Læsetid: 3 min.

Indsigt

16. juli 2003

I DAGENS avis forklarer B.T.’s chefredaktør Nina Vedel-Petersen, hvorfor hendes avis tirsdag valgte at bringe et utilsløret helsidesfoto af og navnet på den 22-årige mand, der mandag blev anholdt i sagen om drabet 27. juni på en 12-årig pige fra Benløse ved Ringsted. Forklaringen er, at B.T.’s journalister »var 100 procent sikre på, at det var ham«. Redaktøren tilføjer – nu vel vidende at den 22-årige tirsdag tilstod drabet: »Vores dækning af sagen har været præget af utrolig meget indsigt.«
På side 6, 7, 8, 10, 11 og 12 i tirsdagens B.T. fik køberne indsigt for hver eneste øre af de 11,50 kroner, de havde betalt. På side 8 fik de således indsigt i et billede af en nu tom bænk, hvor den anholdte sad »kun 50 meter fra politistationen i Ringsted og fulgte med i politiets arbejde«. På side 11 fik B.T.’s købere indsigt i, hvordan den anholdtes far så ud, da han blev ført ud af sin lejlighed og kørt til afhøring. Og nederst på siderne 6, 7, 8, 10, 11 og 12 fejrede B.T. sin egen indsats ved at resumere sagens B.T.-highlights: Som da B.T. den 2. juli gav køberne indsigt i, at den dræbte piges familie var »knust af sorg« og »søgte trøst hos præsten«, eller i lørdags, da B.T. kunne berette om det syn, islændingen Arni Jensson havde modtaget om, at morderen kom fra Holbæk (hvad den 22-årige ikke gør).
For tabloidpressen gives der særligt festlige lejligheder, som når der i selve optakten til agurketiden, på tærkslen til den frygtede juli måned, lykkeligvis sker et bestialsk småpigedrab, der kan bære forsiden i uger.
I disse festlige anledninger holdes taler om pressens og offentlighedens vigtige rolle i opklaringen, og masser af oppustede spekulationer og følelsesmæssigt gejl pumpes ud over forsiderne under dette påskud.

I DENNE OMGANG blev det altsammen så festligt, at Ekstra Bladet den 3. juli kunne sælge sin forside med overskriften »Politichef advarer mod LYNCHSTEMNING« – med det sidste ord gengivet i 7,5 centimeter høje bogstaver. Naturligvis rakte (selv)indsigten ikke til at behandle mediernes rolle i skabelsen af denne lynchstemning.
Hans Engell, chefredaktør på Ekstra Bladet, har formentlig ret i, at tirsdagens B.T.-forside med billedet af den 22-årige solgte flere aviser end Ekstra Bladets tirsdagsavis, hvor manden kun var omtalt ved sine forbogstaver.
Interessant er, at denne ypperste repræsentant for dansk tabloidpresse diagnosticerer således: »Der er virkelig gået tabloidavis i TV 2 og til en vis grad i Danmarks Radio«.
Fra den kant lyder det nærmest anerkendende fra én, der nok kan kende tabloid, når han ser det. Og man spekulerer over, hvad et interview med den dræbte piges sørgende klassekammerater havde at gøre i public service-mediet DR i en af de mange tv-aviser, der flimrede forbi i sommervarmen og flød over af blod og sæd fra drabssagen. Hvordan bidrager det til at informere offentligheden eller hjælpe politiet med at opklare en alvorlig forbrydelse?
B.T. slipper godt fra at offentliggøre navnet og billedet, fordi den 22-årige allerede tirsdag tilstod drabet. Naturligvis vil han ikke klage til Pressenævnet eller andre over udhængning, forhåndsdom eller privatlivskrænkelse.

I DENNE SAG har hverken princippet om, at ingen er dømt, før domstolen har talt, eller hensynet til privatlivets fred spillet nogen rolle. I tabloidbranchen forholder man sig ikke til principper, men alene til salgstal kontra risikoen for at få et rap over fingrene, hvis man hænger de forkerte ud. Som erstatninger udmåles i Danmark, vil indtægten ved avissalget oftest langt overstige en eventuel erstatning, når en avis udstiller en uskyldig som morder.
Hverken på B.T. eller Ekstra Bladet har man tilsyneladende forholdt sig til etik, men alene til bladsalg og sandsynligheden for, at politiet havde ret i mistanken mod den 22-årige, og at man ikke skulle tro mere på eksempelvis B.T.’s synske islænding.
B.T.’s redaktør fremhæver avisens gode kilder som en afgørende grund til, at redaktionen turde trykke billedet. Men i denne som i andre kriminalsager er mediernes »gode kilder« næsten altid kilder i politiet. De var mandag utvivlsomt lige så sikre på, at den 22-årige var gerningsmanden, som andre politifolk var sikre, da de i oktober 1997 skred til anholdelse af en dengang 32-årig plejehjemsassistent, som de sigtede for 22 drab på beboere på plejehjemmet Plejebo på Vesterbro i København.

ni.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her