Læsetid: 4 min.

Informationskrig med troværdighedsproblemer

Hærens Operative Kommando står med svære tab efter offensiv mod kritikere
31. august 2006

Krig er en svær kunst. Informationskrig er ikke lettere. Gennem et par år har det danske forsvar kraftigt oprustet på sidstnævnte felt, og i sidste uge indledte man en stor informationsoperation, efter det blev kendt, at lidt over hundrede soldater var blevet evakueret fra den afghanske by Musa Qala.

Soldaterne har utvivlsomt forsvaret sig bravt under vanskelige kår. Men det har også i flere uger stået klart, at de var sat til en opgave, som enheden hverken var udrustet eller trænet til. Deres situation har vakt meget stor bekymring - mellem pårørende og kollegaer herhjemme. Fra de udsendte selv har det forlydt, at mange er så vrede, at de vil opsige deres kontrakter, når de kommer hjem.

Forsvarets øverste ledelse er også bekymret. Riget mangler soldater, og de udsendte skal gerne genbruges, hurtigst muligt. Tilbagetrækningen fra Musa Qala efter hårdt pres fra Taliban var derfor en farlig nyhed. For det første kunne man jo få det indtryk, at selve indsættelsen af soldaterne tyder på uansvarlig ledelse. For det andet var der risiko for, at rekruttering af soldater ville blive skadet. Derfor indledte man en operation, som via nyhedsmedierne skulle nedkæmpe disse trusler.

Krig er blevet en ekstra svær kunst i vor tid, fordi man skal undgå, hvad amerikanerne kalder collateral damage. På jævnt dansk betyder det, at kun det militære mål skal rammes, så ingen civile bliver dræbt. I informationskrig er det også vigtigt, at man gør sig klart, hvad der er målgruppen, og at den rammes præcist. Men i denne type operationer er der særligt stor risiko for indirekte skader. Vi lever i et åbent samfund, hvor andre end den primære målgruppe kan blive påvirket.

Oberst pralede

Som led i offensiven lod oberst Henrik Sommer fra Hærens Operative Kommando læsere af Jyllands-Posten vide, at de danske soldater har dræbt "mellem 60 og 70 talebanere". Det er en yderst usædvanlig oplysning, fordi HOK ellers ikke har pralet af, at danske soldater dræber mennesker. Mindst lige så forbløffende var det, at Jyllands-Posten samtidigt kunne oplyse, at talebanernes indbyrdes radio-kommunikation afspejler 'direkte rædsel over de danske modstandere, hvis meritter sammenlignes med vikingernes'.

Det er naturligvis interessant, at afghanske bønder, da de studerede historie, også fik indsigt i vikingetiden. Men ud fra en analytisk synsvinkel er det nok vigtigere, at oberst Sommer og avisens kilder har henvendt sig til en bestemt målgruppe. Man ville skabe en helteglorie, som både skal stive de udsendte af og fremme rekruttering.

Men andre blev også ramt. Politikerne mener, at de har godkendt udsendelse af soldater til genopbygning af Afghanistan. Socialdemokraternes Mogens Lykketoft formulerede en i denne kreds udbredt reaktion, da han kaldte oberstens udtalelse usmagelig og tilføjede: "Det er ikke sådan, at vi gerne vil se vores aktion derude".

Måske er andre også blevet ramt. Forsvarsministeren har advaret imod kritik af det danske engagement, fordi Taleban kan blive opmuntret, og han har forsvaret engagementet med, at vi på den måde kan mindske risikoen for terror herhjemme. Kan man tænke sig, at enkelte her i landet kunne føle sig inspireret til hævn-aktioner, når man fra officiel side praler af de blodige aspekter? Det er alment kendt, at soldaterne kommer fra Bornholm. Måske bør terror-beredskabet hæves en kende i Rønne og omegn, og måske har udtalelserne ikke gjort livet lettere for de pårørende.

Angreb på fagforening

HOK rettede også sit informative skyts mod forsvarets største fagforening, Centralforeningen for Stampersonel. Både formanden, Finn Busse Jensen, og næstformanden, Steen Madsen, har flere gange rejst kritik af Forsvarets håndtering af missionen i Afghanistan. I fredags sendte HOK dem et skud for boven, da man på sin hjemmeside bragte et interview med en befalingsmand, netop ankommet fra Musa Qala til den danske hovedlejr. En oversergent citeres for, at han måske vil forlade fagforeningen, fordi den "ikke støtter os i de opgaver, vi bliver sendt ud i".

Det er interessant, at HOK udspørger en soldat, som, formentlig meget træt, lige er ankommet efter en måneds hård beskydning. Det er ekstra bemærkelsesværdigt, at en arbejdsgiver anvender en ansat til et angreb på en fagforening.Set fra informationskrigernes synsvinkel er det dog en sejr - ikke mindst fordi Politiken formidlede nyheden til en større kreds.

Men HOK havde også fra hjemmesiden givet adgang til en lydfil, så oversergentens udtalelser kunne kontrolleres. Lydfilen viser, at samtalen er klippet op i brudstykker, så den nysgerrige ikke kan høre spørgsmålene - og dermed heller ikke kan vide, hvordan HOK informerer sit interview-offer. Lydfilen viser dog, at oversergenten også mener, at hans enhed var sat til en opgave, som ikke passer til dens træning og udrustning - præcis hvad CS-formændene har hævdet. Men denne udtalelse var ikke med i det referat, som HOK gav af samtalen.

Tirsdag nåede Steen Madsen fra CS igennem til sine angiveligt utilfredse medlemmer. Bagefter kunne han oplyse, at de havde en "rigtig god samtale," og at man fremover vil holde bedre kontakt, så man ikke taler forbi hinanden. Steen Madsen erklærer dermed sagen afsluttet. Tilbage står, at informations-krigernes troværdighed kan være skadet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu