Læsetid: 2 min.

Indvandrerkvinder vil i job

Indvandrerkvinder i Danmark er meget motiverede for at komme i gang med arbejde eller uddannelse, men en række personlige og samfundsmæssige barrierer står i vejen for dem, viser nye analyser
23. februar 2006

Ringe danskkundskaber, ingen erhvervserfaring og manglende netværk er blot nogle af grundene til, at flygtninge- og indvandrerkvinder har svært ved at få arbejde. Men lysten og motivationen er der. Det gælder bare om at finde de rette redskaber til at få dem i gang.

Det var hovedbudskabet blandt talerne i går ved konferencen 'Man skal ikke lukke sin dør', der var arrangeret af Foreningen Af Kvinder Til fremme af Integration (FAKTI).

"Hos de fleste kvinder var det ikke rart, at de ikke kunne tale dansk. Mange ville ønske, at de - da de lige var kommet til landet - havde været tvunget til at lære dansk," siger Pernille Agerbæk, der på vegne af FAKTI har udarbejdet en analyse af indvandrer- og flygtningekvinders personlige barrierer for arbejdsmarkedet.

Ifølge analysen er kvinder, der kom til landet med en uddannelse, generelt hurtigere til at komme i gang med at lære dansk.

Til gengæld er kvinder fra fattigere baggrunde mere villige til at tage fat på traditionelle lavstatus job som rengøring.

Fælles for dem alle er, at jo flere kvindelige rollemodeller med arbejde, de har i omgangskredsen, jo mere motiverede bliver indvandrerkvinderne til selv at få et job. Men kvinderne, især de enlige mødre, vil også selv være forbilleder for deres børn.

Arbejd - eller spis sved

"Somalierne har et ordsprog, der siger 'man skal spise sin egen sved'. For dem er det ikke værdigt at være på kontanthjælp. De har et ønske om at komme ud af systemet og igen opnå selvbestemmelse," siger Christina Jagd, der skriver på et forskningsprojekt om dansksomalieres vej ind på arbejdsmarkedet.

Netop derfor er det meget vigtigt, at kvinderne får et bredt netværk - både blandt danskere og blandt andre med udenlandsk baggrund. Mange finder nemlig styrke i at se, at andre klarer sig godt.

Selv om de fleste har oplevet åbenlys diskrimination, som at blive råbt efter eller spyttet på, ser de det ikke som en hindring for at få arbejde, men derimod som et af flere vilkår i livet.

Både Christina Jagd og Pernille Agerbæk havde flere bud på, hvordan samfundet kan optimere indsatsen over for indvandrerkvinderne og dermed få flere i gang. Bedre muligheder for danskundervisning er et af de vigtigste punkter på listen.

Samtidig efterlyses der flere muligheder for erhvervspraktik. På den måde kan kvinderne få noget erfaring, samtidig med at de bliver opmærksomme på andre jobmuligheder end rengøring og børnepleje.

Men noget af det vigtigste for dem er, at de får et bredere netværk, f.eks. gennem mentorordninger.

På den måde har de også nogle til at hjælpe dem med at gennemskue systemet, så de nemmere og hurtigere kan komme i gang med arbejde eller uddannelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her