Læsetid: 4 min.

Indsigt til de folkevalgte i terrorpakken

De kritiske høringssvar til terrorpakken kan være svære at læse, for politikere er ikke eksperter - nogle endnu mindre end andre. Derfor kan det være ganske fornuftigt at spørge eksperter til råds, og det var præcist, hvad retsudvalgets medlemmer gjorde i Landstingssalen i går, hvor 12 eksperter havde stillet deres ekspertise til rådighed for folkestyret
11. maj 2006

Teknologirådet stod bag gårsdagens offentlige høring mellem Retsudvalget og et 12 mand stort ekspertpanel. Over seks timer skulle justitsministerens omstridte terrorpakke vendes og drejes, så Retsudvalgets medlemmer kan tage kvalificeret stilling.

Forståelig er terrorpakken ikke i dag, kom det frem. Dele af den kan ikke engang forstås af godtroende jurister, forklarede docent ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard. Anne-Birgitte Bjerre-Olsen fra Landsforeningen af beskikkede advokater fortalte, at kontrollen med efterretningstjenesterne svarer til at sætte ræven til at vogte høns. Ib Tholstrup, direktør for teleindustrien, meddelte, at de tekniske krav i terrorpakken ikke er mulige at gennemføre. Kritik var der nok af.

Terror er ikke nyt

Anne Baastrup satte seancen i gang, selv om hverken PET's chef Lars Findsen eller Retsudvalgets formand Peter Skaarup havde indfundet sig.

"Peter Skaarup sidder fast i en trafikprop et sted i Storkøbenhavn," smilede Anne Baastrup og gav ordet til Karsten Fledelius, lektor på Institut for Film- og Medievidenskab.

"Jeg vil starte med en optimistisk udtalelse. Terrorbekæmpelse nytter," erklærede Karsten Fledelius og meddelte, at det ofte er ganske almindeligt rutinearbejde, der forhindrer terror.

Dernæst forklarede han, at terror ikke er et nyt fænomen, og kun det 17. århundrede skiller sig ud med meget få terrorangreb.

Det blev startskuddet på første runde, hvor professor i praktisk filosofi Jesper Ryberg appellerede til at perspektivere debatten og undgå at overreagere. Det fik Tom Behnke til at spørge om det betød, at vi hellere skulle fokusere på trafiksikkerhed, og lade terrorist være terrorist. Selvfølgeligt ikke. Vi skal bare ikke overreagere, svarede Jesper Ryberg.

Lars Findsen, der kun var en smule forsinket, fortalte undervejs i sit indlæg, at PET i Muhammed-krisens kølvand havde brugt en del kræfter på cirka 200 trusler, hvilket fik Anne Baastrup til at tro, at der var tale om 200 overvågninger.

Peter Skaarup, der vel ankommet efter sin forsinkelse fik ekspert i terrorfinansiering Loretta Napoleonis indlæg simultanoversat fra engelsk, kunne ikke helt forstå, at integration kunne være en del af terrorbekæmpelse. Han havde hørt, at de fleste terrorister netop var velintegrerede. Loretta Napoleoni mente, at han måtte referere til IRA, da alle andre kendte sager involverede terrorister, som lever uden for samfundet.

Snagelov

Anden runde blev indledt af Jørn Vestergaard, som kaldte det strafferetslige arbejde i forbindelse med terrorpakken for en mudret sump. Morten Bødskov ville vide, hvordan situationen er i de lande, vi ellers sammenligner os med.

"I Tyskland kalder man sådan en upræcis lov for en schnüffellov. Altså en snagelov," erklærede Jørn Vestergaard, som pointerede, at terrorpakken går langt videre end resten af Europa og længere end EU's rammeaftale, som justitsministeren ofte refererer til.

"Det er ikke tilfældigt, at andre europæiske lande ikke vil gennemføre en lignende lovgivning", forklarede han.

Tom Behnke spurgte, om det betød, at det er problematisk, at det er politikere, der lovgiver. Selvfølgeligt ikke, svarede Jørn Vestergaard. Det er et problem, når en justitsminister haster en lov igennem, så den ikke bliver gennemarbejdet.

Herefter ville Peter Skaarup have Jørn Vestergaard til at komme med et forslag til, hvordan loven så skal formuleres.

"Jeg sendte et brev i februar, hvor jeg med udgangspunkt i den tyske model har forsøgt at formulere en lov, som kan forstås. Brevet var adresseret til Retsudvalget, så jeg håber, I har modtaget det," svarede Jørn Vestergaard.

"Jo, jo, jeg har skam læst det," forklarede Peter Skaarup i frokostpausen.

"Jeg synes bare, tilhørerne skulle have en chance for at få et bud på en alternativ lovgivning. Vi har i Dansk Folkeparti ikke forpligtet os til at stemme for lovforslaget, som det ser ud nu. Vi er åbne for det meste."

Bifangst

Før frokost meldte Venstres retsordfører, Birthe Rønn Hornbech, sig ind i kampen med et håb om trøst fra Strassburgs menneskerettighedsdomstol.

Hverken Jørn Vestergaard eller Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder mente, at der var så meget hjælp at hente, så Birthe Rønn Hornbech gav sig til at spørge til reglerne for, hvad PET skal stille op med alle de oplysninger, de får, som ikke har noget med terror at gøre. De såkaldte tilfældighedsfund.

"Statsministeren ramte centrum, da han sagde, at vi må få styr på bifangsten. Har vi styr på bifangsten," spurgte hun.

Adjunkt og forsker i terrorlovgivning Jonas Christoffersen svarede: "Der findes tre regelsæt om tilfældighedsfund, så det bliver festligt," sagde han og kiggede på det lille digitalur foran sig.

"Ganske kort, så reguleres videregivelse af tilfældighedsfund af persondataloven, af forvaltningsloven og af retsplejeloven. Retsplejeloven siger, at tilfældighedsfund må videregives ved forbrydelser med en strafferamme på seks år, hvis det drejer sig om ransagninger, mens oplysninger tilvejebragt ved brud på meddelelseshemmeligheden må videregives ved en strafferamme på halvandet år."

"Vi må sige, at der ikke er styr på bifangsten," konstaterede Birthe Rønn Hornbech.

Tredje runde, der klargjorde, at mange af de krav, terrorpakken stiller til telebranchen, ganske enkelt ikke er mulige, blev hastet igennem. Til slut annoncerede Peter Skaarup, at Retsudvalget vil overgive sin betænkning til Justitsministeriet senest den 2. juni.

"Jeg skal sige mange tak, fordi alle kom, og tak til de tålmodige tilhørere, som holdt varmen ud. Det er jo blevet sommer," rundede Peter Skaarup af, mens Birthe Rønn Hornbech tog solbriller på.

"Jeg ved ikke, om der er kommet noget nyt frem. Det må du spørge dem, der ikke har sat sig ordentligt ind i stoffet, om," sagde Birthe Rønn Hornbech på vej ud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu