Læsetid: 3 min.

Inflation i akademiske titler

På private uddannelser herhjemme er titlen som professor til fri afbenyttelse, mens uddannelse og karriere i udlandet gør det muligt at smykke sig med fine akademiske titel uden at have de helt store meritter
9. maj 2007

Professorer er ikke, hvad de har været. I hvert fald ikke, hvis titlen er erhvervet på private uddannelsesinstitutioner. Kun professorer ansat på et offentligt universitet eller sektorforskningsinstitution, er der en varedeklaration på.

Også studerende, der har taget udenlandske ph.d.- eller mastergrader kan være svære at sammenligne med kandidater fra de danske uddannelser, siger chef for Det Internationale Kontor på Københavns Universitet.

"Mastergraden er en systematisk vildledende titel. I Danmark er det dels en to-årig efteruddannelse for professionelle, der allerede er i arbejde, dels en overbygningsuddannelse efter bachelorgraden, mens den i udlandet som regel er et-årig og tit en del af en ph.d.-grad. Derfor er der også bedre muligheder for at få en ph.d.grad i udlandet. Men den er reelt kun noget værd, hvis du har taget den på et godt universitet," siger John E. Andersen

For de danske universiteter er det dog ikke det store problem at skelne mellem de fine titler og de knap så gode, mener personalechef på Aarhus Universitet Svend Larsen:

"Vi ansætter ikke folk på baggrund af titler, men ud fra en bedømmelse af deres forskningsmæssige produktion."

Titel tvist

Professortitlen bliver brugt langt mere hyppigt i Sydeuropa, USA og Storbritannien. Filosof og forfatter Arno Victor Nielsen har for nylig i Informations spalter beskyldt historiker og forfatter David Gress for at smykke sig med falske akademiske titler fra udlandet. Han mener, det er forkert, at David Gress, der er kendt som medstifter af den liberale tænketank CEPOS, har kaldt sig for professor ved Stanford og Boston Universitet. David Gress erkender, at det nok ville være mere korrekt at oversætte hans udenlandske titler med 'lektor' på dansk. De øvrige titler, som han er blevet beskyldt for at smykke sig med, er ifølge David Gress noget som medierne selv har fundet på.

Selv om der ikke er tale om nogen Anna Castberg-sag, så handler det ifølge Arno Victor om at gøre opmærksom på, at de fine titler erhvervet i udlandet faktisk ikke er altid er så fine. Chef for Det Internationale Kontor på Københavns Universitet, John E. Andersen, er enig i, at det ikke er god tone at kalde sig professor i Danmark, hvis man har været kun har assistant eller associated professor.

"På universitetet kan vi godt kende forskel, men for andre kan det være svært at gennemskue, hvad de titler egentlig betyder," siger John E. Andersen.

Private professortitler

Antallet af professortitler på universiteterne er nøje reguleret af Finansministeriet, da professortitlen også betyder mere i løn. For at sikre en høj faglig kvalitet kan der højst være udnævnt cirka 1.200 professorer i Danmark. Men den regel synes ikke at gælde private uddannelsesinstitutioner.

På Menighedsfakultetet i Århus, der er en privat teologiuddannelse, har de f.eks. selv udnævnt professorer uden om de offentlige myndigheder, forklarer leder af institutionen, Ingolf Henoch Pedersen:

"Vi ønsker at følge de samme regler for, hvad en professor skal kunne, som de offentlige uddannelser er underlagt, men i princippet kan vi selv bestemme, hvor mange professorer vi har."

Professorer på Menighedsfakultet får dog kun æren ud af titlen. Mere i løn får de ikke, forklarer Ingolf Enoch Pedersen.

Og det falder Svend Larsen fra AU for brystet:

"I princippet kunne Den Blå Avis lave en summerschool i privat regi og kalde underviserne for professorer, og det kan da godt virke lidt underligt."

Chefkonsulent i Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Ring Rossing undrer sig over, at en privat uddannelsesinstitution udnævner professorer.

"For at sikre en høj kvalitet, kræver vi, at ansøgere til professorstillinger vurderes af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. Jeg kan da godt stille mig tvivlende overfor, at de private institutioner er i stand til at gøre det samme. Jeg er ikke tidligere blevet gjort bekendt med, at private institutioner bruger professortitlen, men det er en sag, som vi nu vil se nærmere på," siger Mette Ring Rossing.

I offentligt regi er det især ærestitlen adjungeret professor, der er gået inflation i. Kendte danskere som operachef Kasper Bech Holten, erhvervsleder Mads Øvlisen, chefredaktør Tøger Seidenfaden og miljøminister Svend Auken er blevet udnævnt til adjungerede professorer. Den titel er der nemlig ikke de samme akademiske krav til, så derfor bliver ærestitlen brugt af som et led i markedsføringen af universiteterne. Især Aalborg Universitet og Copenhagen Business School har udnævnt en del kendte danskere og udlændinge som adjungerede professorer de seneste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu