Læsetid: 4 min.

Ingen historie uden mennesker

Historiske, dokumentariske bøger skrevet af journalister topper bestsellerlisterne. Bøgerne er populære, fordi de er populære: De er læsværdige og har personen i centrum. Et udtryk for individualisering og selvransagelse
14. december 2006

Torturbødler, frihedskæmpere, rødstrømper, bondekoner, lokkeduer og faldskærmssoldater. Altsammen i fint gavepapir - 'gråt eller rødt?', som de spørger i Arnold Buscks boghandel i København.

Bøger som Niels Barfoeds En Kriger, Peter Øvig Knudsens Birkedal og Pia Fris Laneths Lillys Danmarkshistorie topper bestsellerlisterne her op til jul. Historiebøger baseret på en blanding af mundtlige og skriftlige kilder, skrevet af journalister om mennesker, der oplevede historien. Det er det, der karakteriserer denne nye populære form for historieskrivning. Journalister kan skrive. Det er én af forklaringerne på bøgernes popularitet, men derudover er der mange andre årsager.

Professor ved Litteraturhistorie på Århus Universitet Svend Erik Larsen mener, at især genkendelseseffekten har stor betydning:

"Genkendelsen er en forudsætning for en sådan bogs succes. Læseren genkender noget fra hans egen erfaring, og hvis ikke dér, så fra hans drømme. De situationer, som hovedpersonerne står i, skal læseren kunne identificere sig med. Og det vil altså sige, at de også skal kunne begå fejl. De skal kort sagt være menneskelige," siger han.

Identifikation

Men ofte vil der i bøgerne ske en radikalisering, for at de skal være interessante at læse.

"Disse hovedpersoner befinder sig ofte i grænsesituationer. Måske handler det endda om liv eller død, når de træffer en beslutning. Men det er meget vigtigt, at den fortælling, der ligger udenom, skaber en identifikation for læseren, for ellers er der ikke mange, der vil identificere sig med de tanker, der går gennem hovedet på en frihedskæmper, før han skal skyde en stikker ned bagfra."

Det er forfatternes brug af fiktionens fortællemæssige greb, der gør, at bøgerne ofte kan læses som om, de var en roman.

Forfatterne rekonstruerer dramatiske situationer eller bruger elementer af de interviews, de har lavet til bogen. Derved kommer der nutid ind i en bog, der handler om fortiden. Men Svend Erik Larsen er ikke i tvivl om, at det ikke kun er pageturner-kvaliteterne, der gør det.

Også den øgede individualisering spiller en rolle i forklaringen på bøgernes popularitet.

"De fleste er jo efterhånden blevet mere orienteret mod individet frem for fællesskabet, og det skaber en naturlig interesse for historiefortælling, der sætter det enkelte menneske i centrum. Hvad kan jeg bruge det her til? Hvordan ville jeg have reageret og så videre," siger han.

Aktørorienteret

Peter Frederiksen, der er chefredaktør på netmagasinet Historie-nu.dk, er enig i, at individualiseringen har en betydning.

"Meget nyere historie-skrivning er aktørorienteret, og det skyldes delvist en stigende individualisering. Det er en udvikling, vi især har set op gennem 1990'erne," siger han.

Netop bøger om 2. verdenskrig skrevet på denne måde er meget populære. Og det er i høj grad tegn på, at man er interesseret i det enkelte menneskes oplevelser og ikke mindst overvejelser i en krigssituation, mener Peter Frederiksen:

"Disse bøger forsøger jo også at afdæmonisere og nuancere nogle temaer, der før har været anskuet meget sort/hvidt."

"For sin nærmeste er ingen en helt," skriver Niels Barfoed i det store portræt af Ole Lippmann, der var en af de vigtigste kræfter i kampen mod tyskernes besættelse af Danmark. Og det er netop den slags temaer, folk er interesserede i, når de læser bøger om enkeltpersoners liv.

"Hitler bliver for eksempel også mere og mere menneskeliggjort i dramatiseringer som filmen Der Untergang. Det er jo egentlig ubehageligt, men det åbner op for en mere analytisk tilgang til historien. Man kan ikke blankt afvise det med et: 'Han var lavet af et helt andet stof' - for i virkeligheden er de jo buttomline almindelige mennesker. Og så kan man begynde at spørge sig selv om, hvad der mon sker i hovedet på et sådan menneske. Og så bagefter sætte et spejl op for sit eget ansigt," siger Peter Frederiksen.

Lektor ved Institut for Curriculumforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet, Bernard Eric Jensen, peger også på ændringer i identitetsdannelsen som grunden til, at vi er begyndt at interessere os for de mørkere sider af historien.

"I dag er det ikke længere interessant at anskue fortiden gennem en sort-hvid-optik, der sættes i stedet fokus på de etiske og politiske dilemmaer, som folk har måttet handle i forhold til. Den interesseforskydning er en følge af, at gårsdagens kollektive identiter, for eksempel national identitet, ikke længere tillægges samme betydning som tidligere," siger han.

Populært formidlet

En gruppe, der derfor også er blevet plads til, er de marginaliserede. Som for eksempel kvinderne og deres historie, der er omdrejningspunktet i Pia Fris Laneths Lillys Danmarkshistorie.

"I forhold til de marginaliserede vil det også i højere grad være hverdagslivet og de personlige valg, man vil interessere sig for. Altså ikke kun det tænkte liv, men det levede liv. Uden mennesker ingen historie."

Og det er især her, at Bernard E. Jensen fremhæver, at historikerne godt kunne lære noget af journalisterne.

"Hvis du anskuer historie i et fugleperspektiv, kan folk ikke forholde sig til det. Hvis historikere skal spille en rolle, så må de præsentere deres arbejde på en måde, så folk synes, det er interessant at læse. Ligesom journalisterne," siger han.

Peter Frederiksen er enig. Hans arbejde med netmagasinet historie-nu.dk er netop baseret på en ambition om at få forskningsbaseret viden ud til almindelige mennesker. Populært formidlet.

"Formidlingsaspektet bliver vigtigere og vigtigere i vores samfund. Så heldigvis er det ikke kun historikere, der skriver historien."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her