Læsetid: 3 min.

Indvandrere bør kritisere sig selv

Indvandrerdebatten efter 11. september 2001 er skarp, ofte fjendtlig. Men danske muslimske intel-lektuelle peger på, at indvandrere selv har forsømt at diskutere problemer, og at tonen også internt kan være hård
17. november 2005

Debatten efter 2001 får ofte skylden for at skabe et fjendtligt klima, som gør det umuligt for indvandrere at integrere sig. Dermed får debatten indirekte medansvar for radikalisering og terrorisme.

Men det er en illusion, at tiden før 2001 var ren guldalderidyl, og at problemerne ville løse sig, hvis man lod indvandrerne være i fred, mener flere yngre muslimer med bred kontakt til muslimske miljøer i Danmark.

DR-journalist Nagieb Khaja efterlyser en holdningsændring blandt indvandrere.

"Indvandrermiljøet og vores talsmænd bør selv pege på og søge løsninger på problemerne. Ellers udsætter vi os selv for en situation, hvor majoritetssamfundet peger fingre og har svært ved at tage vores samfundskritik alvorligt," siger han.

Også kultur- og religionsforsker, ph. d. Safet Bektovic savner selvkritik i indvandrerdebatten. Han peger desuden på, at en hård tone i den interne muslimske debat på internetfora, i moskeer og i etniske foreninger skræmmer mange moderate muslimer væk:

"Der er en meget hård tone, hvor radikale beskylder moderate for ikke at være rigtige muslimer. 'Strammerne' mener at stå for den 'ægte' islam og påberåber sig en moralsk overhøjhed over for 'slapperne'," siger han, der betegner tendensen som "forfærdelig" og mener, at den også afspejles i den eksterne debat.

Både Nagieb Khaja og Safet Bektovic anser indvandrerrelaterede problemer som høj arbejdsløshed, æresdrab, socialbedrageri og kriminalitet for reelle problemer, der også bør debatteres seriøst.

Men de mener også, at den aktuelle debat er røget af sporet, tit bygger på utilstrækkelig viden og skaber for mange konflikter.

"Regeringen gør meget for at gøre opmærksom på problemerne, men meget lidt for at løse dem. Der er brug for en saglig debat og reelle analyser af problemerne, som ikke udnævner f.eks. kriminalitet til et særligt mellemøstligt fænomen," siger Nagieb Khaja. Han bakkes op af Safet Bektovic:

"Vi må skelne mellem kultur, religion og sociale forhold og ikke inddrage religionen mere end nødvendigt," siger han.

'Kæleperkernes' scene

Men ikke kun debatten efter 2001 har været kritisk. Allerede fra sidst i 1990'erne begyndte især formiddagspressen at påpege negative følgevirkninger af SR-regeringens dengang mere åbne indvandrerpolitik. I en kampagne lanceret 31. marts 1997, Hvad skal vi med de fremmede, kritiserede Ekstra Bladet bl.a. kontanthjælpen og skabte et generelt billede af indvandrere som socialnassere.

Efter 2001 intensiveredes kritikken af muslimer og islam for bla. kvindeundertrykkelse, 'middelalderlige' normer og potentiel terrorisme.

Men Nagieb Khaja erkender, at indvandrernes egen tendens til blot at afvise alle problemer længe bidrog til at afspore debatten op gennem 1990'erne:

"Vi overlod banen til selvbestaltede eksperter og 'kæleperkere', der f.eks. fik tilskud til organisationer, der overdrev de problemer, de fik tilskud til at bekæmpe," mener Khaja.

Flere af disse organisationer, som 'Broen', der bekæmpede tvangsægteskaber, men havde rod i regnskaberne, er siden lukket.

Også Bectovic mener, at for mange eksperter uden ekspertise og repræsentanter for reelt meget små grupperinger - på alle sider i den offentlige debat om islam og indvandrerspørgsmål - har været for dygtige til at gøre sig gældende og har dermed afsporet debatten.

Muslimsk medansvar

Regeringen har bestemt ikke evnet at inddrage indvandrerne i samfundet, mener Nagieb Khaja. Men muslimerne har et medansvar:

"Vi må erkende, at vi er en minoritet og som udgangspunkt er dårligere stillet og lettere udsættes for fordomme og arbejdsløshed," siger han, der advarer mod at lade offerrollen og konspirationsteorier gå i selvsving.

"Jeg er selv journalist, og selv om medierne tit får galt fat i en historie, skyldes det ikke nødvendigvis, at de alle er imod os, men at journalister ved for lidt," siger han.

Også Safet Bektovic kender tendensen til konspirationsteorier, som spiller en stor rolle for mange radikale og politiske muslimers måde at forstå verden på.

Modvægten er efter hans opfattelse at diskutere problemer helt konkret:

"Jeg ville gerne se en udvikling mod en islam, der er mere åben, som udvikler sig i dialog med andre slags tænkning, og hvor man f.eks. kan tage afstand fra bestemte traditioner for sharia, i stedet for altid at købe hele lovpakken. Der findes ikke én islam. Der findes kun muslimer," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu