Læsetid: 3 min.

Ingen medvind til koldkrigerne

Truslen fra Øst blev langt hen ad vejen overdrevet, viser den store Koldkrigsredegørelse, som blev fremlagt i går. Den viser også, at den meget udskældte fodnotepolitik, som Folketingets alternative sikkerhedspolitiske flertal tvang regeringen til at føre i 1980'erne ikke havde nogen betydning
1. juli 2005

De sidste 20 år af Den Kolde Krig blev truslen fra Øst systematisk overdrevet. Det fremgår af den 2.350 sider lange Koldkrigsredegørelse, som Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, offentliggjorde i går.

Efter fem års kulegravning med omfattende arkivadgang i Øst og Vest har udrederne ikke fundet noget, der tyder på, at Sovjetunionen eller andre østlande planlagde at angribe Vesten. Tværtimod var Warszawapagtens militære strategier udelukkende defensive op gennem 70'erne og 80'erne, konkluderer udredningen.

"Uanset nok så mange planer og krigsspil gik tænkningen i Warszawapagten ud på at reagere på et vestligt angreb," forklarede chefudreder Svend Aage Christensen i forbindelse med offentliggørelsen. Det samme gælder anvendelsen af atomvåben, som østlandene i hvert fald fra slutningen af 70'erne udelukkende betragtede som en defensiv mulighed.

Uskadelige fodnoter

At det forholdt sig sådan, var en udbredt opfattelse på den danske venstrefløj i 80'erne, mens højrefløjen betragtede Warszawapagten som en aggressiv alliance.

Ifølge udredningen var det kun korrekt indtil omkring 1970, hvor østlandene skiftede militær strategi.

"Omkring 1975 toppede Warszawapagten militært, og derefter ændredes styrkeforholdet mellem Øst og Vest gradvist - til fordel for Ve-sten," forklarer Svend Aage Christensen.

Udredningen giver i det hele taget ikke højrefløjen megen medvind. Heller ikke i spørgsmålet om den udskældte fodnotepolitik, som Folketingets alternative sikkerhedspolitiske flertal tvang den borgerlige Schlüter-regering til at føre i NATO op gennem 80'erne.

Borgerlige politikere har generelt hævdet, at fodnoterne skadede Danmarks position i NATO og dermed landets sikkerhed, men det er udrederne ikke enige i.

Trods flere afgørende danske forbehold, blandt andet over for NATO's planer om at opstille 572 atomraketter i Europa, betragtede både NATO og Warszawapagten under hele Den Kolde Krig Danmark som et loyalt medlem af alliancen.

"Danmark var i hele perioden fast forankret i NATO," hedder det i udredningen, der peger på, at Danmark i løbet af Den Kolde Krig generelt blev stadig mere og mere integreret i NATO, både politisk og militært.

"Det fik ingen påviselig betydning for den internationale udvikling, at Danmark satte fodnoter. Dertil havde Danmark for lidt indflydelse i NATO", hedder det. Udredningen konstaterer, at fodnoterne skadede Danmark renommé i NATO, men har ikke kunnet påvise nogen konsekvenser for dansk sikkerhed.

Omfattende spionage

Koldkrigsudredningen viser også, at Sovjetunionen og de andre østlande drev en omfattende spionagevirksomhed mod Danmark. 26 danskere var registreret som østtyske agenter i perioden 1972-88, men blev af chefudrederen betegnet som "små fisk".

"Der var tilsyneladende ingen danske topspioner, som man kender det fra f.eks. Vesttyskland, formentlig fordi det ville kræve, at man rekrutterede en rigtig dansker," sagde Svend Aage Christensen.

Det fremgår, at de sovjetiske og polske efterretningstjenester især beskæftigede sig med kortlægning af danske militære anlæg og f.eks. havnefaciliteter, men den østtyske efterretningstjeneste, Stasi, hvervede agenter.

Alle 26 sager har været efterforsket af Politiets Efterretningstjeneste, PET, men to er blevet sigtet, det drejer sig om en dansk EU-embedsmand, der under dæknavnet 'Lenz' angiveligt spionerede for DDR fra 1975-89 samt dennes mor. Efter 111 dages isolationsfængsel opgav politiet sagen på grund af forældelse.

Chefudreder Christensen konstaterede, at det ikke var lykkedes at infiltrere hverken det danske forsvar eller andre myndigheder i nævneværdigt omfang.

Redegørelsen viser også, at Østlandene ihærdigt forsøgte at påvirke den offentlige mening i Danmark. Men trods en omfattende indsats lod danskernes holdning til kommunismen og livet i Øst sig ikke påvirke.

Det gjorde derimod den sikkerhedspolitiske debat. Her vurderer udrederne, at den østlige påvirkningsindsats havde en "vis effekt" på debatten, men at indholdet i debatten "i overvejende grad" blev bestemt af internationale tendenser og generelle idéstrømninger i Ve-sten.

Men denne vurdering afviser udredningen højrefløjens påstand om, at 80'ernes fortalere for fred og nedrustning var i Østlandenes sold.

At Sovjetunionen og dets allierede var meget begejstrede for den stærke fredsbevægelse, der forfægtede en atomvåbenfri zone i Norden og protesterede mod atomkapløbet og USA's Stjernekrigsprojekt, SDI, bliver også dokumenteret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her