Læsetid: 3 min.

Informationsteknologi og demokratisk innovation

Det er alt for tidligt at afskrive informationsteknologiens muligheder for at forny demokratiet
8. oktober 2005

Information har i to omgange (den 12. og den 26. august) fået det til at fremstå som om, at et af hovedresultaterne fra forskningsprojektet "Medier og demokrati i netværkssamfundet" (MODINET) er, at den ny informations- og kommunikationsteknologi (IKT) stort set intet har betydet for politik og demokrati i Danmark eller andre steder.

De resultater, der netop er offentliggjort fra projektet, peger imidlertid nærmest i den stik modsatte retning.

Resultaterne stammer især fra detaljerede studier af brugen af IKT i politiske processer og i den politiske kommunikation i Odder, Hals og Søllerød kommuner og Nørrebro Park-kvarteret i København. De peger på, at en række forhold har ændret sig:

For det første skifter den politiske offentlighed i disse kommuner og kvarterer karakter. De kommunale hjemmesider eller portaler skaber nye kommunikationskanaler mellem f.eks. borgere og politikere. Det sker i kraft af en række funktionaliteter som bl.a. kommunale nyheder, politiske debatter, 3D-værktøjer i byplanlægningen foruden en række forskellige e-services.

For det andet er anvendelsen af de nye kommunikationskanaler med til at bringe nye emner ind i kommunalpolitikken, som ikke ville være blevet bragt på bane af de traditionelle lokale medier.

I Odder kommune var det således ifølge ledende lokale politikere en intens debat på nettet om den nye kommunalreform, som var den væsentligste årsag til, at der blev afholdt en folkeafstemning om sagen. En afstemning, der resulterede i, at Odder Kommune fortsætter alene.

For det tredje har den kommunale brug af IKT øget informationsniveauet i de pågældende kommuner. Byrådsreferater og -dagsordener, åbne postlister og kommunale nyheder har således 'åbnet' både den lokale politik og administration for borgerne. Samme åbenhed befordres også af f.eks. de hjemmesider, forskellige arbejdsgrupper i kvarterløftprojektet Nørrebro Park betjener sig af.

Hvad de demokratiske konsekvenser af denne udvikling angår, peger vores forskningsresultater på, at de nye kommunikationskanaler har givet nye indflydelsesmuligheder for borgerne. De nye kanaler har også mindsket barriererne for politisk deltagelse. Selv om det stadig i høj grad er Tordenskjolds soldater, der anvender dem, har nettet været med til politisk at aktivere nye grupper af borgere.

De nye kommunikationskanaler har også været med til at skabe nye politiske og sociale ressourcer. Eksempelvis har en netdebat om ny skolestruktur i Odder Kommune skabt en indbyrdes kommunikation mellem debatdeltagerne, der har ført til oprettelsen af nye sociale netværk - både på nettet og offline.

Nettet giver også mulighed for at anvende mindre tekstbaserede kommunikationsformer som f.eks. visualisering og 3D-modeller. Det er en udvikling, der er i fuld gang, og erfaringer fra Kvarterløftet på Nørrebro giver grund til at tro på store fremtidsperspektiver på dette område.

Anvendelsen af de digital visualiseringsmuligheder lukker op for at nye grupper kan deltage mere aktivt, og kan betyde en radikal ændring af den måde, vi opfatter borgerdeltagelse på. Et fokusskift fra den traditionelle debat - til mere fokus på vidensdeling.

Det er ikke blot på det lokale niveau, at IKT forandrer demokratiske relationer og indflydelsesveje. En række større danske kommuner er således med i forskellige internationale fora, hvor de bl.a. henter inspiration og udveksler idéer om e-governance. Og blandt globalt orienterede "græsrødder" bruges den nye teknologi dygtigt til at understøtte netværksorganisering.

De fire lokaliteter, hvor vi har undersøgt de politiske muligheder og demokratiske konsekvenser ved IKT, er uden tvivl på forkant rent teknologisk. Her har politikere og administratorer lagt et betydeligt stykke arbejde i at udvikle kommunikationen og servicen til borgerne.

Det har givet os mulighed for at studere brugen af IKT i demokratisk innovation. Og her er læren af undersøgelsen ret entydig: Hvis der er vilje og evne til stede hos politikere, administratorer og borgere til at udvikle og benytte de nye redskaber og muligheder, så opnår man faktisk demokratisk innovation.

Den lære er ikke mindst interessant i lyset af dannelsen af de 99 nye storkommuner efter kommunalvalget til november. Spørgsmålet er så, om de nyvalgte kommunalpolitikere og deres administration tør satse på IKT som en måde at forebygge det forventede "demokratiske underskud".

Jens Hoff er professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Kresten Storgaard er seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut.

Begge deltager i forskningsprojektet MODINET. Sammen har de redigeret antologien: 'Informationsteknologi og demokratisk innovation - borgerdeltagelse, politisk kommunikation og offentlig styring'. Forlaget Samfundslitteratur, 2005. Mere om MODINET på www.modinet.dk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her