Læsetid: 4 min.

Ingen frihandel for Amerika

Præsident Bush fik ingen frihandelsaftale med hjem fra det pan-amerikanske topmøde, hvor de primært venstreorienterede ledere i Mercosur blokerede for USA's indflydelse og fik den store frihandelsaftale udsat på ubestemt tid. - En stærk alliance synes foreløbig at ville begrænse globaliseringens kræfter i Sydamerika
8. november 2005

På papiret endte det vel nærmest som en af de lidt kedelige uafgjorte fodboldkampe, hvor ingen af holdene formår at score, men begge parter mener at være gået af med den moralske sejr. Da det fjerde amerikanske topmøde mellem 34 amerikanske statsledere sluttede lørdag, mente både præsident Bush og hans venezuelanske kollega Hugo Chavez at være gået af med sejren i spørgsmålet om, hvorvidt det 11 år gamle projekt om en frihandelszone for Amerikas 800 millioner indbyggeren skulle leve eller dø.

"I dag var Mr. Bush den store taber," sagde Chavez, efter at de 34 statsledere var blevet enige om at være enige om at være uenige og fremlagt to erklæringer, hvor 29 af statslederne blev enige om at genoptage forhandlingerne i 2006, mens de resterende fem, Venezuela, Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay foretrak at vente med at forholde sig til emnet til efter Verdenshandelsorganisationens møde i Hong Kong i næste måned.

USA's nationale sikkerhedsrådgiver var, ikke overraskende uenig i Chavez vurdering af topmødet:

"Vi gik fra et møde, hvor vi skulle have begravet frihandelsaftalen til et møde, hvor alle faktisk talte om at forbedre handelsbetingelserne og frihandelsaftalen," sagde han.

Bush op ad bakke

Hvis man skulle pege på en vinder, peger pilen dog middelbart på Chavez og Mercosur-konstellationen - på trods af den store overvægt af nationer, som ønskede at fortsætte forhandlingerne.

Selvom Mexicos præsident Vicente Fox udtrykte vilje til at gå videre med samarbejdet uden Mercosur-nationerne, er det i praksis uladsiggørligt uden vigtige nationer som Brasilien, Argentina og Venezuela, der som Argentinas præsident Kirchner udtrykte det, "demonstrerede, at Mercosur er stærkt", og at de trods indbyrdes uenigheder kan modstå USA's pres.

Bush må i badebyen Mar del Plata i intens grad have følt det, som om han var kommet i fjendeland. Mens befolkningen uden for de skudsikre ruder har sunget anti-slagsange anført af Diego Maradona, har han kunne kigge sig omkring i et lokale uden betydelige sydamerikanske allierede. Med en hidsig blodhund i den anden ende af lokalet i Hugo Chavez, der i George Bush har udset sig en personlig antikrist og omgivet af en gruppe af kontinentets topledere, der ikke virkelig ønsker USA's venskab, må han have tænkt, at det i den grad var op ad bakke.

Hans umiddelbare reaktion var at række ud efter Argentinas Kirchner.

Allerede inden afrejsen til Mar del Plata havde Bush overfor en gruppe sydamerikanske journalister understreget USA's store betydning for Argentinas økonomiske genopretning. Det var en linje han videreførte under topmødet, hvor han lovede yderligere hjælp til genopretningen via IMF, mod at Argentina til gengæld ville støtte Bush og frihandelsaftalen, og han forudsagde et strålende venskab mellem USA og Argentina, der umiddelbart kan ses som den mest moderat venstreorienterede kraft i Mercosur-samarbejdet.

Alternativt topmøde

Kirchners reaktion var at give Bush en høflig kurv. Som forhandler for Mercosurblokken understregede han, at de ikke mener, at en frihandelsaftale vil gøre noget godt for deres økonomier, og mødet sluttede med de to erklæringer efter en til tider ophidset diskussion, som Chiles præsident, Carlos Lagos beskrev den: " Opfordringen til at tale med store ord, blev taget op af alle. Til tider blev der virkelig talt med store ord, måske også for store. Men det gjorde mødet meget interessant," som han underspillet konstaterede.

For Hugo Chavez er der dog ikke i tvivl om, at han fik næsten præcis det han kom efter. En spektakulær scene for et slag med USA's præsident, hvor han fik lov til at fremstå som folkets mand foran snurrende kameraer fra den samlede verdenspresse, ikke mindst da han som bebudet holdt sin store tale for det alternative topmøde, forsamlet på Mar del Platas fodboldstadion og her offentligt begravede frihandelsaftalen.

Diego Maradona

Det indtil da relativt ubemærkede møde fik et ordentligt nøk opad på opmærksomhedsskalaen, da Diego Maradona smøg sin krop i forskellige T-shirts med George Bush kontrafej, bl.a. en med et hagekors i den forkætrede præsidents navn. Maradona og andre kendtheders deltagelse gav mødet en synlighed og skær af konfrontation, som helt klart var Chavez' mål.

Han rejser hjem til Venezuela med et budskab om enhed i hans sydamerikanske alliance og en fælles front mod det amerikanske frihandelsprojekt.

For Bush er billedet noget mere grumset. Det er blevet helt klart, at en stærk alliance vil udfordre den amerikanske indflydelse i området og at den storslåede plan om et frihandelsområde fra den ene ende af kontinentet til den anden har endog meget dårlige odds mod sig fra en gruppe af sydamerikanske ledere, der tilsyneladende vil beskytte deres lande mod en del af globaliseringens stærkeste kræfter, forsamlet i USA.

Bush havde på forhånd erklæret sig pessimistisk omkring mulighederne for resultater i Mar del Plata og fik ret. Men både han og de andre amerikanske ledere kan begynde at slibe sværdene til næste omgang: WTO-forhandlingerne 13. december i Hong Kong, hvor næste runde skal udkæmpes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her