Læsetid: 4 min.

Ingen grund til at gå i sort over de gråhårede

Selv om der kommer langt flere ældre fremover, så behøver sundhedsudgifterne ikke at eksplodere, viser grundig rapport. Den gør op med Velfærdskommissionen og udfordrer politikerne
1. februar 2006

Flere ældre, som lever længere, og som vil forstå at kræve god hjemmepleje og den bedste behandling på hospitalerne. Det lyder umiddelbart som opskriften på enorme stigninger i de offentlige udgifter til ældreomsorg og hospitalsophold. Men sådan behøver det langt fra at gå. Det viser en ny og meget grundig undersøgelse, som gør op med det, Ældre Sagen kalder "Velfærdskommissionens skrækscenarie." Politikerne bør tænke sig grundigt om, før de giver sig til at skære i velfærdsudgifterne til aldersgruppen af 65+.

I slutningen af februar kommer regeringen med sit udspil til velfærdsreformer. Bevæggrunden er især befolkningsudviklingen. Uden politiske indgreb vil der ifølge Velfærdskommissionen i 2040 sammenlignet med nu være ca. 350.000 færre i arbejdsstyrken til at betale for omkring 400.000 flere på 65 år og derover. Det vil give et enormt hul i de offentlige budgetter. En af årsagerne er ifølge kommissionen en kraftig stigning i udgifterne til hjemmehjælp, plejehjem og hospitalsbehandling af de ældre. Men omsorgen for de ældre behøver slet ikke at blive så stor en byrde. Det fremgår af nogle meget grundige beregninger fra DSI Institut for Sundhedsvæsen, som har udarbejdet en rapport for Ældre Sagen. Økonom i Ældre Sagen, Jens Højgaard, siger:

"Beregningerne fra DSI hamrer en pæl gennem de skrækscenarier, som Velfærdskommissionen opstiller for sundheds- og plejeudgifter. Selv om alle fremskrivninger er forbundet med stor usikkerhed, så står det nu fast, at udgifterne på det her område ikke bliver af en størrelsesorden, som vælter samfundsøkonomien."

Vicedirektør Henrik Hauschildt Juhl fra DSI Institut for Sundhedsvæsen understreger, at der er stor usikkerhed om fremskrivninger, men siger alligevel:

"Velfærdskommissionen er efter vores vurdering for hurtig på aftrækkeren, når den konkluderer, at der nu og her politisk skal reageres på udgifterne til behandling og pleje af ældre. Meget tyder på, at der vil være sund fornuft i at se tiden an."

Vi ryger for lidt

I rapporten på 128 sider har DSI lavet beregninger over, hvor stor en del den samlede samfundsproduktion i form af bruttonational-produktet (BNP), der i 2040 vil gå til at pleje og behandle folk på 65 år og opefter. Alt afhængig af forudsætningerne bliver det til den tid en større eller mindre del af BNP, som skal bruges på seniorernes velvære.

Hvis befolkningen følger sundhedsråd om f.eks. at ryge mindre og motionere mere, så vil udgifterne i forhold til BNP vokse fra 3,85 i 2004 til 4,38 i 2040. Målt i nutidsudgifter vil det give en ekstra udgift for skatteborgerne på rundt regnet syv milliarder kroner. Når det er dyrt for os at følge sundhedsapostlene, så skyldes det primært, at der i 2040 vil være langt flere ældre, som selv om de har levet sundere, stadig vil trække på pleje- og sundhedssystemet.

Et andet scenarie lægger til grund, at produktiviteten i sundhedsvæsenet vil stige med 1,5 procent om året svarende til regeringens aftale med amterne for 2005. I så fald vil udgifterne til de ældre udgøre en mindre del af BNP end i dag.

Er glasset halvtomt?

Alle sundhedsøkonomer erkender, at det er meget svært at spå om fremtiden, og professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen siger ironisk, at det er "heroisk at forsøge at lave beregninger mere end fem år frem i tiden."

Alligevel skriver DSI i sin rapport, at man ikke kan konkludere, "at der med stor sandsynlighed vil opstå et udgiftspolitisk pres på grund af øgede udgifter til pleje og behandling af ældre".

Ældre Sagen mener, at politikerne på baggrund af rapporten fra DSI må begrave opfattelsen af de ældre som en voksende byrde for pleje- og sundhedssektor.

"Vi mener faktisk, at der økonomisk er plads til f.eks. at iværksætte en stor handlingsplan til gavn for de ældre, medicinske patienter. Den kunne eksempelvis indebære, at ældre i stedet for at ryge ud og ind af hospitalerne får en mere helhedsorienteret behandling med øget vægt på bl.a. genoptræning," siger økonom Jens Højgaard.

Professor Kjeld Møller Pedersen mener, at DSI's beregninger "er lidt for meget til den optimistiske side".

"Al erfaring viser, at bedre behandlingsmetoder hele tiden vil blive taget i anvendelse, og at de øger sundhedsudgifterne," siger Møller Pedersen.

Livsvigtig debat

Henrik Hauschildt Juhl fra DSI er ikke så pessimistisk og siger:

"Sundhedsudgifterne er vokset dramatisk i de fleste andre lande, mens de i Danmark gennem mange år har udgjort en ret konstant del af BNP. Danske politikere er med andre ord gode til at holde sundhedsudgifterne nede, så selv om der kommer nye behandlingsformer og -tek-nik, så behøver sundhedsudgifterne ikke at eksplodere."

Medlem af Velfærdskommissionen og direktør i Praktiserende Lægers Organisation, Bente Hyldahl Fogh, "håber på, at DSI har ret i sine optimistiske forudsigelser". Men siger samtidig:

"Det her område er svært at blive klog på, og i Velfærdskommissionen regner vi altså med øgede udgifter. Vores råd er, at politikerne skal følge området meget tæt."

Mange politikere har berøringsangst, når det gælder om at prioritere i sundhedsvæsenet. Hvem tør offentligt fravælge behandling af f.eks. 65-årige storrygere? Men berøringsangsten kan måske blive mindre, hvis beslutningstagerne gik mere i kødet på befolkningen. Hauschildt Juhl siger:

"Politikerne burde søge at komme mere i dialog med befolkningen om, hvordan der skal prioriteres i sundhedssektoren. Måske er befolkningen parat til at acceptere flere fravalg, end politikerne tror."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu