"Ingen klassekamp uden kvindekamp" lød parolen i dele af kvindebevægelsen for 30 år siden. Arbejdet med at mindske uligheden mellem sociale grupper hænger sammen med at forandre forholdene for kvinder. Det lyder fornuftigt. Men har den generelle "kvindekamp" dette samfundssind i dag?
Min påstand er at mens at det tidligere gav mening at fokusere meget på kvindernes rettigheder er den strategi særdeles problematisk i dag. Og den sociale del er meget fraværende. Den generelle afstandtagen fra at tænke i klasser har også ramt arbejdet med ligestillingen. Kampen er blevet et middelklasseprojekt og det sociale udsyn forsvinder. Desværre.
Men hvorfor handler ligestilling oftest om ligeløn og om kvinder? Det er der gode historiske grunde til. Der har været en forskel i privilegier på en lang række områder. Men det er forandret positivt med de fleste mænds støtte.
Indbefat mændene
Der er ingen grund til at aflyse kampen for kvinders lige rettigheder. Men vores måde at tænke ligestilling på må indbefatte mændene. Ligestilling gælder også mænd. Især de unge generationer har fortrukket en mere ligelig fordeling af en lang række forhold. Fx er kvinderne i stort tal kommet ud på arbejdsmarkedet og mænd er i stort tal vendt sig mod opgaver i hjemmet særligt børnene. Mens vores ligestillingsindsats for kvinder må fortsætte i forhold til emner som fx løn, lederposter og orlov, må samfundets ligestillings indsats for mænd orientere sig mod fx rettigheder i forhold til børn og forbedret sundhed. Ligesom at kvinder er kommet ind i traditionelle mandeområder som lønarbejde og skal have rettigheder her, er mændene kommet ind i traditionelle kvindeområder som fx børnenes liv og skal sikres rettigheder her.
Et andet væsentligt ligestillingsproblem for mænd er deres sundhed. Mænd dør 5 år før kvinder. Der kan være mange grunde til denne forskel. Noget tyder på at det er en kombination af såvel biologiske, psykologiske, kulturelle og sociale forhold. Men det står helt klar,t at de levevilkår som vi dels selv skaber og dels bliver født ind i spiller en rolle for vores sundhed. Populært kan man sige, at en nyfødt dreng har en mere farefuld færd igennem livet end en nyfødt pige i forhold til levetid. Mænd har fx mere ekstreme sociale vilkår. Det er rigtigt hvad kvindebevægelsen har påpeget, at der er flest mænd i toppen af samfundet inden for fx forskning og i industrien, men hvad man oftest glemmer, er at der også er flest mænd i bunden af samfundet som hjemløse og misbrugere. Vilkår der betyder meget for deres helbred. Om mændene selv er skyld i det og/eller det er omstændigheder som fx arbejdsvilkår og gamle kønsroller, synes jeg er ligegyldigt. Vi må værne om disse mænds liv ligesom vi gør det med andre grupper. At fremstille disse mænd som idioter ved understrege at det er deres egen individuelle skyld er netop resultatet af, at ligestillingsarbejdet er blevet et middelklasse projekt. Måske kunne et ændret fokus på ligestilling føre til en styrkelse af ligestillingen, så fx de unge generationer ikke kun opfatter projektet som noget, der vedrører kvinder. En sådan ændret fokus kan måske sætte ny fokus på fordeling af byrder og privilegier i samfundet, ikke kun mellem kvinder og mænd, men også mellem grupper i samfundet.
