Læsetid: 3 min.

Indvandrerkvinder flytter hjem til manden

Ny rapport fra Socialforskningsinstitut-tet viser, at halvdelen af 4.500 tidligere brugere af institutioner for hjemløse fem år efter bor i egen bolig. Men fast adresse er ikke automatisk en solstrålehistorie, påpeger forskere bag rapporten
20. maj 2005

Når indvandrerkvinder med børn bliver hjemløse, bor mange allerede året efter i parforhold igen.

"Vi må formode, at det er manden, de flytter hjem til, fordi halvdelen af dem bor i parforhold igen allerede året efter, at de har været indskrevet på f.eks. en familieinstitution," siger socialforsker Lars Pico Geerdsen.

Han er én af bidragyderne til Socialforskningsinstituttets nye rapport Ud af hjemløshed?, der viser, at over halvdelen af tidligere brugere af institutioner for hjemløse boede i egen bolig fem år efter institutionsopholdet.

Undersøgelsen beskriver situationen for 4.500 personer i seks amter (incl. København og Århus), der i 1997 opholdt sig på en institution for hjemløse.

Især mennesker med uddannelse samt unge/yngre kvinder med børn får egen bolig inden for de første fem år. Men modsat indvandrerkvinderne finder de danske hjemløse kvinder, der flytter i parforhold, sandsynligvis nye partnere, mener Geerdsen, fordi mønsteret for dem viser en langt mere gradvis overgang - cirka 10 procent om året - til parforhold.

Surt at være enlig mor

"Meget tyder på, at kommunerne træder til, når kvinder med børn står uden bolig," siger socialforskeren Inger Koch-Nielsen, der er leder af SFI-projektet bag rapporten.

Men selv om det kan ligne en succes, er det ofte kun boligsituationen, der er kommet i orden, påpeger hun.

"Mange af de tidligere hjemløse enlige mødre fortæller om store afsavn og meget dårlig økonomi, også hvis de får arbejde. Så der er ingen tvivl om, at de havner på bunden af samfundshierarkiet," siger Inger Koch-Nielsen.

Specielt anser hun det for et problem, at indvandrerkvinder, der måske er flygtet fra et voldeligt forhold, tvinges tilbage, fordi de ikke har andre steder at tage hen: ikke taler sproget, ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke har ret til boligen og måske frygter udvisning.

"Reelt er de retsløse og kan være 'skjult hjemløse', hvis de f.eks. ikke har en ordentlig lejekontrakt. Deres retsstilling kan faktisk være bedre, hvis de bor på en institution," siger hun.

En fjerdedel af landets hjemløse er kvinder. Selv om mange af de tidligere hjemløse er modtagere af kontanthjælp, er en fjerdedel af dem dog også i stand til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Gæld er skidt

Tre gange så mange mænd som kvinder oplever hjemløshed. For mændene er prognosen varierende. Især mænd med uddannelse har en god chance for at forbedre deres livssituation, få bolig og arbejde igen og ende med en ofte klart bedre økonomi end kvinderne.

Gammel gæld til det offentlige er derimod en stor hindring for 'resocialisering', hvilket bl.a. Rådet for Socialt Udsatte tidligere har påpeget. Der er allerede afsat midler i Socialministeriet over satspuljen til bla. gældssanering, og både Inger Koch-Nielsen og formand for Rådet for Socialt udsatte Preben Brandt forventer, at området vil blive prioriteret.

Tilbage er desuden en restgruppe af reelt udstødte, der oftest er mænd, og foruden at være hjemløse også strider med misbrug, psykiske lidelser, kriminalitet mm.

Rapporten har dog også gjort Preben Brandt optimistisk:

"Man kan se, at den socialpolitiske indsats på hjemløseområdet virker. Det, at mange faktisk kommer tilbage til det etablerede samfund, bør give os blod på tanden. Der dukker nye grupper op, f.eks indvandrermænd på herbergerne, som overrasker mig, men generelt har det hjulpet, at vi har brugt flere ressourcer og professionaliseret indsatsen over for, hvad der virker," siger Preben Brandt, der bakkes op af Inger Koch-Nielsen:

"Penge virker. For eksempel er det godt, at også folk uden job kan få en bolig, og at systemerne ikke lader folk helt i stikken," fastslår hun.

Over for indvandrerkvindernes mere 'skjulte' problemer peger hun på, at løsningen kan ligge dels i opfølgende socialpolitisk arbejde, dels i en gentagelse af 1970'ernes kamp for kvinders rettigheder:

"Men det skal jo helst komme fra dem selv," mener hun.

SFI-analysen er baseret på registerdata og interview i 2004 med en stikprøve på 842 af de tidligere 4.500 brugere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her