Læsetid: 3 min.

Den indre kræmmer

2. november 1999

Momsen skal ned - og afgifterne. Og selskabsskatterne. Socialdemokraten, skatteminister Ole Stavad gør sig til talsmand for en omfattende omlægning af skattesystemet. Hans løsning involverer en vis harmonisering af skatterne på EU-plan. Derudover er der brug for en radikal omlægning af den måde, velfærden i Danmark finansieres på.
Når moms, afgifter og selskabsskatter skal ned, så skal andre skatter sættes op, og det skal boligejerne til at betale for. Skat skal flyttes fra moms og andre områder, der er udsat for international konkurrence til de områder, der er helt eller mere uafhængige af international konkurrence.
Samtidig skal de grønne afgifter sættes op, også selv om de som moms og andre afgifter vender den tunge ende nedad, så den lille mand og kone mærker dem mest. De grønne afgifter skal både skæppe i statskassen og begrænse forbruget fra såvel rig som fattig. Der bør kompenseres for sociale skævheder i denne løsning ved at sætte skatten på indkomsten ned for lavindkomstgrupperne.
Alternativet til flere EU-beslutninger og de ret
omfattende omlægninger af skattesystemet er en
aftrapning af dele af velfærden til fordel for private ordninger eller ingenting. Det er ikke nok at svinge tryllestokken og sige "udlicitere" og tro, at man så kan undgå omlægninger af skattesystemet og omprioriteringer inden for velfærdssamfundet, sådan som magikerne i Venstre gør det. Det gør kun par-
tiets troværdighed værre, når Venstres skatteord-fører Mariann Fischer Boel på forhånd freder boligejerne.

Der er tre gode grunde til, at Ole Stavad rykker ud med nye visioner i diskussionen af velfærdssamfundets finansiering.
For det første spænder gode danskere med et DK
på bagklappen gerne traileren på vognen for at køre til Tyskland og tanke øl, vin og spiritus. Et sikkert tegn på, at moms og afgifter ikke kan modstå presset fra danskernes indre kræmmer. Er der gode tilbud i butikkerne syd for grænsen, kan selv en nok så erklæret vilje til at betale skat ikke holde traileren i garagen. Trafikken huer ikke skatteminister Ole Stavad, der tager den som et varsel om, hvad der vil ske, når 24-timers reglen falder bort den 1. Januar 2004, og man ikke længere skal opholde sig i et andet EU-land mindst et døgn for at kunne købe ubegrænset ind der.
For det andet logger flere og flere sig ind på Internettet og shopper på livet løs i butiksarkaderne. Der er ingen grænser for de gode tilbud, og ligger butiksarkaderne på en server i Tyskland eller USA, så kan Ole Stavad vinke farvel til både moms og afgifter på de varer, der kan sendes fra butiksarkaden til danskerens egen computer.
Flybilletter er et godt eksempel. Flere lavprisselskaber opfordrer direkte kunderne til at reservere og betale over nettet. Billetten skriver man ud på sin egen printer. Og Ole Stavad har ikke en chance for at beskatte den slags transaktioner.
Trailerfolket følges af pc-folket, og rige kilder til
finansiering af dagens velfærd tørrer ganske lang-somt ind. Ole Stavad forudser i et interview i De tre Stiftstidender og Jyske Vestkysten, at prisen for
trailerhandel og pc-handel kommer op på et to-cifret milliarbeløb.

For det tredje tvivler skatteministeren på, at selskabsskatten i Danmark fortsat kan ligge på 32 procent, når svenske virksomheder kun betaler 26 og irske 12 procent.
Fredag udtrykker Ole Stavad i publikationen Erhvervslivets skattemæssige rammevilkår fra hans eget ministerium frygt for, at alene forskellen mellem dansk og svensk beskatning af virksomheder kan betyde, at virksomheder fremover vil slå sig ned på den svenske side af Øresundsbroen, når den åbner engang til næste år.
Samtidig fortæller ministeren, at det er i "dansk interesse," at EU-landene i fællesskab aftaler en mindstesats for beskatningen af virksomheder. Og siger EU-landene A, må de også sige B. Ole Stavad mener ikke, det er holdbart, at fastsætte en minimumssats for beskatningen af selskaber, hvis ikke EU-landene også bliver enige om, hvordan satsen skal beregnes. Skattegrundlaget skal altså også - åh nej, sig det ikke - harmoniseres.
Selv om EU-landene beslutter sig for skatteharmoniseringer på nogle områder, så ender skattekronerne ikke i EU-kassen men i medlemslandenes statskasser.
Derfor kan en EU-harmonisering sikre finansiering af velfærd i de enkelte EU-lande. Den er faktisk en forudsætning for det. Sammen med en omlægning, der reducerer moms, afgifter og selskabsskat til fordel for stigende skatter på bolig og forbrug af ressourcer.
jr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu