Det har vi forsøgt- og vores håb er at få debatten ind i klasse- og kollegieværelser, etc. - ikke nødvendigvis i det håb, at man giver Morten eller mig ret, men at flere tager stilling og tænker med, for det er en kompleks debat, vi komprimerer".
- Kan man overhovedet flytte noget i forhold i markedet?
"Staten eller markedet er en forældet diskussion for vores generation, og vi føler os ikke afmægtige over for markedet. Men det er klart, at vi skal have gearet Europa i langt højere grad til at håndtere et internationaliseret marked. Det positive er jo, at vores generation er ude over Ja-Nej diskussionen om Eu-ropa og i stedet for diskuterer, hvordan det skal se ud," pointerer Hylleberg.
- Er I enige omkring Irak-krigen?
"Vi var begge skuffede over, at Europa ikke bidrog til den. Så er der nogle nuancer omkring USA's rolle i verden, vi er uenige om," siger Hylleberg.
- Hvad er jeres syn på FN?
Hylleberg fotsætter: "At det overhovedet ikke fungerer, og at det er sidste udkald, hvis FN ikke skal blive irrelevant. Skurken er dog ikke USA, men det politiske centrum-venstre, som aldrig har taget FN så alvorligt, at vi har krævet, at den skulle tilpasse sig til virkeligheden. I stedet har vi drømt om, at verden nok engang - med lige dele besværgelser og anti-USA-kampagner skulle indrette sig efter FN. Det er naivt."
"FN har ikke været udsat for en organisk, konstruktiv kritik, men er blevet opløftet til et 'religiøst' symbol på den globale konsensus omkring fred, lighed og universelle menneskerettigheder," siger Albæk
- På linje med Søren Krarup?
"Nej, vi synes begge, at menneskerettigheder er fundamentale og universelle, men der er den enfoldige opfattelse, at hvis bare man insisterer på, at FN er godt, så skal det nok fungere. Det system, vi har forladt os på, har spillet fallit, og hvis der kommer reformer nu, så er det da Irak-krigens og Bush's fortjeneste. Det burde centrum-venstre politikerne tænke lidt over."
- Er du enig, Morten?
"Ja, og så er vi inde ved grundmoralen i hele bogen, nemlig at vi står med et FN, der har behov for at blive ramt af en tsunami af reformer, og over for et EU, hvis folkelige opbakning er tæt på at være ikke-eksisterende. To institutioner, som skal spille en rolle i vores fremtid. Eftersom vores kære forældre ikke har evnet at sætte den 'rigtige' dagsorden, så er der op til os. Huset er tegnet og bygget af vores forældre, rejsegildet er holdt - nu er det vores opgave at flytte ind og indrette det."
- Tror I, at I engang vil opleve en ny generation, der siger, Hold kæft, hvor var de trælse de der 2005'ere?
"Jeg tror, de vil rose os for at forny demokratiet og udbrede det til resten af verden," mener Hylleberg.
- I tilegner bogen til jeres børn, som hedder hhv. Emil og Emilia. Er de navne noget, I har aftalt?
De svarer i kor: "Nej, men de er født på samme dato. Så det er skæbnefællesskab. Bogen handler om deres fremtid."
