Læsetid: 4 min.

Indvandrere bag ny amerikansk protestbevægelse

Millioner af ulovlige og lovlige immigranter boykottede i går deres arbejdspladser og skoler og deltog i massedemonstrationer i storbyer i protest imod deres stilling som andenrangsborgere
2. maj 2006

BOSTON - En ny social protestbevægelse med historiske paralleller til kampen for sorte amerikaneres og mexicanske landarbejderes lige rettigheder er i løbet af nogle få måneder vokset frem i USA. Denne gang står indvandrere, især ulovlige latin-amerikanske immigranter, i centrum for massebevægelsen.

På arbejdernes internationale kampdag i går viste den løst sammensatte og praktisk talt lederløse bevægelse, at en demonstration 25. marts i Los Angeles - med en over-raskende tilslutning fra en halv millioner mennesker - ikke var en enlig svale.

Deltagerne protesterede imod et republikansk lovforslag i Repræsentanternes Hus, som vil gøre ulovligt ophold i USA til en kriminel handling. Indtil nu har illegale immigranter højst risikeret at blive sat i varetægt og efter en administrativ procedure blive udvist af USA. Men kun et forsvindende lille antal af de 12 mio. ulovlige indvandrere, der skønnes at leve og arbejde i USA, bliver rent faktisk stoppet af politiet.

Efter den succesrige demonstration i Los Angeles og flere andre amerikanske storbyer 25. marts gik der hårdknude i drøftelserne i Kongressen om en reform af indvandrerlovene, og lovgiverne rejste hjem til enkeltstaterne på den kristne og jødiske påskeferie. I mellem-tiden fik en mexicansk-amerikansk initiativtager til demonstrationen i Los Angeles, Jesse Diaz. Jr., en lys idé.

Han opfordrede til nye gadedemonstrationer, boykot af arbejdspladser og folkeskoler samt et forbrugerstop den 1. maj. Som et af få lande i verden markerer USA ikke arbejdernes internationale kampdag, men den udenlandske tradition er naturligvis et kendt fænomen blandt immigranter i USA.

Lukkede fabrikker

I opløbet til 1. maj er bevægelsen blevet delt i tilhængere og modstandere af boykot af arbejdspladser og skoler. Det var derfor svært at vurdere i går, i hvor vid udstrækning ulovlige såvel som lovlige indvandrere havde efterkommet opfordringen til at blive væk fra arbejdet og undlade at sende deres børn i skole. Men mange amerikanske virksomheder i fødevarebranchen besluttede på forhånd at lukke nogle af deres fabrikker ned.

Halvdelen af Tyson Foods kødfabrikker og Perdue Farms kyllingeslagterier stod stille mandag. McDonald's titusinder fastfood-restauranter kørte på lavt blus landet over. Utallige spisesteder, hvor indvandrere er beskæftiget som tjenere, opvaskere og kokke, måtte lukke og mange mindre fabrikker gøre det samme. Det var uvist, hvor mange skoler, der holdt lukket.

"Formålet med denne boykot er at sende et budskab til hele Amerika og til Kongressen om, hvor vigtigt et fundament immigranter er for den amerikanske økonomi. Vores holdning er, at de 12 mio. ulovlige indvandrere - der gennemsnitligt har arbejdet i fem et halvt år i landet - har ret til at blive legaliseret og opnå de samme rettigheder som andre arbejdstagere," sagde én af boykotbevægelsens ledere Nativo Lopez (Mexican American Political Association) i går på amerikansk statsradio.

Initiativtagerne nyder hverken opbakning fra præsident George W. Bush eller den amerikanske opinion.

"Jeg er principiel modstander af boykotter. Jeg støtter en altomfattende reform af indvandrerlovgivningen. Det er vigtigt, at folk tager i betragtning, hvor polariseret debatten er blevet," sagde Bush i sidste uge.

Præsidenten har ladet sine rådgivere vide, at han bakker op om et lovforslag godkendt af Senatets retsudvalg i marts, som tilbyder ulovlige indvandrere at få et 'green card' mod at betale en bøde på 2.000 dollar, betale skat for optjent indkomst og vente i seks år på at søge om statsborgerskab. Ifølge forslaget skal der også oprettes et gæstearbejderprogram, der kan bringe op til 500.000 arbejdere ind i USA hvert år. Senatsforslaget er blevet kaldt amnesti af republikanske højrepolitikere, som foretrækker at bevilge penge til at bygge mur mellem USA og Mexico og optrappe bevogtningen af grænsen.

Bush og tilhængere af en liberal reform af indvandrerlovene frygter, at boykotten vil give bagslag i den offentlige opinion og gøre det sværere at overbevise republikanske kongresmedlemme om at acceptere senatsforslaget. I en meningsmåling støttede kun 17 pct. boykotten, mens 57 pct. var imod. Boykotten kan undergrave en solid opbakning på 68 pct. fra amerikanerne til senatsforslaget.

Effektiv metode

Eksponenter fra den indvandrerfjendske højrefløj løftede da også deres røster i går. Tidligere præsidentkandidat Pat Buchanan kaldte boykotten for "massiv afpresning" af politikerne og forudsagde, at den ville give bagslag i Kongressen.

Anvendelse af udenomsparlamentariske kampmidler har aldrig været særligt populære i amerikansk politisk historie. Ikke desto mindre virkede disse metoder effektivt for borgerretsforkæmperen Martin Luther King Jr. og grundlæggeren af landarbejdernes fagforening, Cesar Chavez.

I begge tilfælde herskede der dyb uenighed inden for bevægelsen om taktik. King var f.eks. under stedse pres fra ekstremister, der ønskede at tage vold i anvendelse. En lignende splittelse kendetegner den aktuelle bevægelse, der lige som de tidligere bliver båret frem af en moralsk indignation over holdningen til immigranter, som udfører de hårdeste og mest beskidte jobs, ingen amerikanere ønsker at røre.

"Ikke alle støttede King og Chavez," siger Nativo Lopez. "Men vores mandat er at kræve respekt for og påskønnelse af indvandreres arbejde. Vi kræver et forlig i Kongressen, som gavner alle immigranter."

Lopez tilhører 'March 25 Coalition', mens de moderate indvandrergrupper og den katolske kirke har dannet 'We Are America Coalition'. Sidstnævnte modsætter sig boykot og opfordrede i stedet folk til at gå i demonstration efter fyraften mandag. Der forventedes en halv mio. på gaden i Los Angeles og i Chicago, og titusinder i andre storbyer med en stor indvandrerbefolkning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu