Læsetid: 4 min.

Ingen børn uden en far!

Samfundet skal ikke lave faderløse børn. Her kommer hensynet til barnet i første række, barnet er den svage part
3. august 2005

Debatten om de lesbiskes ret til at få børn har udviklet sig til kun at dreje sig om ligestilling mellem forskellige voksne - uden inddragelse af barnets rettigheder, men også af det faktum at der er forskel på heteroseksuelle og homoseksuelle parforhold. Først og fremmest at man kan få børn sammen i den første slags, men ikke i den anden. Der er ikke noget galt med homoseksualitet, det er ikke en 'dysfunktion', der fordrer medicinsk behandling. For os, der har været med i front i kampen for anerkendelse af homoseksuelles ligeværdighed, er det ikke en bagatel, at man med et radikalt lighedsargument sygeliggør lesbiske ved at forlange lægebehandling, fordi de ikke kan få børn i deres lesbiske forhold.
Enhver rask kvinde kan få børn, og ingen nægter hende retten til det. Men hun skal have en mand med. Bryder hun sig ikke om det med mænd - og det gør de færreste lesbiske - behøver de ikke at have samleje, for at hun kan blive gravid. Det kan klares med lidt håndkraft og et kondom med sæd, som kvinden fører op i skeden. Vi har set udtrykket 'køkkenbordsmetoder' anvendt, et manipulerende udtryk som minder om kvaksalverier med aborter. De let tilgængelige metoder, som mange lesbiske har anvendt gennem tiden, må ikke gøres suspekte. Børn der på denne måde er kommet til verden, har, så vidt vi ved, haft forhold omkring deres opvækst med en kærlig mor/mødre og ofte god kontakt med deres far, som ikke lader noget tilbage at ønske. I en periode i 1980'erne etablerede en gruppe homoseksuelle en form for 'anonym' sæd-formidling, men den stoppede på grund af frygten for aids-smitte. Siden har det vist sig, at ingen af mødrene eller børnene er blevet smittet, selv om faderen var det. Personligt mener vi nu også, at kvinden selv bør investere opmærksomhed i, hvem der skal være hendes barns far og i øvrigt heller ikke afskære barnet fra kontakten med faderen. Men det er vores personlige mening - lovgivningen kan ikke blande sig. Men når nogen siger, at lesbiske således sendes ud på 'det grå marked', må vi protestere. 'Det grå marked' hedder på normaldansk 'mænd', og der er intet fornærmende eller diskriminerende i, at man skal gøre sig umage med at finde en far til det barn, man gerne vil have. Underligt nok er det i denne debat nødvendigt at minde om, at sæd ikke bare er en medicin, man må tage for at blive gravid, faderen er halvdelen af barnets ophav.

Faderløse børn

Lovgivning er først relevant, hvis samfundet skal påtage sig ansvaret for at lave børn. Igen må vi holde fast ved, at det er syge mennesker der behandles, og homoseksualitet er altså ikke en sygdom. Det er absurd at sammenligne forholdet mellem to kvinder med forholdet mellem en kvinde, og en ufrugtbar mand som den retspolitiske sekretær i LBL, Søren Laursen gør det i Information 25. juli. Den infertile mand har en dysfunktion, det har den lesbiskes partner ikke, blot fordi hun er kvinde. Er kvinden, der ønsker at blive gravid, derimod syg (lukkede æggeledere f.eks.), bør samfundet kun træde til, hvis der er både en far og en mor. , langt mere udsat end den lesbiske. Helst så vi den gældende lov fastholdt, fordi den lever op til det indlysende forhold, at det er en mand og en kvinde, der får børn og derfor også dem som par, der skal i behandling, hvis de har problemer. Men ændres loven, må en minimumsløsning være, at donoranonymiteten ophæves. Det bør også gælde for insemination af heteroseksuelle - det har vi tidligere været tøvende overfor, da der jo er en far til barnet, men de undersøgelser, som Etisk Råd har foretaget, har overbevist os. Der er ganske enkelt alt for mange tilfælde, hvor forældrene ikke har fortalt barnet om dets oprindelse, mens andre ved det. Det kræver ikke megen indfølelse at se den mistillid, det fører til mellem barn og forældre - i en relation hvor tillid er helt afgørende. Vi mener desuden ikke, at samfundet på forhånd må berøve barnet mulighed for at finde frem til sin far. Den viden, vi har om adopterede børns ønske om at kende deres ophav, bør komme alle børn til gode. Det er ikke altid, man ved, hvem faderen er, af og til ved moderen det ikke engang selv. Men samfundet må i hvert fald ikke via lovgivning afskære barnet muligheden. Debatten om de lesbiskes børn er ikke kun blevet friere med årene, heller ikke for de homoseksuelle. Det er ikke just invitation til samtale, når Søren Laursen i interviewet siger: "Total lighed - alt andet er ren moraliseren." Selv de lesbiske, der med omhu og for barnets skyld har valgt at blive gravid med en mand, de kender, tier for ofte herom i offentlige rum. Vi møder mange homoseksuelle, der deler vores ikke særligt ekstreme meninger, men har desværre også set, at de holder sig ude af den offentlige debat, fordi deres synspunkter ikke modtages vel. Det er af alle tænkelige grunde noget skidt.

Margrete Auken er MEP for SF og Anne Grete Holmsgaard er MF for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu