Læsetid: 3 min.

Informations revolutionære utålmodighed

Hvis krisen på venstrefløjen er så stor som hævdet, må en genrejsning af venstrefløjen, herunder SF, naturligvis også være en proces - ja, et langsigtet projekt
13. august 2005

Informations årelange og tilbagevendende tematisering af venstrefløjens storhed og fald har i sommerens løb taget en ny drejning. Nu er det ikke spørgsmålet om storhed og fald - nu er spørgsmålet, om vi overhovedet nogensinde har haft en venstrefløj.

I dag er det blevet god latin, at enhver politisk eller ideologisk forestilling om et godt samfund, der ikke ligger i direkte og ukritisk forlængelse af større markedsmæssiggørelse, flere økonomiske udbytningsområder og større individuel forbrugsudfoldelse, med nødvendighed må være udtryk for: noget totalitært, gammeldags, 1970'er-agtigt, 1968'er-agtigt, støvet, hengemt, visionsløst, urealistisk - fortsæt selv listen.

Men er sagen ikke snarere den, at vi i disse år oplever et politisk-økonomisk klima, der byder på mere ensrettet kommercialisering, mere religion, større modsætninger i verden og mellem befolkningsgrupper, mindre viden men et overbud af information, mere magtkoncentration, større konflikter mellem demokrati og rå kapital, flere uhellige alliancer mellem storkapital og stater (se bare på den såkaldte genopbygning i Irak) o.m.a., og at dette grundlæggende repræsenterer tilbageskridt? Tilbageskridt for demokrati, gennemsigtighed, kritisk offentlighed, reel og direkte indflydelse etc. Og at venstrefløjen i den konkrete historiske situation derfor må bruge en del energi på at forsvare eksisterende, men helt utilstrækkelige, strukturer - simpelthen fordi alternativet i den her-skende politisk-økonomiske situation er værre og formentlig irreversibelt? Hvad enten man kan lide det eller ej, så er politik også timing. Mange visioner for en bedre verden kunne kastes ud i offentligheden, men ville med det politiske flertal i den nuværende historiske situation kunne spændes for en anden vogn - og dermed få andre resultater end de ønskede. Det gælder i Danmark og i verden.

Informations deroute

Informations egen revolutionære utålmodighed og visionære utilstrækkelighed projiceres over på venstrefløjspartierne og resulterer i en slags fadermord. Et langstrakt og pinefuldt (selv)opgør med 1968 og venstrefløj og Røde Mor, iscenesat som anekdotiske erindringsforskydninger fra Meier Carlsen, Lars Hedegaard og andre koryfæer. Det skal nok hjælpe både indsigt og erkendelser på vej! Men det er en kende bekymrende at være vidne til et dagblad, der i den grad er i konflikt med sig selv.

Rasmus Lindboe leverer så i Information den 6. august sit hidtil fornemste bidrag til det ellers så stolte dagblads deroute. På skrømt lader Lindboe en hjemmeside være undskyldning for et forsøg på et karaktermord på min person, mens han selv fører smørkniven. Eller er det den nybagte socialdemokrat Villy Dyhr? Hvem er egentlig inde i Rasmus Lindboe?

Der er ikke brug for to partier af Enhedslistens kaliber, hævder Dyhr gennem Lindboe. Det er sikkert rigtigt - men d'herrer mener så åbenbart, at der er brug for to Socialdemokratier. Det er vi så en godt 8.000 medlemmer af SF, der er uenige i. Og ifølge de aktuelle meningsmålinger er syv-otte procent af befolkningen ligeledes uenige.

Informations skuffelse over venstrefløjen i almindelighed og SF i særdeleshed har den besynderlige konsekvens, at de mener, at den venstrefløj, som Information hen over sommeren på det nærmeste har fraskrevet eksistensen af - ikke blot aktuelt, men også historisk - alligevel skulle kunne vælte Fogh af pinden på 100 dage. Jamen, I er jo helt ude af trit med virkeligheden.

Hvis krisen på venstrefløjen er så stor som hævdet - så må en genrejsning af venstrefløjen, herunder SF, naturligvis også være en proces - ja, et langsigtet projekt. Dét projekt vil jeg gerne være med til at stå i spidsen for - og jeg nægter at lade Lindboe o.a. diktere succeskriterierne. Det ville jo være som at bede ræven vogte høns: Hønsene ville under alle omstændigheder blive ædt og sulten alligevel ikke tilfredsstillet.

Det er skade

Aldrig har forsvarsbudgetterne, sikkerhedsudgifterne, miljøkatastroferne, fattigdommen osv. været større i verden og i større konflikt med de enorme muligheder for at forhindre det. Ikke i mange, mange år har Danmark haft så store sociale modsætninger og forskelle i tilværelsesmuligheder eller umiddelbar udsigt til at få det. Der er derfor stadig behov for helt klassiske venstrefløjsdagsordener på forebyggelse, social lighed og omfordeling, på kapitalkontrol, på stærke strukturer som ikke sådan lige bukker under for kapital, marked og kommercialisering. Behov for fri og uafhængig forskning, frie og uafhængige medier, bæredygtige strategier og langsigtede og forebyggende tiltag mod desperation, sygdom, fattigdom og håbløshed.

Information er døende, hvis ikke den anerkender og forstår at dens eksistens er nøje forbundet med en begavet, kritisk, magtudfordrende opposition. Hvad med at udfordre magten, Lindboe? SF er et alternativ for mange mennesker - til både Enhedslisten, Socialdemokratiet og de radikale. Men med Lindboe på Christiansborg er Information ikke et alternativ til den øvrige skrevne danske presse. Kun ringere. Det er skade.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu